Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: MIKKEL KHAN TARIQ
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har regeringen strammet eller lempet regler for udlændinge? Begge dele faktisk

Thorning mener, at regeringen har strammet asylpolitikken og Løkke mener, at regeringen har lempet. Begge taler sandt.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan være svært at gennemskue politik, når oppositionen siger én ting, og regeringen en anden.

Debatten om regeringens asylpolitik er ingen undtagelse.

I duellen mellem statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) på DR 1 søndag lød der således følgende ordveksling mellem de to statsministerbejlere:

»Du har givet flygtningefamilier en lønforhøjelse på 10.000 kroner. Du har gennemført regler, der gør, at man kan bo og arbejde uden for asylcentrene, og som gør det lettere at blive familiesammenført til en ghetto«, sagde Lars Løkke med adresse til statsministeren.

FORSLAG

Hun svarede:

»Bundlinjen er, at vi har strammet asylreglerne som de første i 12 år. I foreslog ikke den stramning. Vi fik det igennem i Folketinget, efter I skulle tænke jer grundigt om i forhold til, om I ville være med i den stramning«.

Så hvem taler sandt? Har regeringen lempet eller strammet politikken?

Bundlinjen er, at vi har strammet asylreglerne som de første i 12 år

Begge dele faktisk. For det kommer an på, hvor man kigger. Her er tre eksempler på, at regeringen har lempet udlændingepolitikken og to eksempler på, at den har strammet.

3 eksempler på lempelser

Når Venstre klandrer regeringen for en slap udlændingepolitik, skyder partiet på, at regeringen har givet flygtninge, der allerede har fået opholdstilladelse, flere penge og mere lempelige forhold.

Her er tre af de lempelser, de skyder på.

1. Afskaffet starthjælpen. Starthjælpen betød, at personer, der kom til Danmark fra lande uden for EU, fik omkring halvt så meget i offentlig forsørgelse end herboende danskere.

2. Afskaffet indfødsretsprøven. Afskaffelsen gjorde det lettere at få statsborgerskab for flygtninge og indvandrere, der allerede er i landet.

3. Asylansøgere kan arbejde og bo uden for asylcentrene. Regeringen gjorde det muligt for flygtninge at ansøge om lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene.

Venstre har i deres udlændingeudspil fra august 2014 oplistet 31 punkter, hvor de mener, regeringen har lempet udlændingepolitikken. Listen blev dog stærkt kritiseret af en række eksperter, der over for Berlingske understregede, at mange af punkterne var gengangere for at få tallet til at blive større.

2 eksempler på stramninger

Når Løkke skyder på regeringens udlændingepolitik, forsvarer Thorning sig med, at regeringen har strammet muligheden for, at flygtninge kan få opholdstilladelse for første gang i 12 år.

Her er de to stramninger, som regeringens tiltag indeholdt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

1. Midlertidig opholdstilladelse. Regeringen har med stramningen skelnet mellem individuelt og generelt forfulgte flygtninge. Argumentet er, at generelt forfulgte flygtninge kun har behov for midlertidig beskyttelse. Regeringen indførte derfor for denne gruppe en midlertidig opholdstilladelse, som skal fornys efter et år og derefter hvert andet år.

2. Ingen familiesammenføring ved midlertidig opholdstilladelse. Som en del af tiltaget indførte regeringen samtidig, at personer, der har fået midlertidig opholdstilladelse ikke kan få deres familie med til Danmark, efter opholdstilladelsen er faldet på plads, sådan som man ellers normalt kan. Hvis den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter det første år, kan personen godt få familiesammenføring.

Venstre har kritiseret regeringens stramning for kun at have ramt 126 personer. Det er da også rigtigt nok, er DR-programmet 'Detektor' kommet frem til i deres faktatjek. Men 126 personer er slet ikke så få, konstaterer programmet samtidig. For i den periode, hvor den nye lov har virket, er der i alt givet 641 opholdstilladelser - hvoraf 126 af dem var midlertidige. Det svarer til, at regeringens stramning har haft betydning for hver femte, der har modtaget asyl i Danmark.

Bedre forhold, sværere at komme ind

Tilbage står spørgsmålet, om regeringens asylpolitik samlet set vil betyde, at der kommer flere eller færre flygtninge til landet.

Venstre mener, at rygtet om de bedre forhold, som regeringen har givet til herboende flygtninge, vil få endnu flere flygtninge til at strømme til landet. Det tror regeringen ikke på, og den peger derfor i stedet på, at man kun kan få færre flygtninge ved at stramme reglerne for, hvornår de får opholdstilladelse i Danmark.

Svaret på det spørgsmål må vælgerne afgøre.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden