Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PETER KLINT
Foto: PETER KLINT

Flugt. Sidste år søgte 14.815 personer om asyl i Danmark. Halvdelen - 7.185 - kom fra Syrien. (arkivfoto)

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Her er 10 spørgsmål og svar om asyl, flygtninge og konventioner

Har du mistet overblikket? Politiken klæder dig på til valgkampens måske afgørende tema.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kampen om, hvem der skal være statsminister i Danmark de næste fire år, er gået ind i sin afgørende fase.

Med en uge tilbage inden danskerne skal sætte deres kryds, tegner debatten om asyl og flygtninge til at blive et stort tema. Emnet blev egentlig skudt i gang allerede i søndags, da de to statsministerkandidater, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S), i en duel på DR 1 skændtes om, hvem der vil lave og har lavet de fleste og mest effektive stramninger over for asylansøgere og flygtninge.

Og i går fik debatten et nyt gear, da Venstre præsenterede fire siders tekst og grafik og kaldte det et udspil til en »asylreform«. Partiet angreb med politisk ordfører Inger Støjbergs ord regeringen for at have gjort Danmark til en »magnet for asylansøgere« og bebudede, at flygtninge fremover ikke skal have kontanthjælp, men en lavere ydelse svarende til SU. Permanent ophold får en flygtning først, når vedkommende kan tale dansk og har et job, lød et andet centralt punkt.

I dag følger så nye historier. De fire borgerlige partier - Venstre, de konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti - indrykker annoncer om, at de er fælles om en stram udlændingepolitik. Partier i blå blok lufter i Berlingske tanken om et opgør med de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Herunder FN’s Flygtningekonvention. Dertil kommer dagens forside af Jyllands-Posten, der handler om, at regeringen forventer 11.000 familiesammenføringer i år ud over det ventede antal asylansøgere.

Socialdemokraterne går til modangreb ved at pege på, at set i forhold til resten af Europa kom der ligeså mange asylansøgere til Danmark under den borgerlige regering som nu. Uden for dette skænderi står et parti som Enhedslisten og undrer sig over, at valgkampen nu handler om at være hårdest over for de flygtninge fra Syrien, der flygter fra regimer og terrorister, som Danmark kritiserer og bekæmper. Dansk Folkeparti er stille.

Politiken forsøger her med en række spørgsmål og svar at klæde dig på til at forstå, hvad politikerne taler om.

1. Hvad er en flygtning?

Det lyder som et banalt spørgsmål, men er det langtfra. Som udgangspunkt er en flygtning ifølge Udlændingestyrelsen en person, hvis anmodning om at få asyl (beskyttelse) er imødekommet. Dermed får vedkommende tilladelse til at opholde sig i Danmark som flygtning. Som vi skal se senere i denne artikel, kan det imidlertid være afgørende for en flygtnings fremtid i Danmark, hvilken type flygtning han/hun bliver defineret som af Udlændingestyrelsen og/eller Flygtningenævnet.

Du kan nemlig være flygtning i Danmark på flere måder.

Første og største gruppe er de såkaldte konventionsflygtninge. De har fået ophold i Danmark på baggrund af FN’s Flygtningekonvention fra 1951, der blev udarbejdet for at håndtere store flygtningestrømme efter anden verdenskrig. Ifølge konventionen er en flygtning en person, »som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil«. Det centrale er, at konventionsflygtninge er individuelt forfulgte personer, der ikke risikofrit kan sendes retur til deres hjemland.

Anden gruppe er dem, som populært bliver kaldt krigsflygtninge. I modsætning til konventionsflygtninge er de ikke individuelt forfulgte. De flygter derimod fra de generelle forhold i et land. Det kan for eksempel være personer, som flygter fra borgerkrigen i Syrien.

Tredje gruppe er kvoteflygtninge, som Danmark modtager færrest af. En flygtning, som befinder sig uden for Danmark, kan blive overført til og bosat i Danmark som led i en aftale med FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR.

Dertil kommer en helt ny kategori, som er opstået, efter at er flertal i Folketinget i efteråret vedtog en ændring af udlændingeloven. De opnår midlertidig beskyttelse i Danmark, og dem vender vi tilbage til, da de – til trods for at de indtil videre er få – spiller en central rolle i valgkampen.

2. Hvilke forpligtelser har Danmark?

Danmark har forpligtet sig til at leve op til FN’s Flygtningekonvention, hvis centrale bestemmelse er citeret ovenfor. Den er bygget ind i udlændingeloven. Det betyder i praksis, at hvis en asylansøger kan godtgøre, at vedkommende er forfulgt i sit hjemland og risikerer at lide skade ved tilbagevenden dertil, så skal Danmark give opholdstilladelse til personen. Andre konventioner af relevans for asyldebatten er FN’s Menneskerettighedskonvention og Børnekonventionen.

I mange år var det helligbrøde blandt politikerne på Christiansborg at så tvivl om konventionerne. Det blev stort set aldrig udfordret, om Danmark kunne udtræde af dem. Men det har ændret sig. Dansk Folkeparti ønsker et opgør med konventionerne, så Danmark i højere grad selv kan definere, om og hvor mange asylansøgere vi ønsker at modtage. Og i Venstres asyludspil »Styr på tilstrømningen« står, at en ny regering vil »om nødvendigt søge at ændre internationale forpligtelser, hvis de ikke længere er tidssvarende for at sikre tilstrækkelig handlefrihed til at føre en effektiv asylpolitik«. Med andre ord: Hvis der kommer for mange asylansøgere til Danmark, kan et opgør med konventionerne komme på tale. Til Berlingske siger partiets udlændingeordfører Karsten Lauritzen, at konventioner ikke er »mejslet i granit«, men noget, der kan laves om.

3. Hvor mange søger asyl i Danmark?

14.815 personer søgte om asyl i Danmark sidste år, hvilket var en fordobling i forhold til året før, og en firdobling i forhold til for fem år siden, i 2009.

Tallet for 2014 var det højeste i to årtier, og det var især hen over sidste sommer, at tallene begyndte at stige usædvanligt meget. Ganske vist er der en tendens til, at der altid kommer flest ansøgere i de lune sommermåneder, hvor rejseforholdene er mere gunstige, men alligevel var billedet sidste år meget usædvanligt. I juli, august og september kom der henholdsvis 1.738, 2.308 og 3.150 personer til Danmark og søgte om asyl. Det var især personer på flugt fra borgerkrigen i Syrien, der bankede på vores dør og bad om beskyttelse. Omkring halvdelen af asylansøgerne kom fra det krigshærgede land i Mellemøsten, hvor op mod en kvart million mennesker har mistet livet på fire år. Desuden kom en stor del fra det afrikanske land Eritrea.

4. Hvad vil politikerne gøre?

De to store partier S og V, som kæmper om regeringsmagten, er enige om en ting. Der kommer for mange asylansøgere til Danmark. Kommunerne har svært ved at finde bolig til dem og integrere de mange flygtninge i samfundet. Derfor er det nødvendigt at justere lovgivningen. Derimod er de to partier uenige om, hvad der er den mest effektive vej til målet.

Socialdemokraterne fremlagde på baggrund af sidste sommers store stigning i antal asylansøgere to stramninger af udlændingeloven, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Venstre stemte også for, selv om partiet kritiserede lovændringen for at ramme alt for få asylansøgere.

For det første blev der oprettet en ny kategori af flygtninge. Dem, som får »midlertidig beskyttelse«. Ingen konventionsflygtninge kan komme i den kategori. Derimod kan der komme asylansøgere, som ikke er individuelt forfulgte. En del af dem vil med loven blive tildelt en midlertidig opholdstilladelse på et år, ud fra den tankegang at de skal vende tilbage til deres hjemland, hvis forholdene bliver forbedret der. Efter et år skal deres grundlag for at opholde sig i Danmark således vurderes på ny.

For det andet kan flygtninge, der får midlertidig beskyttelse, ikke søge om familiesammenføring det første år i Danmark. Det betyder altså, at en flygtning kan komme til at vente et år på at få kone og børn til Danmark. Især denne del af loven fik hård kritik fra humanitære organisationer og ikke mindst Enhedslisten, der sagde, at børnene risikerede at dø i Syrien eller i en flygtningelejr, mens de ventede på at blive familiesammenført i Danmark.

Socialdemokraterne håber, at loven får to konsekvenser. For det første det mest åbenlyse; at færre får permanent ophold i Danmark, og flere dermed kan sendes retur til deres hjemland. For det andet håber partiet på den afledte effekt, at flygtninge vælger at rejse til et andet land end Danmark, fordi det rygtedes blandt dem og de menneskesmuglere, der tjener på at hjælpe dem til et nyt land, at Danmark har strammet reglerne for ophold.

Mens Socialdemokraterne altså tog initiativ til at stramme reglerne for, hvem der kan få ophold i Danmark, så er Venstre med sit udspil til en såkaldt asylreform gået en anden vej. Partiet foreslår først og fremmest tre tiltag, der ændrer livsbetingelserne for personer, der allerede har fået asyl i Danmark. For det første vil partiet genindføre starthjælp til flygtninge. De skal ikke længere have kontanthjælp, men en sats, der er betydeligt lavere – på niveau med SU. En særlig bonus kan optjenes ved at lære sprog og deltage i civilsamfundet. For det andet vil partiet genindføre det princip, at flygtninge skal optjene ret til børnecheck og folkepension. Endelig vil Venstre først give permanent ophold til flygtninge, når de har lært dansk og har fået et arbejde.

Men Venstre har samme håb om konsekvenserne som Socialdemokraterne. At flygtninge og menneskesmuglere vil vælge et andet land end Danmark på grund af de lavere ydelser, der sidst de var gældende – under VKO-regeringen – ifølge flere rapporter førte til fattigdom blandt børn. Dengang var der dog ikke mulighed for at få en bonus oven i ydelsen.

5. Holder politikernes argumenter overhovedet?

Det er et meget afgørende spørgsmål, og det er svært at svare entydigt på det.

Flere kommentatorer har peget på det paradoksale i at forestille sig, at flygtninge lige googler sig frem til, hvordan ydelser og betingelser for ophold er i de forskellige EU-lande og så fravælger Danmark, fordi reglerne er blevet strammet. Flere eksperter sår også alvorligt tvivl om, hvad Danmark med regler kan gøre for at forhindre personer på flugt i at søge asyl her i landet. Rapporter har antydet, at hverken regler eller størrelsen på velfærdsydelser er afgørende for, hvor flygtninge ender. Mange af dem ved ikke engang, hvor de kommer hen. Og dem, som aktivt vælger et bestemt land, gør det ofte, fordi de har et socialt netværk i landet. De kommer fra lande uden velfærdsydelser og tænker ikke i de baner, lyder det fra migrationsekspert Martin Lemberg-Pedersen. Han har fortalt i Politiken, at begrundelserne fra flygtninge peger i øst og vest. En har sågar forklaret, at han valgte Danmark, fordi Michael Laudrup er dansker.

Omvendt peger andre på, at rygtet om et lands ydelser godt kan have en betydning. »Starthjælpen er jo fjernet, og det har gjort Danmark mere attraktivt at søge til for asylansøgere. De økonomiske vilkår for flygtninge har en stor betydning. Når man gør vilkårene mere attraktive, vil det alt andet lige tiltrække flere asylansøgninger«, har lektor i udlændingeret Peter Starup sagt til Berlingske.

En rapport fra EU’s grænseagentur, Frontex, konkluderede tidligere på året, at velfærdsydelser har en betydning for, hvor flygtninge søger hen, men rapportens dokumentation for den påstand blev kritiseret. Så virkeligheden er ikke sort/hvid i dette spørgsmål.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

6. Hvorfor taler politikerne så meget om nærområderne?

De to største partier kan også blive enige om, at de vil gøre en større indsats i »nærområderne« til de store krigs- og konfliktzoner. I praksis taler de især om lande, der grænser op til Syrien. Libanon, Jordan og Tyrkiet.

Problemet for partierne er blot, at disse tre lande i forvejen er ved at bukke under for de massive strømme af flygtninge, hvoraf en del bor i overfyldte teltlejre og en del forsøger at ernære sig på egen hånd i de nævnte lande, der ikke spænder et sikkerhedsnet ud under flygtninge som i Danmark. Tyrkiet har allerede taget 1,7 millioner syriske flygtninge, Libanon 1,2 millioner og Jordan 600.000. De store strømme af flygtninge skaber sociale og økonomiske problemer i landene, og de er alle begyndt på forskellig vis at forsøge at begrænse antal af flygtninge, der kommer over grænsen. Samtidig er alle danske nødhjælpsorganisationer allerede dybt engageret i nærområderne.

Venstre peger på, at med de penge, der bruges på flygtninge i Danmark, kan man hjælpe langt flere i nærområderne. Desuden siger partiet, at man dermed vil hjælpe de svageste flygtninge, som ikke har ressourcer til at flygte til Danmark. På den måde er det mere retfærdigt at hjælpe mere i nærområderne, mener V og de øvrige borgerlige partier.

Socialdemokraterne – og med dem udviklingsminister Mogens Jensen (S) - taler også om, at flygtningeproblemet kun kan løses ved at opbygge de samfund, som producerer flygtninge. Skabe lokal udvikling, arbejdspladser og bedring i økonomien. Også i Afrika, hvor konflikter og borgerkrige får et stigende antal mennesker til at flygte. Problemet er blot, at den slags tager land tid. Alene i Syrien er ødelæggelserne og det økonomiske kaos så stort, at det ifølge eksperter vil tage generationer at bygge landet op igen.

7. Hvor mange får egentlig ophold i Danmark?

Sidste år blev der givet 6.110 opholdstilladelser på asylområdet. Omkring to-tredjedele af dem gik til personer, der var individuelt forfulgte. Ser man på syrerne, så står det klart, at langt de fleste syrere får status af konventionsflygtninge. Det skyldes, at de flygter fra militærtjeneste i deres hjemland og dermed står til en alvorlig straf – måske dødsstraf – hvis de vender hjem. Det samme gør sig i øvrigt gældende for et andet stort asylland, nemlig Eritrea, hvor mange flygter fra såkaldt Nationaltjeneste.

De første måneders statistik over opholdstilladelser givet i år må være nedslående læsning for regeringen. Mod slutningen af februar begyndte de første ansøgninger om asyl at blive afgjort ud fra den nye ændrede udlændingelov med kategorien midlertidig beskyttelse. I marts og april er det dog kun et lille mindretal, der har fået denne beskyttelse på ét år, nemlig 126 personer. Venstre mener, at dette tal dokumenterer, at regeringens stramning af reglerne stort set ingen effekt får. Regeringens mest anvendte svar er, at færre har søgt asyl i Danmark, efter at regeringen præsenterede sin stramning. Til det siger Venstre, at tallene for i år tyder på, at der igen kommer op mod 14.000 asylansøgere.

Sandheden er dog, at begge parter gætter.

Socialdemokraterne kan ikke vide, om flygtninge fravælger Danmark på grund af stramningerne. Venstre kan ikke vide, hvordan det samlede antal asylansøgere vil se ud for hele 2015. Et fingerpeg kommer dog i sommermånederne, hvor de store partier hver måned vil sidde klar ved computeren, når Udlændingestyrelsen offentliggør tal for antal asylansøgere.

Det mest officielle bud på, hvor mange flygtninge der har brug for en bolig i de danske kommuner i år og næste år kommer fra Udlændingestyrelsen, der har ansvar for at melde såkaldte visiteringskvoter ud til kommunerne. Det er disse tal, der bruges i Finansministeriet til at regne ud, hvor mange penge kommunerne skal have tilført på finansloven til at integrere flygtningene. Udlændingestyrelsen forventer, at 12.000 får asyl i år og 12.000 næste år. Altså samlet set skal 24.000 flygtninge i henhold til loven have tilbudt en bolig i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

8. Hvad med flygtningenes familier?

Debatten om familiesammenføring kan komme til at fylde en del den kommende tid. For det er ikke gjort med de 24.000. Alene i 2015 vil der ifølge vurderingen i et notat til Statsministeriet, som Jyllands-Posten har læst, komme 11.000 ansøgninger om familiesammenføring. I år er der allerede på årets fire måneder kommet 5.835 ansøgninger, omkring totredjedele er fra syrere.

Hvis tallene holder stik, og hvis udviklingen fortsætter næste år, så kan det samlede antal flygtninge og familiesammenføringer i år og næste år komme op omkring 40.000 personer.

9. Hvor skal de bo?

Da regeringen tog initiativ til at stramme udlændingeloven, skete det ud fra et argument om, at kommunerne ikke kan følge med. I Danmark er det nemlig kommunerne, der har ansvaret for at finde bolig til og integrere de asylansøgere, der bliver anerkendt som flygtninge i Danmark.

På grund af mangel på boliger er mange kommuner nu begyndt at bruge forladte kontorbygninger, lukkede skoler og andre tomme bygninger til at huse flygtninge. Mange steder bliver der også bygget barakker og pavilloner, hvor der etableres boliger til flygtninge. Kommunernes Landsforening ønsker ikke at udtale sig om denne problematik under valgkampen af frygt for at blive taget til indtægt for en bestemt politisk synspunkt, men meldingen fra mange kommuner er, at det bliver sværere og sværere at finde egnede boliger til flygtninge.

Eksperter peger desuden på, at placeringen af store grupper af flygtninge i for eksempel nedlagte skoler risikerer at modarbejde integrationen. For når flygtningene kun bor sammen med andre flygtninge, så lærer de ikke gammeldanskere at kende. Dermed bliver det sværere for dem at lære sproget og deltage aktivt i det danske samfund, lyder advarslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

10. Hvorfor er asylansøgere, flygtninge og udlændinge blevet et så stort tema i valgkampen?

Det korte svar er, at netop dette tema har det med at afgøre valg til Folketinget i Danmark. Og vælgerne synes, det er vigtigt.

Mest markant i nyere tid ved valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen og Venstre tog regeringsmagten efter en valgkamp, der i høj grad handlede om udlændinge.

Flere politiske analyser tegner nogenlunde følgende billede: Socialdemokraterne er ude i en balancegang, hvor partiet på den ene side vil kapre vælgere fra Dansk Folkeparti og på den anden side ikke kan tåle at rykke sig for langt væk fra regeringspartneren de radikale, der i forvejen har det svært med de stramninger, der blev gennemført i efteråret.

Omvendt for blå blok, der ønsker at drive en kile ind mellem S og R og udstille, at en stemme på et af de to partier er en stemme på en usikker flygtningepolitik. Samtidig vil blå blok vise sammenhold som med dagens fælles borgerlige annoncer om en stram udlændingepolitik.

Spørgsmålet er så, hvor vigtigt temaet er for danskerne, når de 18. juni står i stemmeboksen. Og hvad befolkningens holdning er til, hvordan vi skal tage imod mennesker på flugt. En måling fra Megafon har vist, at sammen med forholdene på hospitalerne står flygtninge- og asylpolitik øverst på vælgernes dagsorden.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden