Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

ARGUMENT. historien viser, at niveauet for velfærdsydelser har indflydelse på asyltilstrømningen til Danmark, mener Venstres næstformand, Kristian Jensen
Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)

ARGUMENT. historien viser, at niveauet for velfærdsydelser har indflydelse på asyltilstrømningen til Danmark, mener Venstres næstformand, Kristian Jensen

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristian Jensen: Uanset hvad er det rimeligt, at en flygtningefamilie starter på SU-niveau

Venstre holder fast i, at der er belæg for at skære i velfærdsydelserne til flygtninge.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre vil skære i velfærdsydelserne til flygtninge, fordi partiet mener, at det vil gøre Danmark mindre attraktiv.

Som belæg for det har blandt andre næstformand Kristian Jensen brugt en rapport fra EU's grænseagentur, Frontex.

Her står der nemlig, at »det meget store flertal af syrere ikke søgte om asyl i det medlemsland, de ankom til, men snarere i andre medlemslande af mange forskellige grunde, især fordi de forventer at modtage mere attraktive velfærdsydelser«.

I dagens udgave af Politiken afviser Frontex' talskvinde, Ewa Moncure, imidlertid, at rapporten kan bruges til at konkludere, at man ved at gøre det økonomisk mindre attraktivt at være flygtning i et medlemsland kan begrænse antallet af asylansøgere.

EU'S GRÆNSEAGENTUR

Alligevel fastholder Venstres næstformand, Kristian Jensen, der selv har brugt rapporten, at der er argumenter for at gøre ydelsen til flygtninge mindre:

»Jeg har sådan set bare citeret den rapport, Frontex selv har skrevet. Og så kan jeg i øvrigt henvise til, at hvis man kigger på tallene fra Danmark, så fremgår det, at da vi i 2002 sætter ydelsen til flygtninge ned, så falder antallet af ansøgere til Danmark med cirka 50 procent, selv om det i resten af Europa kun falder med cirka 2,5 procent. Da den nuværende regering i 2012 sætter ydelserne op, så stiger antallet af asylansøgere med cirka 60 procent, selv om det kun stiger med cirka 9 procent i resten af Europa«, siger han.

De eneste, der reelt har svaret på, hvorfor asylansøgerne vælger et bestemt land, er vel asylansøgerne selv. Bør man ikke spørge dem i stedet for at kigge i statistikker?

»Jeg tror på, at man kan se svaret i statistikken i forhold til, hvordan de agerer på baggrund af den ændring, man lavede. Vi har jo vores egen viden i Danmark, fordi vi har prøvet det en gang før. Vi har sat ydelsen markant ned. Det gav en klar effekt i, at færre søgte til Danmark. Så satte den nuværende regeringen ydelsen op, og det fik en klar effekt i, at endnu flere søgte til Danmark«.

Vi har sat ydelsen markant ned. Det gav en klar effekt i, at færre søgte til Danmark.

Flygtningefamilie skal gøre sig fortjent

Vil du fortsat bruge Frontex-rapporten som argument?

»Frontex har i sin rapport peget på, at flygtninge søger asyl i andre lande, især fordi de søger mere attraktive velfærdsydelser. Så har jeg samtidig konkluderet på baggrund af danske tal, at da vi satte ydelsen ned i 2001, så faldt antallet af asylansøgere, der kom. Da den nuværende regeringen satte ydelsen op i 2012, så steg antallet af asylansøgere, der kom, uafhængigt af, hvad der skete i de øvrige lande omkring os«.

»Det synes jeg – og det er en subjektiv vurdering – er en klar indikator på, at niveauet betyder noget. Men uanset hvad mener jeg, at det rimelige er, at man som flygtningefamilie i Danmark starter på et SU-niveau og skal gøre sig fortjent til at opnå højere ydelser«, siger han.

OVERBLIK OVER UDLÆNDINGEDEBATTEN

Hvorfor skal tal, som vi ikke entydigt kan konkludere, at vi har indflydelse på, bringes frem som det afgørende for, hvem der skal lede Danmark efter valget?

»Vi bruger i Danmark nu 9,2 milliarder på asyl- og familiesammenføringsområdet. Dengang vi sad i regering brugte vi 2,9 milliarder. Det er en meget voldsom forskel. Det er penge, vi hellere vil bruge på andre områder, og vi tror på, at ved at ændre reglerne vil man både spare penge på de direkte omkostninger. Men jeg tror også, det vil have betydning for, hvor mange der søger hertil«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mere for pengene

Udover et enkelt punkt om mere hjælp i nærområderne snakker I kun om, hvordan I vil gøre det mindre attraktivt at være flygtning i Danmark, så asylansøgerne i stedet vælger et af de andre europæiske lande. Hvordan harmonerer det med Venstres historiske ambition om mere samarbejde?

»Det, synes jeg sådan set, harmonerer meget godt. Det harmonerer med, at vi skal tage vores del af de flygtninge og indvandrere, der kommer til Europa, men vi skal ikke tage over vores andel. Det er vigtigt, at man er i stand til at integrere de mennesker, der kommer hertil på en ordentlig måde, og jeg mener, at antallet betyder noget for evnen til at integrere dem.

Selvfølgelig skal der være en grænse, men vi er egentlig åbne over for, at der skal være plads til dem, der kommer til Danmark for at arbejde

INTERVIEW MED STØJBERG

Men er det ikke situationen i hele Europa, at man er presset på indvandring?

»Jo, men det er jo netop derfor, at vi gerne vil hjælpe mere i nærområderne, så man kan give hjælpen tættere på der, hvor flygtningene kommer fra. Det gør det både nemmere for dem at vende hjem, og det gør også, at vi kan hjælpe flere for den samme pris«.

Klar til at tage flere

I marts skrev du en kronik i Søndagsavisen, hvor du indleder med at sige tak til Jai-Li, Muhammed, Sergio og Latifah, fordi de kom. I jeres asylforslag kan man vel godt konkludere, at I siger til de flygtninge, der vil til Danmark, at de skal blive væk. Hvordan hænger det sammen?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg vil fortsat sige tak til de mennesker, der kommer hertil for at arbejde og bidrage til vores samfund. Dem, der kommer hertil og bliver anerkendt som flygtninge, skal vi tage ordentligt imod og integrere i samfundet så længe, de skal være her«.

»Men det er også sådan, at hvis vi skal kunne integrere flygtninge godt, så betyder antal noget. Vi kan se, at det er en kæmpe udfordring for kommunerne at finde indkvartering til de mange flygtninge, der kommer nu her. Derfor synes jeg, det passer fint nok at sige velkommen til dem, der kan og vil arbejde og integrere sig i Danmark, men der er et spørgsmål om, hvor mange vi skal tage. Vi er klar til at tage flere ind, hvis det er folk, som kommer for at kunne arbejde. Selvfølgelig skal der være en grænse, men vi er egentlig åbne over for, at der skal være plads til dem, der kommer til Danmark for at arbejde«, siger Kristian Jensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden