Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

STRAMNINGER. Venstres top præsenterede tirsdag partiets nye asyludspil.
Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)

STRAMNINGER. Venstres top præsenterede tirsdag partiets nye asyludspil.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU’s grænseagentur: V-argument for asylstramninger holder ikke

Vi aner ikke, hvor meget velfærdsydelser betyder for asylansøgerne, siger Frontex, som V læner sig op ad i asyldebatten.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres argument for at skære i velfærdsydelserne til flygtninge er under angreb.

Partiets næstformand, Kristian Jensen, brugte tirsdag en rapport fra EU’s grænseagentur, Frontex, som belæg for, at man med indførelsen af en starthjælp på niveau med SU’en kunne begrænse antallet af asylansøgere.

Til TV 2 sagde han: »Hvis man kigger på sagkundskaben (...) for eksempel Frontex, der er EU’s værn omkring grænserne, så siger de, at de vilkår, man tilbyder flygtninge og asylansøgere, når de kommer til et land, er afgørende for, hvilket land de vælger at komme til«.

Kristian Jensen henviser til halvanden linje i Frontex’ Annual Risk Analysis for 2015, hvor der står, at »det meget store flertal af syrere ikke søgte om asyl i det medlemsland, de ankom til, men snarere i andre medlemslande af mange forskellige grunde, især fordi de forventer at modtage mere attraktive velfærdsydelser«.

»Farligt at forsimple billedet«

Men det betyder ikke nødvendigvis, at lavere velfærdsydelser kan begrænse antallet af asylansøgere, der kommer til landet, fastslår talskvinde for Frontex Ewa Moncure.

»Det er farligt at forsimple billedet. Vi aner faktisk ikke, hvor stor en rolle ydelserne spiller for de individuelle beslutninger, og hvor meget immigranterne ved om niveauet i de enkelte lande. Danmark står jo ikke ligefrem på toppen af listen over modtagerlande. Rygterne blandt migranterne lyder, at Sverige og Tyskland tager stort set alle flygtninge ind og behandler dem godt. Men der er alligevel nogle, der vælger Danmark. Hvorfor? Vi ved det ikke«, siger hun og tilføjer, at det er umuligt at sige noget entydigt om, hvad der er bestemmende for asylansøgeres slutdestinationer:

OVERBLIK OVER UDLÆNDINGEDEBATTEN

»Vi taler om tusindvis af mennesker, der hver for sig har truffet en livsvigtig beslutning. Nogle er veluddannede og har forberedt sig grundigt, andre handler på rygter, de hører fra andre migranter. Nogle ser på de økonomiske muligheder på lidt længere sigt, og det er velkendt, at der i Nordeuropa generelt er højere levestandard og flere muligheder for at få et job end i Syd-. Men der er også mange, der søger asyl i Bulgarien, som ikke ligefrem er noget velfærdsparadis (det er EU’s fattigste land, red.). Der kan du til gengæld leve i fred og sikkerhed, uden at nogen skyder på dine børn. Og det er tilstrækkeligt for mange flygtninge«.

Vi aner faktisk ikke, hvor stor en rolle ydelserne spiller for de individuelle beslutninger, og hvor meget immigranterne ved om niveauet i de enkelte lande

Hendes udlægning bekræftes af EU’s asylkontor, Easo, som har bidraget til Frontex’ rapport:

»Der er mange faktorer, som spiller ind. På nuværende tidspunkt er Easo ikke i stand til at kvantificere en bestemt politiks effekt på asylstrømningen til en bestemt medlemsstat«, skriver talsmand Jean-Pierre Schembri i en mail.

Venstre holder fast i statistik

Venstre præsenterede tirsdag et asyludspil, som ifølge partiformand Lars Løkke Rasmussen vil sikre en »straksopbremsning« af tilstrømningen af asylansøgere.

Danmark oplevede sidste år den største asyltilstrømning i årevis, da 14.715 flygtninge kom til landet. At det ikke gentager sig, vil Venstre forhindre med tre konkrete tiltag. For det første skal ingen nytilkomne flygtninge og familiesammenførte have kontanthjælp. De skal i stedet modtage en lavere ydelse, der starter på SU-niveau.

For det andet skal optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension genindføres for flygtninge, så de ikke stilles bedre end danskere. Og endelige skal flygtninge ikke have mulighed for at opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og være i arbejde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

INTERVIEW MED STØJBERG

Venstres næstformand, Kristian Jensen, holder fast i, at der er belæg for, at de tiltag skulle virke, selv om Frontex og Easo siger noget andet.

»Frontex har i sin rapport peget på, at flygtninge søger asyl i andre lande, især fordi de søger mere attraktive velfærdsydelser. Så har jeg samtidig konkluderet på baggrund af danske tal, at da vi satte ydelsen ned i 2001, faldt antallet af asylansøgere, der kom. Da den nuværende regeringen satte ydelsen op i 2012, steg antallet af asylansøgere, der kom, uafhængigt af hvad der skete i de øvrige lande omkring os«.

»Det synes jeg – og det er en subjektiv vurdering – er en klar indikator på, at niveauet betyder noget. Men uanset hvad mener jeg, at det rimelige er, at man som flygtningefamilie i Danmark starter på et SU-niveau og skal gøre sig fortjent til at opnå højere ydelser«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden