Centrum. Valgkampsuniformen er afslappet, men også i Alternativet står der en rådgiver to skridt bag ved partilederen.
Foto: Martin Lehmann

Centrum. Valgkampsuniformen er afslappet, men også i Alternativet står der en rådgiver to skridt bag ved partilederen.

FV 2015

Uffe Elbæk: »Det er God damn seriøst, det her«

Det hele er nøje styret i Alternativet, siger Uffe Elbæk, der snart kan stå helt centralt i dansk politik.

FV 2015

Der er for mange mennesker på kontoret, så Uffe Elbæk har sat sig over på trappen op til bagindgangen af Domhuset i det indre København.

Han begynder at pakke sin kartoffelmad med mayonnaise ud, men fortryder.

Nu har han chancen for at forklare sig, og så må frokosten vente.

»Folk tror, vi sidder og drikker urtete, og at vores politik afhænger af, hvem der lige ventilerer teposen. Men jeg kan godt sige dig, at det har været en meget styret proces hele vejen igennem«.

To år efter at han forlod de radikale og stiftede et nyt parti, har Alternativet fået vind i sejlene på det helt rigtige tidspunkt. Ikke nok med, at partiet står til at komme i Folketinget; ifølge nogle målinger får det lige så mange mandater som moderpartiet.

LÆS OGSÅ

Så godt går det for Alternativet, at Uffe Elbæk her ved indledningen til valgkampens slutspurt godt tør tro på det – og endda også sige det højt.

»Selvfølgelig kommer det bag på mig, at vi ligger, hvor vi ligger nu. Samtidig er vi også megaydmyge og tager det med et gran salt. Vores største bekymring netop nu er, at det næsten er gået for godt. Der, hvor det begynder at gøre indtryk på mig, er, at jeg tror sgu på, at vi kommer ind«.

Uffe Elbæk har et naturligt talent for at snakke. Men nu har medvinden øget behovet for at forklare, hvad man egentlig får, hvis man sætter kryds ved liste Å.

MF og politisk leder af Alternativet Uffe Elbæk, kommer her med sit private bud på en nytårstale. Politiken har bedt otte forskellige danskere - både kendte og ukendte - om at komme med deres alternativ til statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale. Kilde: politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Er det ren kuk-kuk?

Skal det forbydes at spise kød? Skal bisonokser gå frit rundt i gaderne? Og skal arbejdstiden sættes ned?

Indtrykket af et verdensfjernt projekt blev ikke mindre, da skuespilleren Jytte Abildstrøm mødte op i DR og forklarede, at hun har påtaget sig en rolle som partife, hvorefter hun sang ’Jeg gik mig over sø og land’, mens Elbæk lystigt klappede med.

Er politikerleden så voldsom, at danskerne er parat til at stemme på det rene kuk-kuk?

Det er, hvad vi beder Uffe Elbæk forklare på trappestenen foran Domhuset.

»Alle vores forslag er udviklet af folk, som har praktisk erfaring. Vi har gennemført, jeg ved ikke hvor mange politiske laboratorier og talt med eksperter og folk, som helt konkret har stået med hænderne i mulden. Ja, vi har en klar, bæredygtig vision for Danmark, men vi underbygger det med konkrete forslag, som er realistiske«, siger han.

Og Uffe Elbæk uddyber gerne. For hvis man tror, Alternativet er et rundkredsprojekt, tager man fejl. Det hele bygger på mange års erfaring med at styre kreative processer.

»Det er også den eneste grund til, at vi har begået så få fejl. Det er god damn seriøst, det her«, siger Uffe Elbæk.

Den praktiske politik lugter ikke meget af klassisk venstrefløj, selv om partiet har placeret sig i den røde blok. Alternativet er fuldtonet tilhænger af EU og vil fjerne alle fire forbehold. En af de vigtigste mærkesager er orden i økonomien.

Og hvis partiet kommer i Folketinget, får baglandet ingen magt til at påvirke linjen. Nøjagtig som hos de radikale får folketingsgruppen ret til selv at lægge linjen, og Uffe Elbæk slår fast, at han forventer disciplin fra de partifæller, der bliver valgt ind.

»Vi kommer til at stemme sammen som gruppe«.

Men Uffe Elbæk insisterer på retten til at tænke nyt.

»Denne valgkamp har dybest set været en konkurrence om, hvem der er bedst til at administrere den udgave af velfærdsstaten, vi kender i dag. Men det er ikke derfra, vi taler. Vi vil noget andet«.

Vi opererer ikke med krav

Og et af symbolerne på det er ideen om kødfrie dage, som kunne lugte lidt af tvang. Hvad er det, I vil?

»Hvis alle i verden skulle spise lige så meget kød, som vi gør i Danmark, ville vi skulle fordoble kødproduktionen, og det ville vi ikke have ressourcer til. I snakker med en mand, der elsker sin hotdog og elsker sin bøf med bearnaise med pommes frites ...«.

Men hvad vil du så?

»Hold da op, hvor er I altså ...«, griner Elbæk og fortsætter så den lange forklaring om, hvordan kødproduktion koster enorme mængder vand, og hvordan en kødfri dag ville være godt for planeten.

Men er det noget, der skal ske via kampagner, eller er det noget, politikerne skal bestemme?

»Vi ville aldrig gå ind og bestemme, hvad folk gør i deres private hjem. Vi siger, at en gang om ugen ville det være meget sympatisk og godt for os alle sammen, hvis vi i vores offentlige kantiner spiste vegetarisk«, svarer Uffe Elbæk.

Ingen krav – bare ønsker

Dermed indrammer han et af paradokserne ved Alternativet. På den ene side har partiet ingen krav, kun ønsker. På den anden side er Alternativet klar til at lovgive for at få drømmene til at gå i opfyldelse.

Når I gerne vil have 100 procent økologi, så frygter mange, at der vil blive en masse tvang?

»Ja, givetvis er der nogle, der får den fornemmelse, at hold da op, nu kommer de og bestemmer rigtig meget. Og det gør vi også på nogle områder, hvis det stod til os. Vi anser den klimaudfordring, vi står over for, som så markant og så alvorlig, at hvis vi ikke som samfund beslutter os for at handle nu, så bliver det meget værre om 10-15-20 år«.

Vil I gerne helt forbyde at drive konventionelt landbrug i Danmark, hvis I kunne?

»Vi vil gerne stille nogle krav til de produkter, der gør, at det bliver meget svært at drive et landbrug, som bruger pesticider og giftstoffer«, siger Uffe Elbæk og forklarer, hvordan han oplever stor klangbund for idéen, også blandt landmænd.

»Det, der undrer mig, er, at folk udfordrer vores plan, som kan vise positive væksttal og er godt for både landbrug og forbrugeren – når vi faktisk i dag har et konventionelt landbrug hvis forretningsmodel slet ikke hænger sammen«.

Er det noget, du skal bestemme, eller er det noget, landmændene selv skal bestemme?

»Det er da ved Gud noget, samfundet skal bestemme. Så længe, vi bruger offentlige midler, skal det da gå til at fremme det fælles bedste for os alle sammen«

Men dermed ikke sagt, at det er et krav, hvis Alternativet skal støtte en ny SR-regering.

»For det første kommer vi ikke med krav«.

Det bliver I jo nødt til?

»Nææ«.

Nå. Så vil I bare se glade ud og håbe, at folk siger ’nej, hvor er han glad, vi gør ligesom ham’?

»Nej, vi kommer med helt klare ønsker«, siger Uffe Elbæk.

Ud af hjørnet, ned fra træet

Ønskerne til en ny regering vil falde inden for tre områder: en friere offentlig sektor, en bæredygtig omstilling og en stærkere iværksætterkultur.

»Men vi opererer ikke med krav«, understreger Uffe Elbæk igen.

»Jeg har set alt for mange af mine kollegaer stille ultimative krav, og så har de malet sig helt op i et hjørne eller helt op i et træ, og jeg gider ikke være inde i et hjørne, og jeg gider ikke være oppe i et træ«.

Så hvis Helle beslutter sig for, at hun ikke har tid til kaffe med Uffe, så bliver du ikke rigtigt sur? Hvis I ikke har nogen krav, kan hun jo bare regne dine mandater med uden at ringe til dig – det er jo realiteten?

Jeg har set alt for mange af mine kollegaer stille ultimative krav, og så har de malet sig helt op i et hjørne eller helt op i et træ, og jeg gider ikke være inde i et hjørne, og jeg gider ikke være oppe i et træ

»Det er overhovedet ikke realiteten. Ja, det kan da godt være, det er hendes logik. Jeg tror ikke, det er hendes logik, og når jeg siger det, er det, fordi jeg efterhånden har været rigtigt mange år i politik – både på lokalt plan og nationalt plan. Og der, hvor jeg har set, at der er skabt gode politiske løsninger, det er der, hvor der er en tillid mellem dem, som forhandler«.

Men tror du ikke, nogle af dine vælgere bliver skuffede, hvis de efter tre-fire år med jer kan se, at der ikke rigtig er nogen af Alternativets mærkesager, der er blevet opfyldt, fordi I ikke stillede nogen krav, da I havde chancen?

»Folk bliver skuffede, hvis man kommer med ultimative krav, der ikke bliver indfriet. Tag den her regerings skæbne. De første to et halvt år var udelukkende fokuseret på løftebrud. Borgerne er sgu ikke dumme. De kan godt forstå, at hvis man skal skabe politisk bæredygtige aftaler, så bliver man nødt til at bøje sig ind imod en fælles midte«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den fjerde sektor

En motorcykel brøler gennem den snævre gade og parkerer lige ud for os.

Skal det være forbudt, det der?

»Jeg kan godt fortælle ham, det vil være rigtig dyrt for ham. Det skal være dyrt at køre i byerne. Men afgiften skal ned, så det først koster, når han trækker den ud af garagen. Og det skal være billigt at køre på landet, hvor den offentlige trafik ikke fungerer«.

Uffe Elbæks politiske tænkning bevæger sig i et krydsfelt mellem noget dybt rationelt og en ekstrem idealisme. Skal man forstå Alternativet, er man nødt til at forstå begrebet den fjerde sektor.

MAGASINET FEATURE

»Man kan jo bare sige, at hvis markedet var den bedste måde at organisere vores samfund på, så synes jeg bare finanskrisen viser, at det har spillet fallit, ikke? Markedet i sig selv kan ikke løse hverken vores økonomi eller de miljømæssige udfordringer, vi står over for. Det kan en ekspanderende offentlig sektor heller ikke. Der er noget i den måde, vi strukturerer tingene på, hvor vi træder os selv over tæerne. Vi har en af verdens dyreste folkeskoler – men har vi så også en af verdens fagligt dygtigste eller gladeste folkeskoler? Nej, så der er en måde, vi organiserer det på, som bare ikke hænger sammen«, forklarer Uffe Elbæk.

»Rationalet er, at en vurdering af markedet i sig selv ikke kan løse de udfordringer, vi står over for. Det kan det offentlige og den frivillige sektor heller ikke i sig selv. Udfordringerne kalder på nye organisationsmodeller og nye virksomhedsmodeller, og det er, hvad vi kalder den fjerde sektor«.

Et eksempel kunne være Roskildefestivalen, der er afhængig af både kommunen, private aktører og masser af frivillige, og som skaber et overskud, der kommer udsatte unge til gode. Det er en moderne version af andelsbevægelsen, mener Elbæk og peger på, at det er sådan, han altid selv har arbejdet.

Så du er den fjerde sektor?

»Ja, altså det kan man … ja, det er så voldsomt at sige, men også på et personligt plan kan jeg identificere mig med det«.

Men hvor er det så, det møder politik?

»Det har allerede til en vis grad mødt politik med hele diskussionen om, hvordan man kan lave en virksomhedskonstruktion og skattesystem som understøtter socialøkonomiske virksomheder. Og det bliver diskuteret livligt lige nu i USA: hvordan kan man understøtte virksomheder, som har andre bundlinjer end bare det at give overskud til aktionærerne«.

Tror på den danske model

Et af Alternativets mest omtalte forslag er ideen om en 30-timers arbejdsuge. Men det skal ikke gennemtvinges ved lov, fastslår Uffe Elbæk.

»Man skal først huske, det er en normtid, hvor nogle vil arbejde meget mere, og andre vil arbejde mindre. Alle skal ikke arbejde 30 timer. Det ville slet ikke hænge sammen med vores andet synspunkt om, at vi skal have en stærkere iværksætterkultur – alle ved, at iværksættere arbejder meget mere end 30 timer«.

Skal det vedtages på Christiansborg?

»Som udgangspunkt skal det gennemføres af arbejdsmarkedets parter. Vi går klart ind for den danske model, men vi har set, at man politisk kan gå ind og spille en understøttende rolle. Vi er godt klar over, at det ikke står højest på ønskelisten hos en række forbund. Men FOA har dog talt lidt om det«.

LÆS OGSÅ

Det betyder så også, at det ikke er særlig afgørende, om I bliver valgt ind?

»Jo, for vi kan være med til at rejse debatten inde på Christiansborg. Vi håber, vi kan få nogle til at synes, det er en væsentlig dagsorden. Og vi vil gerne være med til at lovgive om et meget mere fleksibelt arbejdsmarked. Det er paradoksalt, at man skal arbejde mest, mens har allermest travlt som børnefamilie. Under VK-regeringen foreslog Familiekommissionen en timebank, hvor man kunne spare timer op. Den slags vil vi gerne være med til«.

Hvor mange hospitaler er I klar til at lukke, hvis den 30-timers arbejdsuge bliver en realitet, og der ikke er arbejdskraft nok?

»Når man spørger, om vi er ansvarlige, så se på vores forslag om et prioriteringsinstitut i sundhedsvæsenet, som gør op med galopperende medicinpriser. Det er netop for at sige, at der allerede sker en prioritering. Indtil nu står vi alene med forslaget om et prioriteringsinstitut, men erfaringen fra Norge er, at det er den eneste rigtige vej«.

Forestil dig, at I sidder i Folketinget, og statsministeren vil sende F16-fly til en konflikt ude i verden, hvad stemmer I?

»Vi vil nok stemme lige som sidst, da vi stemte nej. Selv om vi ikke har et egentligt udenrigspolitisk partiprogram endnu, så var det ikke svært at stemme nej ud fra vores værdigrundlag«.

Noget af det første, I skal tage stilling til, er den forestående folkeafstemning om det retlige forbehold i EU. Hvad vil I anbefale?

»Vi går ind for at afskaffe forbeholdene. Vi er et EU-positivt parti i den forstand, at hvis EU ikke var der, ville vi være nødt til at opfinde det. Langt de fleste problemer, vi står med, er grænseoverskridende og kan kun løses på europæisk plan. Men vi er selvfølgelig skeptiske over for bureaukrati, lobbyisme og den slags«.

I har også en idé om lokalvalutaer i nærområder. Hvordan skal det foregå?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Man skal passe på, hvad man kalder det, for det kan skabe nogle forkerte associationer. Det udspringer af nogle forsøg i England, hvor man forsøger at fastholde økonomien lokalt, så man producerer lokalt, forbruger lokalt, og pengene bliver lokalt. Det kan give vækst i sårbare områder. Men det erstatter ikke den nationale valuta«.

Er det noget, Christiansborg skal ind over, eller skal det bare opstå lokalt?

»Det har vi slet ikke diskuteret. Men jo mere decentralisering, jo bedre. Vi vil bare gerne understøtte det. Vi taler også om eksperimentalzoner, som er en mere ambitiøs version af frikommuner«.

Dybt seriøse bisonokser

Uffe Elbæks pressechef – for sådan en har han selvfølgelig – kigger utålmodigt på uret. Efter flere tilløb og flere allersidste spørgsmål rejser vi os fra trappestenen. Men vi mangler stadig svar på en ting: Hvad er det med de bisonokser?

»Ha ha. Det med bisonokser er faktisk noget, som Venstre også har foreslået. Umiddelbart tænker man jo ’Hvor langt ude er det’, ikke? Men der er faktisk en helt, helt klar logik i det. Hvis man ønsker sig en naturskov, så er det godt at have sådan nogle dyr til at gå og trampe ting ned og skide glad og fornøjeligt, så vi øger biodiversiteten. Selv om det kan lyde som et tegneserieforslag, så er det faktisk dybt forskningsmæssigt seriøst«, siger Uffe Elbæk.

Så tilføjer han:

»Vi overvejede at sige, at man godt måtte skyde dem i jagtsæsonen, for så ville vi få de konservative med«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce