Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

flugt. Muhammed Orwani er rejst fra Syrien til Istanbul i Tyrkiet og vil gerne videre til Danmark – ikke på grund af den offentlige støtte her, men fordi han vil væk fra en del af verden, hvor »prisen på menneskeliv er meget lav«.
Foto: Miriam Dalsgaard

flugt. Muhammed Orwani er rejst fra Syrien til Istanbul i Tyrkiet og vil gerne videre til Danmark – ikke på grund af den offentlige støtte her, men fordi han vil væk fra en del af verden, hvor »prisen på menneskeliv er meget lav«.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syrere: Skidt med dansk kontanthjælp - det handler om et sikkert liv med et job

Muhammed Orwani og Sahar Srour vil gerne til Europa, for at komme i sikkerhed og for at få arbejde eller en uddannelse.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke størrelsen, det kommer an på, siger to syriske flygtninge om de beløb, Danmark giver udlændinge, der får asyl. Netop nu sidder Sahar Sruor og Muhammed Orwani i Istanbul og overvejer deres muligheder for at rejse videre til Europa. For dem handler det udelukkende om sikkerhed og ikke om penge, som det antages i den danske valgkamp.

»Asyl er det vigtigste for mig, det med pengene bekymrer jeg mig ikke så meget om. Jeg kan arbejde og tjene mine egne penge«, siger Muhammed Orwani, 29 år og arbejdsløs journalist.

Han er flygtet fra krigen i sit hjemland og kan ikke forestille sig på længere sigt at blive i Tyrkiet, der hverken giver syrere asyl eller kontanthjælp, job eller integration.

»Jeg ville være nødt til at lære sproget og få et job, ikke? Jeg vil gerne leve uden bekymringer, og jeg tror, at der i Danmark eller Tyskland er bedre muligheder end i andre i lande. At lære sproget er næsten uundgåeligt. Jeg har været i Istanbul i et år og kan næsten tyrkisk«, siger Sahar Srour, 25-årig arkitektstuderende fra byen Homs.

Ville du også tage et job, hvis de betød, at du skulle gøre rent eller køre bus?

»Jeg kan dårligt nok gøre rent på mit eget værelse, men jeg kunne blive en fremragende buschauffør«, siger hun spidst og fortsætter flabet:

»Det, der er vigtigst for mig, er klart asyl. Jeg er ikke bekymret over penge: Jeg har hørt, at buskørsel giver godt i Danmark«.

Bedre til menneskerettigheder

Som Muhammed Orwani forstår hun ikke rigtig spørgsmålet om danske kontanthjælpssatser og arbejdstvang, for det er en krig, de er flygtet fra, ikke deres jobs. Desuden har den syriske stat aldrig givet nogen kontanthjælp eller det, der ligner, så tanken om at modtage penge uden at lave noget ligger dem begge fjernt.

»Jeg er ikke en guldfisk. Jeg vil ikke bare sidde der og vente på statslige udbetalinger. Jeg kommer til at arbejde«, siger Muhammed Orwani.

»Hvis jeg tog til Danmark, ville en af grundene være, at jeg ville lære sproget og have et job. Jeg ved, at Danmark er mere økonomisk stabilt end Tyrkiet og meget længere fremme, når det kommer til menneskerettigheder. Så jeg kommer til at være sikker i Danmark og vil være i stand til at fokusere på at lære sproget og vænne mig til det samfund, jeg kommer til at bo i. Her i Tyrkiet føler jeg mig ikke sikker på grund af regeringen. Det er en del af verden, hvor prisen på menneskeliv er meget lav«, siger han.

Jeg er ikke en guldfisk. Jeg vil ikke bare sidde der og vente på statslige udbetalinger

De kender begge facebooksiderne på nettet, hvor syrere i hele verden udveksler informationer om modtagelandenes skiftende asylpolitik og telefonnumre på menneskesmuglere på ruterne ind i Europa.

For Sahar Srour er det lige nu vigtigst at finde ud, hvor og hvordan hun kan komme til at fortsætte sin arkitektkarriere, og her ser det ud til, at Tyskland er det bedste bud, hvis bare hun kan blive optaget på et tysk universitet.

Istanbul er opsamlingssted for ikke bare titusindvis af syrere, men også flygtninge fra Irak, Asien og Afrika og endnu flere håbefulde migranter, der ikke har lovligt ærinde hverken i Tyrkiet eller Europa.

Nogle bliver, hvor de er, men mange andre vil videre via Grækenland eller Bulgarien og har brug for, at nogen åbner døren for dem. De to unge syrere forstår godt, at det kan virke overvældende, og også, at nogle danskere bliver bekymrede over at skulle tage imod den voksende strøm af flygtninge.

»Jeg kan godt forstå, at de er bekymrede. Det er kun naturligt, at folk har en skepsis over for fremmede, og med alt det, de hører i nyhederne fra Syrien om terrorister, islamister og jihadister, forstår jeg det godt. Men jeg håber også, at danskerne kan forstå, at jeg er bekymret over de voksende dødstal i Syrien«, siger Muhammed Orwani.

Drømmen om værdighed

Sahar Srour forstår også godt bekymringen, og hos hende bliver det til en bekymring over, hvilken behandling hun kan få, når hun frem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men jeg er sikker på, at når folk lærer syrerne lidt bedre at kende, vil de være meget mindre bekymrede. Jeg mener: Vi vil jo bare leve i værdighed, så vi kan koncentrere os om vore liv og drømme«, siger hun.

Hvad de derimod ikke har den store forståelse for, er ideen om at hjælpe i nærområderne, som der tales om i den danske debat. Syriens nærområde er blandt andet Tyrkiet, hvor 1,7 millioner allerede er flygtet til, og hvor mulighederne for at få job og uddannelse er stærkt begrænsede.

»Den type hjælp, Danmark kan give syrere, er nok mad og medicin, og i det lange løb kommer det ikke rigtig til at hjælpe syrerne. Men det kan måske give danskerne fred i sindet«, siger Muhammed Orwani.

Sahar Srour er mere direkte.

»Jeg synes, det er decideret racistisk«, siger hun om ideen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden