Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kristendemokraterne jager digitale dobbeltgængere

Funktion hos Facebook hjælper partierne med at ramme tvivlere med annoncer og få vælgere op af sofaen

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan ser vælgeren ud, der skal stemme KristenDemokraterne ind i Folketinget? Måske Gud ved det? Eller det kan være, at det er bedre at spørge Facebook?

Det lader til, at KristenDemokraterne selv sætter deres lid til Facebook. Når man på en af partiets nylige Facebook-annoncer trykker på knappen 'Hvorfor ser jeg det her', der er tilgængelig ved alle annoncer, fortæller Facebook, at »En af grundene til, at du ser denne annonce, er, at Kristendemokraterne vil nå folk, der er magen til deres kunder«.

Og hvordan regner Facebook så den ud? Ifølge det sociale medie, kan man ikke konkludere præcis, hvorfor man får beskeden om KristenDemokraternes annonce, men det sociale medie har en funktion, der hedder lookalike-audience, der kan bruges til at finde digitale dobbeltgængere. Det fungerer ved, at man tager de profiler, der har liket ens gruppe og finder folk, hvis færden på nettet minder om dem. Det er også muligt at bruge email-adresser, og har du 100 styk, der er forbundet til Facebook-konti, kan du ifølge Facebook-ekspert Mikael Lemberg »bede Facebook om, at finde 100-150.000 mennesker, som har samme adfærdsmønster og præferencer« i den digitale verden. Folk der er »tilbøjelige til at være interesseret i din virksomhed« som Facebook selv skriver. Eller dit parti, om man vil.

Nogle af partierne har op til valget indsamlet mailadresser på de medlemmer, der ikke allerede har opgivet dem. Gennem dem og deres følger på Facebook kan partierne nu nå en målgruppe, der minder om deres vælgere, men ikke er i folden endnu.

Et våben til at nå sofavælgere

Hos KristenDemokraterne kan Michael Jensen, der har ansvar for partiets Facebook, ikke forklare, hvordan partiet leder efter lookalikes, men bekræfter at de målretter annoncer:

»Vi er et lille parti med en lille pengekasse. Vi vil gerne nå dem, der interesserer sig for os. Derfor går vi efter dem, der har målgruppeordet KristenDemokraterne knyttet til deres Facebook og er over 18«, siger Michael Jensen og forklarer, at de også målretter deres mærkesager til bestemte grupper.

Ifølge Henrik Stenmann, der er direktør for konsulentvirksomheden IIH Nordic og Google-certificeret ekspert i datadreven digital markedsføring, giver det god mening for KristenDemokraterne også at bruge lookalike-funktionen:

»Det er en effektiv teknik for virksomheder til at nå en ny målgruppe, der ikke før har besøgt deres website eller sociale kanaler, og det kan også give god mening for partierne i en valgkamp. Og KristenDemokraterne er jo virkelig nogen, der skal ud og grave et publikum op for at nå over spærregrænsen«, siger han og forklarer at teknikken særligt giver mening til at nå sofavælgerne og de tvivlere, der ikke selv søger rundt for at finde info om partierne..

Et klik på en hjemmeside

På nogle af de Konservatives annoncer får man også beskeden om, at de »vil nå folk magen til deres kunder«. Hos de Konservative kræver det dog ikke nødvendigvis et like eller en email. På partiets hjemmeside har de en såkaldt cookie installeret, der registrerer ens adfærd på nettet, og gør det muligt at målrette budskaber til besøgende og deres dobbeltgængere.

Konservative kommenterer ikke deres annoncering. Bruger de cookies til at finde lookalikes har det dog en fordel, da de registrerer, hvor på hjemmesiden, du klikker dig hen:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Gør du det med cookies, kan du lave en opdeling efter, hvor på din hjemmeside folk har været. På den måde kan partierne for eksempel lave en liste med folk, der har klikket sig ind på deres mærkesag om asylpolitik, og ud fra listen kan de finde en målgruppe med lignende adfærd andre steder på nettet. Den nye målgruppe kan de så sende målrettede annoncer, hvor de fortæller om deres visioner for at begrænse flygtningestrømmene«, forklarer Henrik Stenman, der spår, at vi vil se fænomenet vokse de næste dage:

»Vi forventer, at lookalike audiences særligt kommer i spil i den sidste uge af valgkampen, hvor partierne har opsamlet masser af data fra den indledende periode, og hvor mange passive sofavælgere kan påvirkes med enkeltsager, der kan blive afgørende for deres stemme«.

Facebook er langt fra de eneste, der giver mulighed for at nå lookalikes. Ifølge dataplatformen Bluekai har de data på lidt over 2 millioner danskere, som man kan købe sig til med lookalike modeller. Hos Google hedder funktionen »Similar audience«. Den giver adgang til »Nye kvalificerede potentielle kunder«, som Google kalder det. Vælgere, der kan overtales i en valgkamp, om man vil.

»Det er en teknik, der går på tværs af platforme, og du kan for eksempel også bruge det til annoncer på avisernes hjemmesider gennem Googles Display Network«, forklarer Henrik Stenman, der kan konstatere, at partierne i denne valgkamp har ageret meget mere som kommercielle virksomheder end tidligere.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden