Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Valgdag. Statsministeren stemte i dag med sin mand Stephen Kinnock. Siden i går er en falsk artikel floreret på de sociale medier om, at skatteborgerne skulle have betalt en privat rejse for Stephen Kinnock.
Foto: DRESLING JENS

Valgdag. Statsministeren stemte i dag med sin mand Stephen Kinnock. Siden i går er en falsk artikel floreret på de sociale medier om, at skatteborgerne skulle have betalt en privat rejse for Stephen Kinnock.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Falsk Thorning-kritisk artikel deles på sociale medier

Nyheden ser ud som om, den er skrevet af Ekstra Bladet.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse«.

Sådan lyder overskriften på en nyhed fra Ekstra Bladet.

Artiklen handler om Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, som ifølge artiklen skulle have fløjet mellem Danmark og London på skatteydernes regning.

Sagen kunne blive en skandale - hvis den var rigtig. Men det er den bare ikke, skriver Journalisten.dk.

Et screendump af artiklen er blevet delt på de sociale medier siden i går eftermiddags. Facebook-gruppen 'Rød Blok Indefra', der er kendt for at være særdeles kritisk overfor de røde partier, er blandt dem, der har delt den. Det er i eftermiddag sket 178 gange. Artiklen ledsages af ordene:

»Denne artikel slettede Ekstra Bladet kortvarigt efter den var lagt op.. Hvorfor mon?«

Der er dog ingen beviser for, at det skulle være Rød Blok Indefra, der står bag svindelnummeret.

I artiklen står der, at Stephen Kinnock i 2012 fløj fra London til København, og at udgiften for flybilletten var på 5.300 kroner. Det skulle ifølge artiklen være en udgift, som Statsministeriet har betalt.

De oplysninger skulle være tilvejebragt via aktindsigt, som 'Journalista.dk' har søgt. Journalista.dk eksisterer, og den fremstår som en hjemmeside, der bringer forskellige falske artikler som den nævnte, der handler om røde partiers overforbrug på skatteborgernes regning.

Poul Madsen: Jeg er dybt forvirret

Ekstra Bladet er uforstående overfor den falske artikel. Til fagbladet siger ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen:

»Jeg var selv dybt forvirret over det. Jeg blev opmærksom på sagen, da folk skrev til mig, at jeg var en kylling, der holdt med de røde, fordi jeg havde fjernet vores artikel. Men det er ikke en artikel, vi har skrevet. Det er bare sat op, så det ligner«.

Chefredaktøren forklarer overfor Journalisten.dk, at Ekstra Bladets debatunivers, Nationen, har en underside ved navn Folkets Røst, hvor læsere kan skrive debatindlæg. Det er her, en bruger har lagt den falske artikel, der nu deles på nettet.

Brugeren har taget et screendump af artiklen og beskåret den og har på den måde fået det til at se ud som om, Ekstra Bladet er afsender på artiklen. Poul Madsen medgiver da også, at det er så professionelt gjort, at det ligner en artikel, som Ekstra Bladet har skrevet - hvis man ser bort fra indholdet.

Indlægget blev fjernet fra Folkets Røst, men herefter blev det lagt der igen otte gange, så nu har Ekstra Bladet ifølge Poul Madsen midlertidigt lukket ned for nye indlæg på siden.

Chefredaktøren siger, at han ikke har noget i mod indlægget som sådan, men at det skal varedeklareres, så det ikke ligner et stykke journalistisk arbejde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden