Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Inger Støjberg reagerer på de første exitpolls. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstrefolk og socialdemokrater: »Der er ikke andet at gøre end at vente«

Nerverne sidder uden på tøjet på Christiansborg, mens de første exitpolls viser dødt løb mellem de to blokke.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Næsten helt frem til klokken 20.00 var der halvtomt i landstingssalen på Chrisitansborg, hvor Venstre holder valgfest.

Det vil sige, at tv-reporterne er klar. Fotograferne cirkulerer med deres kameraer i ladegreb. De første 112 tomme plasticølglas står på rad og række på ved barens fire fadølshaner sammen med 108 plastikvinglas.

På bordene vejrer små blå venstreflag, og bannere med slagordet 'Venstre - for fremtiden' er klistret op på væggene.

Lidt før klokken 20, hvor valgstederne lukker og de første exit polls offentliggøres, begynder Venstre-gæsterne at dukke op. Et par af dem er Håkon Fisker Bisgaard og Vibeke Bisgaard, der er medlemmer af partiet og har ført valgkamp for Jakob Engel-Schmidt (V). De har ikke noget bud på aftenens valgresultat. Meningsmålingerne har været for tætte til, at de tør komme med et bud på et udfald.

»Det bliver spændende at se«, siger Håkon Fisker Bisgaard.

»Vi er optimistiske«, siger Vibeke Bisgaard.

Kan miste 12 mandater

Klokken 20 daler snakkeriet i rummet. Og da både TV2 og DR offentliggør deres exitpolls, som vises på storskærme i rummet, er der dødsens stille. 20,2 procent af stemmerne står Venstre til i DR's exitpoll, og selv om det samlet tegner til en smal blå sejr på 50,8 mod 49,2 til de røde partier, er det en øretæve til Venstre, der - hvis prognosen holder - går 6,5 procentpoint tilbage i forhold til seneste valg i 2011.

»Lad os nu se. Der er ikke andet at gøre end at vente. Jeg kan slet ikke forholde mig til det endnu«, siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, til journalisternes øjeblikkelige spørgsmål om, hvorvidt det er tilfredsstillende at gå 12 mandater tilbage.

23 dage på 5 minutter:

Lyden på tv-kanalerne bliver igen skruet ned. Snakken begynder i lokalet. Vibeke Bisgaard og Håkon Fisker Bisgaard er ikke begejstrede for de dugfriske tal.

»Det er smerteligt, hvis det holder. Øv. Men lad os nu se«, siger Vibeke Bisgaard.

Vinder på en kanal - taber på en anden

I Fællessalen på Christiansborg står socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, som alle de andre med nerverne uden på jakkesættet. Her har partiet lidt utraditionelt valgt at fylde salen med soft popmusik i stedet for at følge valgets udvikling på en af de to tv-kanaler.

»Det er ret vildt. På den ene kanal vinder vi på grund af de nordatlantiske stemmer. På den anden taber vi med et enkelt mandat. Det kan ikke være mere spændende«, siger Lars Midtiby.

Derfor var der en noget diffus stemning og ikke nogen særlig reaktion, da de to første exitpolls blev offentliggjort.

LÆS OGSÅ:

Socialdemokraternes næstformand, overborgmester Frank Jensen, havde taget en løbetur på Islands Brygge i København for at få styr på nerverne, inden aftenens gyser. Men han var glad for, at socialdemokraterne havde ført en god og enig valgkamp, og at opgøret er blevet så tæt, som det er.

»For et år siden ville alle have været kisteglade for at stå, hvor vi står nu. Alle havde dømt os ude. Men alle i partiet har stået skulder ved skulder i denne valgkamp. Det er lang tid siden, jeg har oplevet det«, siger Frank Jensen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden