Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

FEJLMÅLING. Når de 20-25 pct. af vælgerne, der støtter Dansk Folkeparti, beskyldes for racisme og kaldes svinehunde, så får det mange til at skjule deres stemme til partiet, konstaterer direktøren for Megafon. Her er en af partiets plakater udstyret med klistermærker fra dets modstandere.
Foto: JONATHAN BJERG MØLLER

FEJLMÅLING. Når de 20-25 pct. af vælgerne, der støtter Dansk Folkeparti, beskyldes for racisme og kaldes svinehunde, så får det mange til at skjule deres stemme til partiet, konstaterer direktøren for Megafon. Her er en af partiets plakater udstyret med klistermærker fra dets modstandere.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Megafon: Skældsord mod DF får mange til at skjule deres stemme til partiet

Meningsmålingerne fangede ikke DF's fremgang. Årsagen er, at partiets vælgere mødes af skældsord i debatten.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Meningsmålingerne ramte ved siden af, da analyseinstitutterne skulle forudse resultatet af folketingsvalget.

De stemmer, de gik fejl af, var stemmer til Dansk Folkeparti.

Det illustrerer ifølge direktør Asger Nielsen fra Megafon et problem i samfundet, hvor mennesker, der stemmer på Dansk Folkeparti, bliver mål for alverdens skældsord og tilsvininger fra omgivelsernes side og derfor vælger at tie om deres holdning.

»Hvis jeg var en ældre dame, der har stemt på DF, fordi jeg gerne vil gøre mere for folkepensionisterne og de syge og for en anstændig dagpengeløsning, så kan jeg godt forstå, at man ikke har lyst til at blive hængt ud som ikke-stueren eller direkte som en svinehund«, forklarer han.

Følgen bliver, at nogle vælgere skjuler deres mening for andre. Det får betydning for de meningsmålingsinstitutter, som forsøger at forudsige valgresultaterne på baggrund af interviews med store mængder af vælgere.

»Vi gennemførte 10.000 interviews ved 50 valgsteder. Der er ikke noget valgsted, hvor vi ikke rammer for lavt. Det er meget ærgerligt, at vi ikke kan gøre det mere præcist. Det er for os en ukendt faktor, når folk ikke tør stå ved deres stemme. Så er det svært at lave en præcis prognose for det parti«, forklarer Asger Nielsen.

Gav skæve meningsmålinger

Det var 2,5 procentpoint af vælgerne, der ikke ville stå ved, at de sætter deres kryds ved Dansk Folkeparti. Det er ganske mange, og det fik da også den følge, at målingerne alle kom til at undervurdere det endelige valgresultat, når det gælder opbakningen til Kristian Thulesen-Dahl og hans partifæller.

Problemet er, at det procenttal ikke nødvendigvis er stabilt. Det afhænger helt af debatten og Dansk Folkepartis placering i den: »Vores store problem er, at vi ikke kan regne med, at det er 2,5 procentpoint næste gang. Det svinger efter, hvilken position partiet har – den sociale omsorgsfulde eller den markante udlændinge politik. Vi havde regnet med, at effekten var mindre ved dette valg, fordi det primært var Venstre, der har snakket om flygtninge/indvandrere«.

Jeg startede med at være lidt sur over, at folk ikke stod ved deres stemme, men jeg kan godt forstå det nu. Hvorfor skal vælgeren bruge så lang tid på at forsvare det, så længe der ikke er nogen accept af, at jeg mener ét og du noget andet?

Alligevel blev partiets stemmeandel ikke forudsagt rigtigt.

»Det kan godt være, at folk synes, at vi gør et dårligt stykke arbejde. Vi er ikke glade for det. Men vi kan ikke gøre for det«, siger Asger Nielsen.

»Vi er ærgerlige over, at folk ikke kan sige det ærligt til os. Men når det udløser de reaktioner, kan jeg godt forstå, at man ikke vil stå ved det. Det er et problem for analysebranchen. Men det er også på en eller anden måde et problem for et demokrati«.

Ifølge Megafondirektøren gælder den omstændighed, at nogle vælgere på grund af den hadefulde retorik mod partiet er ængstelige ved at afsløre, hvad de vil stemme på, alene for Dansk Folkepartis vælgere. Andre partiers vælgere er ikke nervøse, men fortæller gerne, at de støtter for eksempel De Radikale eller Alternativet - partier, det ifølge ham kan opfattes som cool at stemme på.

'Et demokratisk problem', at meninger udskammes

Selv reagerede Asger Nielsen først med stor utilfredshed på, at Dansk Folkepartivælgere kunne finde på at skjule deres valg. Men den reaktion, valgresultatet har givet i blandt andet medierne, har fået ham til at se på fænomenet med andre øjne.

»Jeg startede med at være lidt sur over, at folk ikke stod ved deres stemme, men jeg kan godt forstå det nu. Hvorfor skal vælgeren bruge så lang tid på at forsvare det, så længe der ikke er nogen accept af, at jeg mener ét og du noget andet?«

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes, at det er et demokratisk problem, hvis man ikke føler, at man kan ytre, hvad man vil. Grundlæggende har man lov at mene noget forskelligt. Det værste, der kan ske, er, at man ikke kan have en åben debat«, siger han.

Man skal passe på ikke at få skabt en debatkultur, som gør, at nogen ikke har lyst til at stå ved, hvad de tænker og mener. Så lukker vi af for kommunikationen.

»Der må være plads til alle, uanset hvad de mener. Det er et demokratisk problem, når så stor en andel ikke føler, at de har lyst til at stå på mål for deres stemme. Det er noget, man må forholde sig til. Man skal passe på ikke at få skabt en debatkultur, som gør, at nogen ikke har lyst til at stå ved, hvad de tænker og mener. Så lukker vi af for kommunikationen«, siger Asger Nielsen.

Han forventer, at andelen af skjulte stemmer risikerer at stige som følge af de reaktioner, gårsdagens valgresultat har givet.

»Hvis vi lige nu kigger på, hvad medierne skriver, så bliver tallet ikke lavere næste år. Så bliver det højere«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden