Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

DF-vælgerne har ved folketingsvalget ikke været særlige gode til at give sig til kende over for meningsmålingsinstitutterne. Problematisk for demokratiet, siger Megafons direktør.
Foto: PETER HOVE OLESEN

DF-vælgerne har ved folketingsvalget ikke været særlige gode til at give sig til kende over for meningsmålingsinstitutterne. Problematisk for demokratiet, siger Megafons direktør.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere skjuler deres DF-stemmer

Analysebureauer ramte nogenlunde plet med valgresultatet, vurderer forsker. Men når det gjaldt DF, gik det galt.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne var før gårsdagens folkeafstemning blevet lovet et næsten historisk tæt gyservalg.

Allerede tidligt i aftes stod det dog klart, at blå blok med al sandsynlighed ville løbe med valgsejren. Så hvad skete der lige for meningsmålingerne i ugerne op til valget? Og hvad med Dansk Folkeparti, hvis fremgang intet excel-ark havde set komme?

»Som helhed ramte meningsmålingerne meget godt inden for skiven. Nogle var bedre end andre, men langt de fleste var inden for den statistiske usikkerhed«, siger Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Med de andre partier er der skæverter, men når det gælder Dansk Folkeparti, er det over hele linjen

LÆS OGSÅ

Han har lavet en opgørelse over, hvor godt meningsmålingfirmaerne klarede sig i forbindelse med folketingsvalget. Her præsterer Gallup med sin sidste måling 'kun' at ramme forkert med en fejlprocent på 3,6. Megafon, som Politiken og TV 2 benyttede, havde en fejlprocent på 3,9, forklarer han.

»Det kan slet ikke sammenlignes med, hvad vi tidligere har set af statistiske fejlskud i USA og Storbritannien. Det er egentlig meget godt«, vurderer Peter Kurrild-Klitgaard.

Alle ramte forkert med Dansk Folkeparti

Til gengæld har analysebureauerne ikke kunnet finde frem til alle de vælgere, der stemte på Dansk Folkeparti ved gårsdagens valg.

Eksempelvis spåede Megafon i en meningsmåling for Politiken og TV 2 dagen før valget, at Dansk Folkeparti ville få 18,3 procent af stemmerne og dermed 32 mandater. Men efter den endelige optælling i går kunne partileder Kristian Thulesen-Dahl bryste sig af, at hele 21,1 procent af stemmerne – eller det, der svarer til 37 mandater – havde sat kryds ud for liste O.

»Det er helt uden for skiven. Det tyder på, at der er et problem med at finde de rigtige respondenter for lige præcis Dansk Folkeparti«, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Han bakkes op af Christian Elmelund-Præstekær, der er lektor i statskundskab og valgforsker ved Syddansk Universitet.

»Det helt store problem for meningsmålingerne i år er Dansk Folkeparti. Nogle analysebureauer rammer forbi med op til fire procentpoint. Det er ret meget. Med de andre partier er der skæverter, men når det gælder Dansk Folkeparti, er det over hele linjen«, siger Christian Elmelund-Præstekær.

Folk tør ikke sige, at de stemmer DF

Hos Megafon fortæller direktør Asger H. Nielsen, at analyseinstituttet generelt er tilfreds med målingerne op til valget.

Men han erkender, at når det gælder Dansk Folkeparti, så har prognoserne ramt ved siden af. Det er simpelthen svært at få vælgerne til at svare ærligt, når det gælder dem, der stemmer liste O, siger han.

»Vi har haft problemet, siden Poul Nyrup sagde de berømte ord«, siger Asger H. Nielsen og henviser til dengang, hvor den daværende socialdemokratiske statsminister erklærede, at Dansk Folkeparti ifølge ham aldrig ville blive stuerene.

»Vi er ærgerlige over, at folk ikke kan sige det ærligt til os. Nogle er bange for blive opfattet forkert og orker ikke at skulle forklare sig. Det er et problem for os som firma – og på en eller anden måde også for demokratiet, hvis man ikke kan ytre, hvad man vil«, siger Asger H. Nielsen.

Medierne er medskyldige

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Peter Kurrild-Klitgaard fra Københavns Universitet mener ikke, at man med rette kan kritisere analyseburauerne for meningsmålingerne.

Men han retter en kritik mod medierne.

»Der er et stort problem med formidlingen af meningsmålingerne«, forklarer han.

»Generelt er man blevet bedre til at sige, at der er en statistisk usikkerhed. Men problemet er, at når man har sagt sætningen én gang, så gør man det måske ikke næste gang«, siger han og forklarer, at journalister er slemme til at fortælle nyheder om noget, der reelt ikke er nogen nyhedsværdi i. I stedet er medierne alt for interesserede i de kliks, artiklerne giver.

LÆS OGSÅ

»Eksempelvis kører man en nyhed på, at der er sket en forskydning 0,5 procentpoint i blokkene i stedet for bare at sige, at der ikke er noget at fortælle. Det er et overdrevet fokus på små forandringer. Men det er et dilemma for medierne: Nu har man jo betalt for meningsmålingerne, og så skal man død og pine også bruge dem til noget«, lyder det fra Peter Kurrild-Klitgaard.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden