Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: ADRIAN JOACHIM
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dronningerunde og regeringsdannelse - det sker der når valget er afgjort

Bliv klogere på valget. Læs om de formelle procedurer her.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne har sat deres krydser. Stemmerne er snart talt op.

Men hvad sker der egentlig, når vi kender resultatet af folketingsvalget?

Det kan du få svar på her:

Hvis Helle Thorning-Schmidt har et flertal bag sig:

Det kræver 90 mandater at sikre sig et politisk flertal i Folketinget, der har i alt 179 pladser.

Da Helle Thorning-Schmidt ved valgudskrivelsen 27. maj holdt fast i, at regeringen IKKE gik af, er den som udgangspunkt genvalgt, hvis et flertal af befolkningen ved folketingsvalget sætter kryds ved de partier, der ønsker, at hun skal fortsætte som statsminister.

I praksis vil der dog ofte ske en række ændringer. Ministerier kan blive nedlagt eller lagt sammen, ligesom helt nye ministerier kan blive opfundet. Det samme gælder selvsagt ministerholdet.

Desuden skal der skrives et nyt regeringsgrundlag mellem Socialdemokraterne og de radikale, der tager udgangspunkt i de løfter og politiske meldinger, de to partier er kommet med i valgkampen samtidig med, at det afspejler styrkeforholdet mellem de regeringsbærende partier.

Hvis Helle Thorning-Schmidt har et flertal imod sig:

Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt taber sit flertal ved valget, vil hun gå til dronningen og begære sin afsked.

Men selv om Lars Løkke Rasmussen vil være valgets vinder, er han ikke automatisk statsminister i tilfælde af en valgsejr til blå blok. Først skal han nemlig et smut eller to forbi dronningen.

OVERBLIK Læs alt om folketingsvalget

Det sker ved den såkaldte dronningerunde, hvor partilederne møder op og kommer med deres bud på, hvem der bør lede forhandlingerne om at danne en ny regering.

I praksis vil forhandlingslederen som regel være identisk med den person, der ender som ny statsminister.

På baggrund af rådene fra partilederne kan dronningen gøre to ting:

Enten kan hun udpege den partileder med flest mandater bag sig som forhandlingsleder - en såkaldt kongelig undersøger - der så skal forsøge at samle et flertal bag sig til at danne en regering.

Eller også kan dronningen pege direkte på en person, der har til opgave at danne ny regering med sig selv som statsminister.

En dronningerunde er ikke altid nok

Dronningerunden er ikke en del af grundloven, men kan bedst beskrives som en fast praksis eller sædvane, der har eksisteret siden 1909, når skiftende regeringer har mistet deres flertal.

Flere gange har det været nødvendigt at gennemføre flere dronningerunder for at finde frem til en statsminister.

Det skete blandt andet i 1988, hvor der skulle hele fire af slagsen til, før den konservative leder Poul Schlüter havde sikret sig et flertal, der gjorde ham i stand til at fortsætte som statsminister.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden