Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Alene. Både Jens Otto Krag (tv) og Anker Jørgensen (th) var statsministre for socialdemokratiske etpartiregeringer.
Foto: LARS HANSEN (arkiv)

Alene. Både Jens Otto Krag (tv) og Anker Jørgensen (th) var statsministre for socialdemokratiske etpartiregeringer.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Historisk tilbageblik: Løkke overlever ikke to år

Kun 2 ud af de sidste 6 etpartiregeringer overlevede valgperioder på over to år.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkke Rasmussen (V) skrev et lille stykke danmarkshistorie, da han til aften annoncerede, at han kommer til at være statsminister for en ren Venstre-regering.

Vi skal nemlig mere end 30 år tilbage for at finde en dansk etpartiregering. Det var med Anker Jørgensen (S) ved roret.

Den holdt to valgperioder, der tilsammen varede under tre år.

Hvis Lars Løkke Rasmussen leder efter bevis for, at han nok skal komme igennem de næste fire år, er det ikke i historiebøgerne, han skal finde sin optimisme.

Anker Jørgensen forsøgte sig op gennem 70'erne og starten af 80'erne med etpartiregeringer i fire valgperioder, hvoraf kun to af valgperioderne nåede at vare mere end to år, før han igen måtte udskrive valg.

Heller ikke Løkkes eget parti har haft gode oplevelser med etpartiregeringer. Da Poul Hartling forsøgte sig som statsminister for en ren Venstre-regering i 1973, måtte han kaste håndklædet i ringen efter godt et år.

NYHED

Usikkert er der ingen tvivl om, at det vil være

Derfor kan det meget vel blive fire meget svære år, Lars Løkke Rasmussen går i møde som statsminister for en ren V-regering. Hvis den da overhovedet overlever så længe. Det siger Lars Bille, valgforsker og lektor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet.

»Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det bliver fire år. Det vil være en meget svær politisk situation, Løkke kommer til at stå i«, siger Lars Bille, der har skrevet flere bøger om dansk partipolitik. I den seneste har han gennemgået den danske parlamentariske udvikling siden 1920.

Ifølge Lars Bille tegner etpartiregeringerne op gennem 70'erne et godt billede af, hvad der kan vente Løkke. Her måtte statsministeren udskrive valg, hver gang forhandlingerne kørte fast, og det gjorde de ikke så sjældent, fordi det ensomme regeringsparti hver gang måtte søge bredt, når de skulle finde flertal til deres politik.

Kan danne flertal med alle

Med kun 34 mandater er det netop den situation, Venstre nu kommer til at stå i.

Den gode nyhed er, at Løkkes manøvrerum er stort. Han kan i princippet danne flertal med de partier, han skulle ønske, forklarer Lars Bille - så længe hans støtter ikke vælger at trække stikket og fremsætte et mistillidsvotum.

»Det, der er det springende punkt, er, om støttepartierne vil acceptere det eller ej. Om de kan finde på at vælte regeringen. Det mener jeg stadig, at vi mangler at få informationer om, men usikkert er der ingen tvivl om, at det vil være«, siger Lars Bille.

En måde, Lars Løkke Rasmussen kan få en lettere tilværelse som statsminister, er ved at lave forlig med forskellige kredse om forskellige politiske områder, sådan som Poul Nyrup gjorde det i 90'erne, forklarer Bille. Men den ubekendte faktor i det regnestykke er, hvordan Socialdemokraterne vil agere som oppositionsparti, tilføjer han:

»Vi mangler stadig at se, hvordan Socialdemokratiet vil reagere. Nu skal de lige have deres formandsvalg overstået og finde ud af, hvordan de vil håndtere oppositionsrollen. For det er også en mulighed, at der kan sluttes forlig på nogle områder mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti«.

De andre partier kan lave flertal uden om Løkke

Netop fordi der er hele 145 mandater, der står uden for regeringen, kan Lars Løkke Rasmussen også sagtens risikere, at de andre partier laver forlig uden om ham, understreger Lars Bille.

Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om det bliver fire år

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det skete i 80'erne med de såkaldte alternative flertal, hvor de radikale, der ellers var støtteparti til Poul Schlüters (K) firkløverregering, af flere omgange lavede sikkerhedspolitiske forlig med venstrefløjen, men samtidig ikke ønskede at vælte regeringen.

ANALYSE

Det er med andre ord en svær regeringsperiode, Lars Løkke Rasmussen i dag har taget hul på.

Men som politisk kommentator Jarl Cordua sagde til Politiken mandag, kan en ren Venstre-regering også blive en »stjernestund for Løkke«, fordi det store politiske manøvrerum vil give ham mulighed for at vise sine evner inden for politisk håndværk, som de fleste politiske iagttagere er enige om, at han besidder.

Som Lars Bille formulerer det:

»Det får han virkelig lejlighed til at vise nu«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden