0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
KOFOD LASSE /Niels Hougaard
Foto: KOFOD LASSE /Niels Hougaard
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre stemmer mere på linje med S end LA og DF

Blå blok var i den seneste valgperiode kun enige i hver anden afstemning. Se interaktiv grafik nederst i artiklen.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lars Løkke Rasmussens enegang som statsminister for en ren Venstreregering skaber et væld af samarbejdsmuligheder.

Det eneste, det kræver, er, at han finder minimum 90 mandater, og dem kan han finde på 21 forskellige måder.

SAMARBEJDE

Spørgsmålet er, hvilke af mulighederne Venstre vil gøre mest brug af i den regeringsperiode, partiet netop er trådt ind i.

At dømme efter sidste valgperiode kan V-regeringen sagtens finde på at samarbejde over midten med Socialdemokraterne, sådan som Løkke Rasmussen flere gange har slået fast.

UMAGE FLERTAL

I hvert fald stemte Venstre i sidste valgperiode faktisk mere på linje med SR-regeringen end med to af de partier, der nu holder hånden under Lars Løkke Rasmussens nytiltrådte regering - Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Det viser en opgørelse, som dataanlysefirmaet Buhl & Rasmussen har lavet over alle afstemninger i valgperioden 2011-2015 på siden Hvem stemmer hvad.

Blå blok kun enige hver anden gang

Helt nøjagtigt stemte Venstre det samme som SR-regeringen i 74 procent af afstemningerne i sidste valgperiode - men kun det samme som Dansk Folkeparti i 72 procent af afstemningerne og Liberal Alliance i 70 procent af afstemningerne.

Hele blå blok stemte kun samlet i 55 procent af forslagene.

Til gengæld stemte Venstre det samme som sin gamle regeringspartner, Konservative, i hele 91 procent af afstemningerne.

Venstre kender ansvarets åg

Men er Venstre så mere enig med Socialdemokraterne og Radikale end med DF og LA?

Nej, mener Niels Erik Kaaber Rasmussen, analytiker og ejer af dataanalysefirmaet Buhl & Rasmussen, der står bag siden Hvem stemmer hvad.

»Det har selvfølgelig noget at gøre med strukturerne i Folketinget. Hvem er nødvendige for at lave et forlig, og hvem har mulighed for at holde ideologien lidt højt. Der har Liberal Alliance og Dansk Folkeparti kørt frikort, for de har ikke været en nødvendig del af de store forlig, der er lavet i SR-regeringens tid, mens Venstre i mange tilfælde har været bærende for finanslov og nogle af de store reformer«, siger Niels Erik Kaaber Rasmussen, der er uddannet cand.mag i datalogi og samfundsfag.

DF og LA kommer til at sadle om

Det er Lars Bille, valgforsker og lektor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet, enig i.

»Der er en række områder, hvor man som ansvarligt parti går med. Venstre kender ansvarets åg, og det er der andre i blå blok, der ikke gør, fordi de ikke har prøvet at være i regering. Liberal Alliance handler måske ikke på samme måde som et parti, der gerne vil i regering«, siger Lars Bille.

ANALYSE

Niels Erik Kaaber Rasmussen understreger da også, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kommer til at agere anderledes, når det er en person fra deres egen blok, der sidder i Statsministeriet.

»Det bliver helt sikkert ikke på samme måde i den her valgperiode, men det siger noget om, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bliver nødt til at lægge en anden linje, hvis de skal have et samarbejde, hvor det er blå blok, der sætter linjen«.

Venstre har sat deres fodaftryk på regeringens politik

At Venstre har stemt sammen med regeringen i 2 ud af 3 afstemninger betyder da heller ikke nødvendigvis, at partiet har givet køb på sin politik. For ved at have holdt hånden under regeringen i for eksempel den finanslov, som Enhedslisten ikke ville støtte i 2013, kunne Venstre presse noget af deres politik ind i aftalen. Finanslovsaftalen indeholdt blandt andet flere skatte- og afgiftslettelser.

HISTORISK TILBAGEBLIK

Annonce

»Det er klart, at man kan få indflydelse, hvis man er med i et forlig. Men det er en evig diskussion, om det så er regeringen, der har fået deres politik igennem eller Venstre, der har fået deres politik igennem - og sandheden ligger jo et sted midt imellem«, siger Niels Erik Kaaber Rasmussen.

Det skal i den sammenhæng desuden bemærkes, at Venstre har tradition for altid at stemme for enhver regerings finanslov - hvis regeringen allerede har sikret, at der er flertal bag finansloven.

Blå blok enige om skat og miljø - men uenige om børn og sundhed

Ser man på de forskellige ressortområder, som afstemningerne har ligget inden for, er det især inden for Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samt Ministeriet for Børn og Undervisning, at Venstre læner mere mod SR-regeringen end mod Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Til gengæld er Venstre mest enig med sine borgerlige kolleger på områder inden for Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Transportministeriet, samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Den allerstørste konsensus på tværs af Folketinget finder man inden for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Her stemte alle partier med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance på linje i 25 afstemninger. Liberal Alliance var enig med de andre i 24 af afstemningerne, mens Enhedslisten kun var enig i 60 procent.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?