0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Isabella Arendt er vikarierende formand for Stig Grenov, der tager orlov på grund af stress.   Hun og resten af partiet skal sætte en slutspurt ind den sidste uge af valgkampen.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valgforsker: Det tegner til et kredsmandat for Kristendemokraterne i Vestjylland

Prognose viser, at Kristendemokraterne kan komme i Folketinget selv uden at kravle over spærregrænsen.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om Kristendemokraternes vælgeropbakning tilsyneladende er gået frem i meningsmålingerne i valgkampen, ligger partiet i de fleste målinger under spærregrænsen på to procent.

Men derfor kan partiet sagtens komme i Folketinget alligevel, viser en prognose, som professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet har lavet.

Altinget fortæller, at partiet ifølge prognosen står til at få et kredsmandat i Vestjylland, hvor den tidligere Venstre-politiker Kristian Andersen er spidskandidat.

Og hvis det lykkes at komme i Folketinget ad den vej, vil partiet samtidig få tildelt to tillægsmandater.

De går ifølge prognosen til Østjyllands Storkreds, hvor den vikarierende formand, Isabella Arendt, er opstillet, og til Sydjyllands Storkreds, hvor tidligere formand Marianne Karlsmose er spidskandidat.

Prognosen viser dog, at det kan blive meget tæt på valgdagen, og at intet er afgjort endnu.

»De skal ikke sige, at den er hjemme. De er trådt lidt i baggrunden i løbet af weekenden med europaparlamentsvalget, og de har brug for at sætte Isabella Arendt i front i medierne igen for at få den i hus«, siger Kasper Møller Hansen til Altinget.

De er trådt lidt i baggrunden i løbet af weekenden med europaparlamentsvalget, og de har brug for at sætte Isabella Arendt i front i medierne igen for at få den i hus

Ikke lykkedes at komme ind siden 2005

Når der er så stor spænding og usikkerhed om valgresultatet i Vestjylland, skyldes det den tidligere Venstre-minister Esben Lunde Larsen.

Han genopstiller ikke, og derfor slås partierne om at kapre de 1834 personlige stemmer, som han fik ved valget i 2015.

Da valget blev udskrevet 7. maj, lå Kristendemokraterne ifølge Voxmeter til at få 1,0 procent af stemmerne.

Tirsdag viste Ritzau Index, der er et vægtet gennemsnit af fem forskellige analysevirksomheders politiske meningsmålinger, at partiet står til at få 1,7 procent.

Kristendemokraterne fik i 1975 over fem procent af stemmerne, men siden 2005 er det ikke lykkedes at blive valgt ind i Folketinget.

Partiet var dog repræsenteret på Christiansborg fra juni 2010 til september 2011 ved Per Ørum Jørgensen, der skiftede fra Konservative.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?