0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiken retter: Kunstner fik IKKE 50.000 kroner til at føre valgkamp

Politiken beklager fejl i artikel om kandidat til Borgerrepræsentationen i København

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg (arkivfoto)
Foto: Thomas Borberg (arkivfoto)
Kommunalvalg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kommunalvalg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken har i dag rettet en artikel bragt på valgdagen 16. november.

Af artiklen fremgik det, at kunstneren Stine Linnemann har fået 50.000 kroner fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp for Rolig Revolution, en borgerliste, hun selv har startet. Artiklen fortalte videre: »Pengene er ikke til kunst, lyder det fra hende i ansøgningen«. Oplysningerne er desværre ikke korrekte.

Stine Linnemann har fået et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. I sin ansøgning om legatet beskriver Stine Linnemann blandt andet projektet ’Rolig Revolution’. Det er et projekt, der ifølge ansøgningen blandt andet inkluderer, at hun stiller op til Borgerrepræsentationen i København.

»Sidst men ikke mindst, så stiller jeg selv op til kommunalvalget i København på en partineutral borgerliste og er pt i gang med at finde flere kandidater. Jeg anser ikke selve mit kandidatur som et kunstprojekt, men vil bruge min kreative aktivisme i valgkampagnen«, skriver hun i ansøgningen.

Statens Kunstfond har altså tildelt støtte på baggrund af en ansøgning, der omtaler opstilling til kommunalvalget. Men ’Rolig Revolution’ er kun en del af motivationen i ansøgningen. Opstillingen til kommunalvalget er tillige kun en del af ’Rolig Revolution’. Det er således forkert, at hun skulle have fået 50.000 kroner til at føre valgkamp.

Det er ligeledes misvisende at citere Stine Linnemanns ansøgning for, at pengene »ikke er gået til kunst«. Ansøgningen omtaler en stribe kunstneriske projekter, og i øvrigt stiller Statens Kunstfond slet ikke krav til, hvordan kunstneren bruger pengene fra et arbejdslegat i modsætning til, hvis der havde været tale om støtte til et konkret projekt.

Stine Linnemann har i øvrigt også fået 50.000 kroner fra Statens Kunstfond i støtte til et projekt med titlen ’Kreativ politisk forandring’. Dette projekt finder sted i det nye år og har ikke noget med opstillingen til kommunalvalget at gøre.

Du kan læse Stine Linnemanns ansøgning til Statens Kunstfond om et arbejdslegat her.

Politiken beklager at have viderebragt forkerte oplysninger - ikke mindst på en valgdag.