Indtil for nylig virkede det til at være en smule mere cool at være radikal i København end de fleste andre steder i landet.
Da det tilbage i 2005 var übercool, lykkedes det sågar for partiets daværende spidskandidat, Klaus Bondam, at overgå Marianne Jelveds kanonvalg på 9,8 procent af stemmerne ved folketingsvalget tidligere samme år. Bondam trak 11,8 procent af de københavnske stemmer til de radikale.
Længe var der dengang lige dele højt humør og cigarføring i den kreative radikale klasse. De drak caffe latte, læste Richard Florida og mødte op til sangarrangementer med partiets tre smokingklædte tenorer ved navn Klaus Bondam, Naser Khader og Morten Helveg Petersen. Deres ungdommelige og forskellige appel til de unge, smarte og socialt bevidste urbane vælgere skabte drømme om en ny stærk fremtid.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
