Få de vigtigste historier direkte i din indbakkeLæs mere

Dette er blot en af mange valgplakater rundt omkring i København, der er blevet overtegnet med racistiske budskaber. Politiet behandler det som hærværk, men det er kandidatens eget ansvar at pille valgplakater ned, som bærer et ikke-tilsigtet budskab.
Foto: Anders Jerichow

Dette er blot en af mange valgplakater rundt omkring i København, der er blevet overtegnet med racistiske budskaber. Politiet behandler det som hærværk, men det er kandidatens eget ansvar at pille valgplakater ned, som bærer et ikke-tilsigtet budskab.

Kommunalvalg

Valgplakater forvandles til racistiske budskaber: Hærværk tænder den politiske ild hos kandidater og frivillige

Landet over bliver valgplakater skrevet på, tegnet på og revet ned med racistisk og diskriminerende hensigt. Men i stedet for personlig nedtur og triste miner bliver incitamentet til at kæmpe for sin politiske sag blot endnu større, siger politikere.

Kommunalvalg

Som en ny kollega, et familiemedlem, en bums eller fregne er de pludselig flyttet ind i vores hverdag, uden at vi kan undgå dem. De følger os i skole, på job, i børnehave og ud i byen og på landet, og de sidder konstant oppe eller i siden og minder os om, hvad vi skal.

Det er selvfølgelig de mange valgplakater til det forestående kommunalvalg, det handler om.

I det københavnske bybillede er det på det seneste blevet tydeligt, at flere og flere ikke blot synes, at de store papbilleder overalt skæmmer udsigten til byen, men også ser personerne på billederne som bumser, der er behov for at blive presset ud.

Det manifesterer sig ved de mange politikeres valgplakater, der er blevet overtegnet med enten racistiske og nedladende kommentarer eller diverse tegninger.

»Personligt altså… det er ikke sådan, at jeg går grædende i seng og tænker, at der ikke er nogen mennesker, der kan lide mig, men det er selvfølgelig hårdt, at der er nogen, der har så stærke følelser omkring en, at de vælger at bruge så meget tid på at smadre ens valgkamp«

Caroline Stage er en af de politikere, der har oplevet at få sin valgplakat tegnet over eller revet ned.

Hun stiller op til kommunalvalget i København for Venstre, og hendes valgplakater nåede at hænge knapt et døgn, før cirka 500 af dem enten var ødelagt eller overtegnet med budskaber som 'fuck jer', 'racist' og 'cunt' (kusse).

Caroline Stages unge alder gør, at hun ikke har plads i budgettet til at gå ud og lave annoncer og promovere sig selv på andre måder, så for hende betyder valgplakaterne og de frivillige kræfter, som hjælper hende, enormt meget.

»Professionelt er det træls, når man som ung kandidat med et relativt lille budget investerer en masse penge i valgplakater, og de så bliver smadret. Så den måde, valgplakaterne bliver behandlet på, er super frustrerende, og man bliver bange for, om det får en effekt på den valgkamp, man fører«, siger hun.

'Multi-kulti landsforræddere' er hærværk

'Racist', 'perker', 'landsforræder' og et skydefelt for hovedet er blot nogle af de påtegnede mærkater, som valgplakater landet over bliver udsat for. Det gælder både personplakater og partiplakater, og hos politiet er der ingen tvivl: overtegning af valgplakater er hærværk, og det kan gå ind under to forskellige paragraffer.

Enten 'almindeligt hærværk', som det oftest er med valgplakater, eller 'politisk hærværk', hvis hærværket er organiseret og alle et partis/en kandidats plakater blev fjernet i hele byen. Det forklarer vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, Jesper Lauenborg Bangsgaard, i en mail til Politiken.

»Den måde, som det bliver gjort på nu i nattens mulm og mørke, det får hverken jeg eller de personer, der overskriver plakaterne, noget ud af. For så aner jeg jo ikke, hvad det er de vil, eller hvilken vej vi skal gå for at nå nogle politiske kompromiser«

Enhedslistens valgplakater med 'Træk vejret - mindre udstødning og flere cykler' er flere steder i Indre By i København blevet udsat for sloganforlængelse i form af tilføjelsen '- og flere perkere' eller overskrevet med budskabet 'mulit-kulti landsforrædere'.

Per Clausen, ansvarlig for Forretningsudvalget i Enhedslisten, udtaler på vegne af partiet, at de er trætte og kede af, at enkelte folks holdninger kommer til udtryk på den måde.

»Det er vel et udtryk for, at der findes stærkt racistiske kræfter i Danmark, der ligesom stikker næsen frem og forsøger at markere deres synspunkt. Og det er ligeså alvorligt som alt muligt andet hærværk, man ser på valgplakater og med så stærk og ubehagelig racistisk ordlyd«, siger han.

Valgplakater er kandidatens ansvar

Politiet har ikke pligt til at fjerne valgplakater, der er blevet overtegnet, men de optager en anmeldelse på forholdene og efterforsker med de muligheder, de har, oplyser Jesper Lauenborg, vicepolitiinspektør hos Københavns Politi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Valgplakater har altid været og er stadig et yndet objekt for hærværk og dertilhørende påførte signaler, som ikke var afsenderens hensigt at udbrede.

»Som myndighed er vi altid ærgerlige, når der begås hærværk mod andres ejendom, men vi har ingen holdning til, om folk bliver stødte eller ej. Det er kandidaten selv, som har ansvaret for at tilse sine valgplakater og fjerne dem, som gennem hærværk får sendt et forkert signal«, skriver han og tilføjer, at mængden af anmeldelser ikke svinger det helt store fra år til år.

Per Clausen ærgrer sig over det tidsspilde og energispild, der sker i forbindelse med hærværk på valgplakater. Og han fortæller, at det faktisk får den modsatte effekt: Hærværket bliver et incitament til at blive ved med at forsøge at få sine synspunkter ud.

»Det er vel et udtryk for, at der findes stærkt racistiske kræfter i Danmark, der ligesom stikker næsen frem og forsøger at markere deres synspunkt. Og det er ligeså alvorligt som alt muligt andet hærværk, man ser på valgplakater og med så stærk og ubehagelig racistisk ordlyd«

»Man kan sige, at de hænger der, og det at skrive sådan noget på vores valgplakater, det siger jo mere om dem, der skriver det, end det siger om os. Så på den måde er det ikke nogen stor belastning for os, og vi fører vores valgkamp præcis, som vi ellers ville have gjort«, siger Per Clausen.

Hærværk skal ikke afgøre valget

Caroline Stage prøver også at se det positive i det negative.

»Jeg tror, at både jeg og mine frivillige er ret trætte af hele situationen, men samtidig giver det os også blod på tanden«, siger hun og forklarer, at hendes frivillige knokler endnu mere for at få hendes budskaber ud.

»Så jeg tror egentlig, at det har haft en positiv effekt på mine frivillige og den kampgejst. Nu føler vi lidt mere, at nu skal vi vise dem, at de ikke skal få lov til at bestemme, hvem der kommer ind i borgerrepræsentationen, og hvem der ikke gør«, siger Caroline Stage, der dog stadig synes, at hærværket har været hårdt at opleve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ikke sådan, at jeg går grædende i seng og tænker, at der ikke er nogen mennesker, der kan lide mig, men det er selvfølgelig hårdt, at der er nogen, der har så stærke følelser omkring én, at de vælger at bruge så meget tid på at smadre ens valgkamp«, siger Caroline Stage.

Hun ville ønske, at personerne bag hærværket ville møde op til valgmøder, så der kunne åbnes for en dialog omkring, hvad de implicerede var utilfredse med og sure over.

»Den måde, som det bliver gjort på nu i nattens mulm og mørke, det får hverken jeg eller de personer, der overskriver plakaterne, noget ud af. For så aner jeg jo ikke, hvad det er de vil, eller hvilken vej vi skal gå for at nå nogle politiske kompromiser«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce