Letbaner kan styrke den kollektive trafik i København. Derfor skal ideen om en havnetunnel skrottes til fordel for investeringer i moderne sporvogne, mener Enhedslisten. Billedet er fra de letbanetog, der er på vej i Aarhus.
Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Letbaner kan styrke den kollektive trafik i København. Derfor skal ideen om en havnetunnel skrottes til fordel for investeringer i moderne sporvogne, mener Enhedslisten. Billedet er fra de letbanetog, der er på vej i Aarhus.

Kommunalvalg

Enhedslisten: Drop havnetunnellen og byg letbaner i stedet

København skal opgive planerne om at bygge en tunnel til bilisterne og i stedet satse på at oprette letbaner til forstæderne, mener borgmesterkandidat.

Kommunalvalg

Hvorfor bygge en havnetunnel for nogle få, når man kan bygge letbaner for alle?

Det spørgsmål stiller Enhedslisten. Partiet foreslår, at København i stedet for at satse på en havnetunnel til bilisterne skal bruge de 27 milliarder kroner, det kan koste, på at etablere et net af letbanestrækninger i byen.

Planen er, at de skal dække de ruter, hvor busserne i dag er proppede og at der skal etableres forbindelser til omegnskommunerne.

De seneste år har hovedstaden bygget metrolinjer, senest i form af den ringlinje, der ventes at åbne om et par år. Problemet med metrolinjer er, at de er dyre at anlægge. Til gengæld kan de have en større kapacitet end letbanetog. Konklusionen er, at man får meget mere kollektiv trafik for pengene, hvis der vælges moderne letbaner.

Ruterne skal gå ud til forstæderne

Enhedslistens forslag lægger op til, at der til at begynde med oprettes tre linjer fra Rådhuspladsen og ud ad Nørrebrogade. Den ene skal gå til Gladsaxe, den næste ad Søborg Hovedgade og den sidste ud ad Frederikssundsvej, hvor den kan knyttes sammen med den kommende letbane ved Ring 3.

Senere skal letbanerne udvides med en linje ad Vesterbrogade ud forbi Hvidovre Hospital til Avedøre Station, en linje over Christianshavn til Refshaleøen og linjer til blandt andre Rødovre, Glostrup og Taastrup.

Sporvogne i Sevilla i Spanien.
Foto: Jens Dresling

Sporvogne i Sevilla i Spanien.

Tankerne om at oprette letbaner i København har spøgt i årevis, både før og efter beslutningen om at bygge metrolinjer. I en rapport, som en gruppe letbanefortalere i 2011 afleverede til Folketingets transportudvalg, blev der blandt andet lagt vægt på, at letbaner på strækninger under 6 kilometer har den hurtigste samlede rejsetid, når der tages højde for, at der er længere mellem metrostationer og at passagererne derfor skal lægge transporttid til i begge ender af metrorejsen.

Norges Transportøkonomiske Institut undersøgte i 2005 efter anmodning fra Københavns Kommune mulighederne for at få letbaner til byen. Den konkluderede i sin rapport, at letbaner især kan komme på tale på strækninger, der ikke kan bære »tungere systemer« med større kapacitet.

»Derimod kan man se for sig, at det over tid kan være lettere at videreudvikle et letbanesystem til at betjene større områder af byen end det vil være med en metro, som forudsætter et større trafikgrundlag«, skriver eksperterne.

EL: Der er ikke plads til en bil til hver trafikant

Nu er det på tide at få de moderne sporvogne ind i trafiktilbuddene igen, mener Enhedslistens borgmesterkandidat Ninna Hedeager Olsen. Hun vil benytte de penge, som havnetunnelens forkæmpere i kommunen, regionen og staten vil bruge på en bilforbindelse fra Nordhavn til Refshaleøen og videre ned til Amager Fælled, til en række nye letbanestrækninger.

Det er en økonomisk prioritering. Vi vil hellere have letbane end mere vej.

Hedeager Olsen begrunder forslaget med, at der i dag er områder, hvor den offentlige transport dækker dårligt.

»Der skal være et alternativ til bilen for de borgere, der ikke har mulighed for at vælge cyklen eller benytte metroen, hvor der er længere mellem stoppestederne. Ingen skal tvinges til at være afhængige af bilen«.

Men er det ikke fint, hvis biltrafikken fra Nordsjælland kan ledes uden om det centrale København med en havnetunnel?

»Al den trafikforskning, jeg har set, peger på, at bygger man mere vej, får man flere biler. Det motiverer flere til at tage bilen, hvis vejene gøres lettere at komme frem ad. Hvis du i stedet bruger pengene til en letbane, bredere cykelstier og fortove, motiverer du folk til at vælge noget andet. Det er en økonomisk prioritering. Vi vil hellere have letbane end mere vej«.

Selvkørende biler og busser er tilsyneladende lige om hjørnet? Risikerer det ikke at gøre jeres forslag om letbaner tilbageskuende?

Tyske Frankfurt am Main har også sporvogne.
Foto: Jens Dresling

Tyske Frankfurt am Main har også sporvogne.

»Vi er nødt til også at gøre noget nu, og at bygge letbaner tror jeg også er at bygge til fremtiden. Letbaner kan kombineres med selvkørende biler og selvkørende busser, så det tilsammen i fremtiden kan forbedre den offentlige trafik endnu mere. Og skinnebåren transport er meget hurtig højfrekvent transport«, siger Ninna Hedeager Olsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi skal transportere alle rundt, uden at trafikken skal stå stille, må nogle af os vælge transportformer, der fylder mindre end bilerne. Skal hver af os sidde i en kasse på fire hjul, fylder vi for meget - og så er der ikke plads til dem, der er afhængige af en bil«.

Borgmesterkandidaten understreger, at forslaget ikke skal ses som en afstandtagen fra metroen: »Det er ikke sådan, at vi er metromodstandere. Vi får bare mere bane for pengene«.

Letbaner har været efterlyst i flere år

Tidligere har blandt andre de konservative i et nationalt trafikudspil foreslået, at der kom moderne letbaner i de store byer.

»Det er en god investering for staten, for vi skåner vejene og miljøet ved at få flere folk over i den kollektive trafik«, sagde partiets daværende trafikordfører Henriette Kjær i 2007. Fire år senere, i 2011, var det borgmestre fra Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk, der luftede tanker om at lade en betalingsring finansiere letbaner.

Spørgsmålet er, om ikke letbaner er fortidens og ikke fremtidens teknologi.

I 2008 kom forslaget fra Rådet for Bæredygtig Trafik, der så det som en mulighed for at bremse kundeflugten fra den kollektive trafik. SF foreslog samtidig, at staten bidrog til letbaner.

Kort efter blev der truffet beslutninger om at komme i gang med at få dem indført herhjemme. I dag er der letbaner på vej langs Ring 3 uden for København og i Aarhus, der før eller siden får gang i en forbindelse mellem bymidten og flere forstæder.

Ekspert: Spørgsmålet er, om selvkørende vogne løser transportproblemerne

Trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet ser på Enhedslistens forslag med behersket kritik.

Den portugisiske hovedstad Lissabon har holdt fast i sit velfungerende sporvejsnet.
Foto: Finn Frandsen

Den portugisiske hovedstad Lissabon har holdt fast i sit velfungerende sporvejsnet.

»Spørgsmålet er, om ikke letbaner er fortidens og ikke fremtidens teknologi. Det kommer an på, hvordan man tror på de førerløse biler og busser. Letbaner er dyr teknologi. Tror man på automatisk selvkørende busser, er det måske værd at overveje noget, som kører på gummihjul«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Havnetunnelen, som flere partier på rådhuset og i regionen gerne vil have bygget, vil ikke få den ønskede effekt, men blot kunne øge biltrafikken, advarer han: »Når man laver nye anlæg er det eneste, der sker, at flere får lyst til at køre bil«.

Lahrmann hæfter sig ved en anden trafikregulerende metode, der kan få danskerne til at tænke sig om, når de vælger transport: »Trængselskommissionen kom frem til, at man kan hælde alle de penge, man vil, i udbygning af infrastrukturen. Det hjælper ikke noget på trængselsproblemerne, før der kommer kørselsafgifter«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce