0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Laver Thorning en Nyrup?

Mette Østergaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Løftebrud. Det var nøgleordet i åbningsdebatten i går.

Socialdemokraterne og SF måtte stå på mål for, hvorfor talrige af deres løfter i valgkampen nu enten slet ikke bliver til noget, eller i hvert fald ikke bliver til noget foreløbig. Forsvaret lyder, at med blokpolitikkens endeligt er det tid til kompromiser.

Derfor er mange af S og SF’s løfter forsvundet ud af regeringsgrundlaget.

Men alene det, at Helle Thorning-Schmidt ser sig nødsaget til at præcisere, at Socialdemokraterne sådan set kun gav to løfter i valgkampen – nemlig status quo på boligskatter og 24-års regel – vidner om, at noget ikke er helt fint i kanten.

Oppositionen sammenligner gerne situationen med Poul Nyrup Rasmussens (S) løftebrud efter valget i 1998, da den seneste socialdemokratiske statsminister lovede at frede efterlønnen for derefter at forringe den.

Også dengang havde S givet klare løfter, men blev presset af de mere reformivrige radikale, som ville ændre efterlønnen. Det var i øvrigt også det valg, hvor de radikale ville forkorte dagpengeperioden, mens S ville bevare. Så meget er som i 1998.

Og nok forsvarer S og SF sig i dag med mandaternes matematik, men politik er sjældent så retfærdig, at teknik og gode argumenter vinder over følelser. Faktum er, at hvis vælgerne oplever Socialdemokraterne og SF’s kovendinger som løftebrud, så har Thorning et problem.

Meget tyder på det i den Megafon-måling, som Politiken og TV 2 i dag bringer. Socialdemokraterne og SF taber så mange vælgere, at den borgerlige blok igen har flertal. Det koster altid at have regeringsmagten, men risikoen for Thorning er, at vælgerne bliver så skuffede, at de konkluderer, at når man vælger en socialdemokratisk ledet regering, kan man ikke være sikker på, at Socialdemokraterne gør det efter valget, som de sagde inden valget.

Derfor har S og SF en stor opgave i at få vedtaget en skattereform, der skaber mere lighed, rulle forringelserne af børnechecken tilbage og afskaffe fattigdomsydelserne hurtigst muligt, hvis ikke troværdigheden skal lide et knæk på lang sigt, og vælgerne forsvinde mere permanent.

Lige nu er Thornings held, at der er længe til næste valg.

I politik glemmer man hurtigt, og hvis Thorning får skaffet penge til løfterne inden for de næste år, glemmer vælgerne også.

Hvis ikke kan et løftebrud klæbe ubehageligt længe.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere