0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venstre har ikke tid til en årelang undersøgelse

Mette Østergaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hver dag sin udvikling i skattesagen. Først drejede sagen sig om departementschef Peter Loft, så om tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og dennes spindoktor, Peter Arnfeldt.

Mandag kom der for alvor fokus på tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og i går på Venstres pressechef og tidligere særlig rådgiver for Lars Løkke Mikael Børsting.

Persongalleriet udvider sig med andre ord hastigt i den sag, der har potentiale til at blive en historisk skandalesag på niveau med tamilsagen – hvis beskyldningerne holder stik.

Der bliver efter alt at dømme tale om en undersøgelse, der kan tage flere år. Allerede nu er det tydeligt, at Venstre ikke har tid til at vente på en sådan undersøgelse. Det kan blive en særdeles opslidende proces for partiet, hvis Venstres ledende medlemmer og pressefolk gennem flere år skal filmes og interviewes, hver gang de går til og fra afhøringer. Og hvor pressen vil gøre det til sin fineste opgave at søge at få hver en detalje frem fra undersøgelsen, inden konklusionen ligger på bordet.

Tamilsagen sled Poul Schlüters (K) regering op indefra i begyndelsen af 1990’erne. Efterhånden som undersøgelsen dengang skred frem, blev flere og flere fremtrædende regeringsmedlemmer indblandet og oplysningerne om dem mere og mere belastende. Sagen endte som bekendt med, at tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) tog Poul Schlüter og resten af regeringen med sig i faldet.

For Venstre er der ikke længere en regeringsmagt at tabe, men udsigten til at vinde den tilbage kan blive særdeles sløret. De seneste dage har vist, hvor meget sagen presser troværdigheden helt i Venstres top. Hvis presset fortsætter, mens undersøgelseskommissionen arbejder, vil det hænge som en skygge over partiet og blive koblet til hvert et politisk træk, som den nye oppositionsleder foretager sig.

Det bliver med andre ord vanskeligt for Løkke og resten af Venstre at bygge et stærkt oppositionsprojekt op i netop de år, hvor et nyt afsæt til at genvinde magten skal etableres.   Derfor ønsket om en meget hurtigt arbejdende kommission.

Fortæret indefra
Sagen er dybt, dybt problematisk for Venstre uanset kommissionens konklusioner, men hvis partiet ikke skal bruge år på langsomt at blive fortæret indefra, skal dommen falde hurtigt. Så er der fortsat år til at slikke sårene i, inden danskerne igen skal stemme.

Under alle omstændigheder er Venstres succesbølge brudt. For bare få uger siden var det regeringens løftebrud og personsager, der var i fokus, mens historien om Venstre var, at de stormede frem i meningsmålingerne. Nu er succesbølgen klasket lige ind i en klippemur. Væk er statsmanden, der havde overskud. Nu titter den gamle Lars Løkke frem. Ham vælgerne kender som svedende, irriteret og aggressiv, sådan som det skete under bilagssagen, da han var finansminister, sagen om overbetaling af privathospitaler eller det legendariske COP15, hvor underskuddet overmandede den daværende statsminister.

De karaktertræk har man blandt rådgivere arbejdet intenst med, fordi man ved, at vælgeren er klar til at vælge Venstre fra på den baggrund.

Det siger sig selv, at regeringen lader Løkke og resten af Venstre stege i deres eget fedt. På sit pressemøde tirsdag ville statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) således ikke kommentere sagen, men sagde, at hun følte sig tryg ved, at både politiet og en undersøgelseskommission nu går ind i sagen.

Man taler ikke højt om sagen i Socialdemokratiet, fordi man er bange for at blive beskyldt for at bruge sagen til at presse sin politiske modstander – sådan som Venstre måske gjorde det i sin tid. Men i kulisserne gnider regeringens medlemmer sig hårdt i hænderne. Der skulle en stor sag til at flytte fokus væk fra regeringens problemer. Skattesagen er gigantisk og kan som nævnt trække oppositionens pinsler ud i årevis.

Men hvorfor er sagen så gigantisk? Der er flere grunde til, at skattesagen sammenlignes med den hidtil største politiske skandale i nyere tid: tamilsagen. Det største og overordnede problem er selvsagt det magtmisbrug, som måske har fundet sted. Oplysningerne fra departementschefen og direktøren i Skat Københavns redegørelser tegner et billede af et system, som er blevet magtfuldkomment, og som har glemt, at de er folkets tjenere, men i stedet har magten som deres vigtigste mission.

Under det overordnede problem udfolder sig et persongalleri, som forstærker problemerne.

Embedsværket er en af grenene i galleriet. Den øverste af slagsen i Skatteministeriet – departementschef Peter Loft – har ifølge redegørelsen fra direktøren i Skat København, Erling Andersen, taget arbejdsopgaven ’ministerbetjening’ alt for bogstaveligt. Det vækker minder til tamilsagen, hvor daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen instruerede sine embedsmænd i at begå ulovlige handlinger efter politiske ønsker.

Også spindoktorerne er kommet i fokus under skattesagen. Den særlige rådgivers primære opgave er at være en fortrolig sparringspartner, der kan hjælpe sin minister med det politiske arbejde. Der er klare regler for, hvordan en spindoktor må agere, og i dette tilfælde beskyldes Troels Lund Poulsens spindoktor for at være gået så langt ud over reglerne, at han kan risikere fængselsstraf, hvis der er hold i anklagerne.

Topministre i spil
Endelig tegner der sig et billede af, at det ikke har været ligegyldige politikere, der har haft sagen mellem fingrene. Det kan derimod være absolutte topfolk i den tidligere regering. Hovedfiguren er selvsagt den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen, som på det tidspunkt sad med i regeringens magtfulde koordinationsudvalg og derfor var helt central for de politiske og strategiske beslutninger i regeringen.

Ligesom i tamilsagen er en helt central minister altså under beskyldning.

Det store spørgsmål er så nu, om trådene trækker helt ind i Statsministeriet til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. I tamilsagen var Poul Schlüter ikke direkte involveret i ulovlighederne, men blev så belastet af sin justitsministers handlinger, at regeringen måtte gå af.

Der er mange spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret. Hvis svarene skal trækkes ud af Venstre over en årelang undersøgelse, så kan sagen æde partiet op indefra.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere