0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De radikale må æde symboler på udlændingeområdet - men flytter kommaer i skattepolitikken

Mette Østergaard
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Biler med chauffører rullende ind og ud af Hotel Crowne Plaza er blevet billedet på de regeringsforhandlinger, hvor Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Villy Søvndal lægger brikkerne til et nyt danmarksbillede.

Forhandlingerne holdes yderst hemmelige, men nogle scenarier for resultatet er mere sandsynlige end andre. Her en gennemgang af, hvordan nogle af de centrale knaster tegner til at blive løst.

Udlændingesymboler bliver
Udlændingeområdet er efter den økonomiske politik det område, hvor der er mest hjerteblod på spil og mest uenighed mellem parterne.

De radikale og Enhedslisten ønsker at afskaffe 24-års reglen og tilknytningskravet.

Men de radikale kommer til at æde de to store udlændingepolitiske symboler i forhandlingerne. Dertil er de for vigtige for Socialdemokraterne, der har overbevidst SF om også at ændre politik på dette område, for ikke at skræmme midtervælgere væk, som frygter en for lempelig udlændingepolitik.

Hvis der på nogen måde skal skrues på reglerne, så kan det blive en ny administrativ fortolkning af tilknytningskravet.

Mere sandsynligt er det, at de radikale skal finde deres sejre på udlændingeområdet andre steder. Og det bliver ikke svært. For parterne er enige om meget andet. F.eks. at de borgerliges pointsystem for familiesammenføringer skal fjernes, at asylansøgere må bo og arbejde uden for centrene efter et halvt år, og at fattigdomsydelserne fjernes.

De radikale skal derfor nok få muligheder for at belyse udlændingepolitiske sejre, selv om de to vigtigste symbolmastodonter stadig står ved magt.

Parterne skal blive enige om udlændingeområdet, og der kommer ikke til at være særlige forhandlinger på området ved siden af regeringsgrundlaget, sådan som Enhedslisten har foreslået.

Millionærskatten droppes
Til gengæld kommer de radikale til at høste sejre på den økonomiske politik. De radikale vil godt være med til at hæve skatter og afgifter på cigaretter og usunde fødevarer, men de vil have, at provenuet skal gå til skattelettelser og ikke til de løfter om bedre kræftbehandling, som S og SF har lovet.

For at give de radikale en form for skattelettelse kommer millionærskatten ikke til at overleve forhandlingerne. På den måde bliver skatten på arbejde i det mindste ikke hævet. Det vil være et mindre offer for S og SF at give, da provenuet af millionærskatten er minimalt og mest er konstrueret som en symbolskat over for de allerrigeste.

Men det vil ikke være nok for de radikale, der vil ændre mere i den skattepolitik, som de i 2009 fik at vide, at de ikke kunne ændre et komma i.

Socialdemokraterne og SF’s forhandlere vil gerne lukke denne del af forhandlingerne, men de radikale åbner den gerne igen og igen. Økonomi hænger sammen med alt andet, og intet er på plads, før alt er på plads.

Derfor er der i forhandlingerne stadig diskussioner om, hvad forskellige tiltag koster eller indbringer, og blandt andet Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet er blevet sat til at regne på politikken.

De radikale i regering
Det er dog på plads, at de radikale kommer med i en ny regering. Hvis de ikke kunne være med i en regering, så havde de forladt forhandlingerne på nuværende tidspunkt.

Også det er et tegn på, at forhandlingerne går fremad, og selv om der stadig er store diskussioner om økonomien, så er der en fælles forståelse af, at man kan og skal nå et fælles resultat.

Pokerfjæsene er faldet, og forhandlingerne er meget direkte. Alle parter har ønsket, at de radikale kom med i en regering. For S og SF er livet som regering mere usikkert, hvis de radikale mandater ikke kan tages til indtægt. Og de radikale ved, at indflydelsen bliver størst ved at sidde i regeringskontorerne.

Strategisk samarbejde
Forhandlingerne består både af realpolitiske diskussioner om, hvordan politikken skal udformes, og af strategiske overvejelser om samarbejdet med andre parter.

For Socialdemokraterne og SF er det vigtigt at vise, at det parlamentariske grundlag er holdbart uden de borgerlige partier. Derfor vil man gerne lave den første finanslov alene med Enhedslisten.

Dernæst ønsker S og SF trepartsforhandlinger med fagbevægelsen på store dele af beskæftigelsespolitikken. Det vil igen gøre fagbevægelsen til en politisk aktør, der kan få forbedringer igennem for deres medlemmer for til gengæld at love tilbageholdenhed med lønstigninger i overenskomstforhandlingerne.

De radikale derimod har andre ønsker. De vil have et samarbejde hen over midten og er gået til valg på at tage et endeligt opgør med blokpolitikken. Derfor ønsker de Konservative med i en finanslov og at give fagbevægelsen mindre magt.

Deadline
Officielt er der ingen deadline for forhandlingerne, men ingen i forhandlingerne ønsker, at det på tirsdag er fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som skal åbne Folketinget, fordi den kommende statsminister ikke har nået et resultat.

Derfor skal bilerne kører fra Crowne Plaza med en løsning senest i weekenden, så Thorning kan gå til dronningen og præsentere en ny regering.

Ellers begynder det at blive pinligt.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere