Efter blot tre dages politiske forhandlinger er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti enige om en dagpengeaftale.
Aftalens vindere er de mange udfaldstruede ledige, der nu får bedre mulighed for at genoptjene dagpenge og en længere dagpengeperiode. De store tabere er de nyuddannede uden børn, som vil opleve at få en markant lavere dagpengesats end hidtil.
Finansministeriet skriver på sin hjemmeside, at aftalen lægger sig »tæt op ad Dagpengekommissions anbefalinger«, det er selvom, der er væsentlige forskelle på, hvad kommissionen oprindeligt var blevet bedt om at arbejde efter, og aftalen fra partierne.
»Efter en turbulent periode, er det lykkedes at lave en aftale, der sikrer trygge rammer omkring dagpengene, så det ikke længere er en politisk slagmark«, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han præsenterede aftalen foran pressen.
Nyuddannede uden børn de store tabere
Nyuddannede har altid fået det, der kaldes en dimittendsats. Det er en procentvis udbetaling af det normale dagpengemaksimum. Procentsatsen har tidligere været på 82 procent. Det niveau bliver nu sænket.
Dimittendsatsen falder fra 82 til 71,5 procent af dagpengemaksimummet for nyuddannede uden børn.
Dimittendsatsen i partiernes aftale bliver således sat væsentligt lavere, end Dagpengekommissionen havde lagt op til i sin rapport, og de politiske partier differentierer i satsen for de nyuddannede. Det havde Dagpengekommissionen ellers ikke lagt op til i sin rapport.
For nyuddannede forsøgere vil satsen fortsat være 82 procent, mens den, hvis man ingen børn har, vil falde til de 71,5 procent.
For nyuddannede uden børn, vil det betyde en forringelse på 1.880 kroner om måneden iforhold til i dag.
Dagpengekommissionens forslag om at sænke dimittendsatsen generelt til 78 procent, sikrede i Dagpengekommissionens rapport finansiering på 290 millioner.
De politiske partiers nedsætttelse af dimittendsatsen til 71,5 for ikke-forsørgere sikrer en finansiering på 580 millioner kroner.
Karensdage indføres
En af de andre meget omdiskuterede områder i Dagpengekommissionens rapport, har været karensdage, som er de dage, hvor dagpengemodtagere mister retten til dagpenge. De dage bortfalder, hvis man inden for en periode på fire måneder har arbejdet, hvad der svarer til tyve fuldtidsarbejdsdage.
Dagpengekommissionen havde lagt op til to karensdage hver tredje måned. Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er imidlertid blevet enige om kun at indføre en dag hver fjerde måned. Altså en væsentlig reduktion i antallet af karensdage.
Timer fremfor uger
Derudover bliver det lettere eller mere fleksibelt at optjene en længere dagpengeperiode.
En af de helt dyre poster i det regnskab partierne har fremlagt i deres aftale er, at dagpengeretten fremover skal forbruges i timer. Det er samtidig noget af det, der er med til at gøre dagpengesystemet mere fleksibelt.
Det betyder, at hvor man tidligere opgjorde det i uger, og dermed som dagpengemodtager kunne miste retten til dagpenge i en hel uge, hvis man arbejdede en enkelt dag, så vil man fremover kun miste dagpenge i det antal timer, man faktisk arbejder.
Det koster ifølge aftalegrundlaget 420 millioner kroner.
Flere penge udefra
Af aftalen fremgår det også, at der mangler 300 millioner kroner til at finansiere aftalen.
