Foto: ADRIAN JOACHIM
Fakta

Overblik: Se aftalens hovedpunkter

Folketingets største partier er enige om en ny dagpengeaftale. Se hovedpunkterne her.

Fakta

Efter blot tre dages politiske forhandlinger er Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti enige om en dagpengeaftale.

Aftalens vindere er de mange udfaldstruede ledige, der nu får bedre mulighed for at genoptjene dagpenge og en længere dagpengeperiode. De store tabere er de nyuddannede uden børn, som vil opleve at få en markant lavere dagpengesats end hidtil.

Finansministeriet skriver på sin hjemmeside, at aftalen lægger sig »tæt op ad Dagpengekommissions anbefalinger«, det er selvom, der er væsentlige forskelle på, hvad kommissionen oprindeligt var blevet bedt om at arbejde efter, og aftalen fra partierne.

»Efter en turbulent periode, er det lykkedes at lave en aftale, der sikrer trygge rammer omkring dagpengene, så det ikke længere er en politisk slagmark«, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen, da han præsenterede aftalen foran pressen.

Nyuddannede uden børn de store tabere

Nyuddannede har altid fået det, der kaldes en dimittendsats. Det er en procentvis udbetaling af det normale dagpengemaksimum. Procentsatsen har tidligere været på 82 procent. Det niveau bliver nu sænket.

Dimittendsatsen falder fra 82 til 71,5 procent af dagpengemaksimummet for nyuddannede uden børn.

Dimittendsatsen i partiernes aftale bliver således sat væsentligt lavere, end Dagpengekommissionen havde lagt op til i sin rapport, og de politiske partier differentierer i satsen for de nyuddannede. Det havde Dagpengekommissionen ellers ikke lagt op til i sin rapport.

For nyuddannede forsøgere vil satsen fortsat være 82 procent, mens den, hvis man ingen børn har, vil falde til de 71,5 procent.

For nyuddannede uden børn, vil det betyde en forringelse på 1.880 kroner om måneden iforhold til i dag.

Dagpengekommissionens forslag om at sænke dimittendsatsen generelt til 78 procent, sikrede i Dagpengekommissionens rapport finansiering på 290 millioner.

De politiske partiers nedsætttelse af dimittendsatsen til 71,5 for ikke-forsørgere sikrer en finansiering på 580 millioner kroner.

Karensdage indføres

En af de andre meget omdiskuterede områder i Dagpengekommissionens rapport, har været karensdage, som er de dage, hvor dagpengemodtagere mister retten til dagpenge. De dage bortfalder, hvis man inden for en periode på fire måneder har arbejdet, hvad der svarer til tyve fuldtidsarbejdsdage.

Dagpengekommissionen havde lagt op til to karensdage hver tredje måned. Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er imidlertid blevet enige om kun at indføre en dag hver fjerde måned. Altså en væsentlig reduktion i antallet af karensdage.

Timer fremfor uger

Derudover bliver det lettere eller mere fleksibelt at optjene en længere dagpengeperiode.

En af de helt dyre poster i det regnskab partierne har fremlagt i deres aftale er, at dagpengeretten fremover skal forbruges i timer. Det er samtidig noget af det, der er med til at gøre dagpengesystemet mere fleksibelt.

Det betyder, at hvor man tidligere opgjorde det i uger, og dermed som dagpengemodtager kunne miste retten til dagpenge i en hel uge, hvis man arbejdede en enkelt dag, så vil man fremover kun miste dagpenge i det antal timer, man faktisk arbejder.

Det koster ifølge aftalegrundlaget 420 millioner kroner.

Flere penge udefra

Af aftalen fremgår det også, at der mangler 300 millioner kroner til at finansiere aftalen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De 300 millioner skal findes uden for dagpengesystemet. Det vil sige, at partierne er blevet enige om at tilføre dagpengeområdet flere midler.

Det er ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, godt. Han mener, det vigtigste var at sikre en bedre genoptjening.

»Vi har sikret en markant bedre genoptjening, og det er lykkedes at blive enige om, at aftalen skal tilføres flere penge«, siger han og understreger, at det var en af partiets erklærede mål, da de gik ind til forhandlingerne.

Mere fleksibilitet

Et af de andre områder, der bidrager med større fleksibilitet i systemet, er, at beskæftigelse i løbet af dagpengeperioden kan forlænge retten til dagpenge.

Arbejder man igennem den to-årige dagpengeperiode, kan man forlænge sin periode i forholdet en til to. Med en enkelt arbejdsdag kan man altså optjene to dage med dagpenge. Perioden kan dog højest forlænges med et år.

Det betyder, at færre falder ud af systemet. Det er Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen tilfreds med.

»Det helt centrale for os har været, at der er færre, der falder ud af systemet. Derfor kan lidt arbejde undervejs give stabilitet«, siger Mette Frederiksen.

Hun understreger, at »fokus har været at redde de langtidsledige«.

Den nye mulighed for optjening af en forlænget periode koster sammen med indførelsen af en beskæftigelseskonto, der skal gøres systemet mere gennemskueligt 690 millioner kroner.

Overholder ikke oprindelig ide

Selvom de tre store partier i Folketinget er blevet enige om aftalen, så overholder den ikke det oplæg, som Dagpengekommissionen var blevet bedt om at arbejde ud fra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I oplægget til kommissionen var der lagt op til, at forslagene til ændringer af dagpengesystemet, hverken måtte koste flere penge eller svække den strukturelle beskæftigelse.

Alligevel koster den indgåede aftale nu 300 millioner, og »aftalen svækker den strukturelle beskæftigelse«, konkluderer partierne i aftalen.

Udover ovenstående indgår der i aftalen en ny satsberegning, der skal beregnes på baggrund af dagpengemodtagerens 12 bedste måneders indkomst inden for de seneste 24 måneder, ligesom optjeningen af dagpengeret fremover skal regnes på baggrund af indkomst og ikke på baggrund af tilstrækkeligt mange timers beskæftigelse.

Læs hele aftalen her.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce