Forstå regeringens kontanthjælpsloft

Torsdag vedtages efter planen 'jobreform fase 1", der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde.

Fakta

Regeringen får efter planen torsdag vedtaget sit 'moderne kontanthjælpsloft', samt en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. Samtidig nedsættes retten til ferie fra fem til fire uger for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere.

Samlet udgør stramningerne regeringens 'jobreform fase 1', som de borgerlige partier tidligere har aftalt.

Loftets størrelse afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, samt om personen er enlig, gift/samlevende eller forsørger. Loftet udgøres af selve ydelsen, for eksempel kontanthjælp, samt særlig støtte og boligstøtte. Hvis de forskellige ydelser tilsammen overstiger loftet, reduceres den særlige støtte og boligstøtten.

225-timersreglen betyder, at en person, der har modtaget hjælp i sammenlagt et år, skal have arbejdet mindst 225 timer i almindelig, ustøttet job inden for de seneste 12 måneder - ellers skæres støtten. Denne regel gælder som udgangspunkt både personer på kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp. Undtaget fra 225-timersreglen er dog ugifte personer på SU eller integrationsydelse - samt personer med så begrænset arbejdsevne, at de skønnes ikke at kunne opfylde 225-timerskravet.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet betyder loftet eksempelvis, at en enlig på kontanthjælp med to børn vil have have et rådighedsbeløb på 10.200 kroner om måneden mod i dag 13.100 kroner.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce