Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boligjagt. Jowan Reyad Ibo (th.) er en af de flygtninge der er blevet indlogeret i en pavillon som midlertidig bolig i Køge. Foto: Lasse Kofod
Foto: Lasse Kofod

Boligjagt. Jowan Reyad Ibo (th.) er en af de flygtninge der er blevet indlogeret i en pavillon som midlertidig bolig i Køge. Foto: Lasse Kofod

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lav ydelse gør det svært at finde boliger

Flere borgmestre advarer om, at flygtninge vil have svært ved at finde boliger med den planlagte nedsættelse af integrationsydelser.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For at gøre Danmark til et mindre attraktivt land at søge asyl i, har V-regeringen bebudet en lavere ydelse til nyankomne, som skal træde i kraft allerede til september. Men regeringens såkaldte straksindgreb på asylområdet har den uheldige, utilsigtede konsekvens, at det gør det svært for kommunerne at finde boliger, som de mange flygtninge har råd til at betale for. Sådan lyder advarslen fra både røde og blå borgmestre.

En af dem er venstreborgmester Hans Luunbjerg fra Kerteminde på Fyn.

»I forvejen har vi svært ved at finde boliger – ikke mindst en, de økonomisk kan klare på den ydelse, de får i dag. Det er klart, at når ydelsen bliver sat ned, bliver det kun sværere«, siger Hans Luunbjerg.

Han forudser, at flygtningene kommer til at bo længere tid i midlertidige boliger hos bed and breakfast-steder, i barakker og på campingpladser, hvilket ifølge borgmesteren på »ingen måder« er fornuftigt i forhold til integrationen.

Huslejen er det eneste sted, man kan frigøre penge til at leve for. En billig bolig er helt nødvendigt for at få pengene til at slå til

I Horsens siger borgmester Peter Sørensen (S), at han nægter at gentage tidlige tiders integrationsfejltagelser, hvor flygtninge ikke kom hurtigt nok ud og blev en del af lokalsamfundet og arbejdsmarkedet. Men den lave integrationsydelse gør det sværere at lykkes, vurderer han.

»Vi skal have asylansøgerne ind de rigtige steder i kommunen. Steder, hvor lokalsamfundet kan være med til at bære integrationshjælpen ud over den kommunale forpligtelse. Det bliver bare endnu sværere nu – boligudfordringen bliver markant større. Når vi skal finde boliger i denne prisklasse, så er er udbuddet så lavt, at vi må kigge på alternative, fleksible løsninger. Vi er også en meget stor studieby, så vi er i forvejen udfordret i den prisklasse«, siger Peter Sørensen.

Vesthimmerland Kommune har allerede et hyr med at skaffe boliger til de 450 flygtninge, der bor der, og udfordringen bliver kun større af udsigten til den lave integrationsydelse, fortæller den konservative borgmester, Knud Kristensen.

»Det er en stor udfordring at skaffe boliger. Alt er brugt op. Vi har ikke mulighed for rent kommunalt at finde flere boliger. Og hvis der er en boligforening, der har en ledig kapacitet, så strækker pengene jo ikke til det«, siger han.

Den lavere ydelse til nyankomne flygtninge var også en del af politikken under VK-regeringen i 00’erne. Dengang lavede Rockwool Fonden en evaluering, som påviste en markant beskæftigelseseffekt blandt visse flygtninge. Men som også viste, at den lave ydelse førte til udtalte sociale problemer med levevilkår præget af fattigdom. Torben Tranæs, der som forskningschef var med til at undersøge konsekvenserne af de lave ydelser, fortæller, at huslejens størrelse er helt afgørende for disse flygtninges levevilkår.

»Huslejen er det eneste sted, man kan frigøre penge til at leve for. En billig bolig er helt nødvendigt for at få pengene til at slå til«, siger Torben Tranæs, der i dag er forskningsdirektør for SFI.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Presset er blevet større

I 00’erne var der en hypotese om, at flygtninge på grund af de lavere ydelser var mere tilbøjelige end andre befolkningsgrupper til at blive smidt ud af deres boliger, fordi de ikke kunne betale huslejen. Men den hypotese blev afkræftet af Rockwool Fondens undersøgelser. Torben Tranæs bemærker, at der siden er kommet mere pres på boligmarkedet, og at der ikke mindst kommer mange flere flygtninge til Danmark. Han siger:

»Midt i 00’erne var der ikke flere i gruppen, som oplevede at blive sat ud af deres lejlighed – dengang lykkedes det sagsbehandlerne at finde boliger, som passede til budgettet. Men situationen var også markant anderledes, end den er i dag«.

Integrationsordfører Marcus Knuth (V) anerkender, at kommunerne »på kort sigt« kan få større problemer, når flygtningene har mindre at betale husleje med: »Det understreger bare det kæmpe problem, at vi får flere flygtninge, end vi kan integrere. Nu strammer vi og gør det mindre attraktivt at komme til landet. Samtidig skal lavere ydelser øge incitamentet til at komme ud på arbejdsmarkedet«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden