Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fordomme. Guldborg Rasmussen (til venstre) og Pernille Barner er vant til at blive udsat for grove vittigheder om deres grønlandske baggrund. Begge mærker, at det er svært at få job, når man nævner sin etnicitet.
Foto: Melissa Hjerrild

Fordomme. Guldborg Rasmussen (til venstre) og Pernille Barner er vant til at blive udsat for grove vittigheder om deres grønlandske baggrund. Begge mærker, at det er svært at få job, når man nævner sin etnicitet.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Herboende grønlænder: »I Danmark bliver grønlændere let overset«

I Danmark får grønlændere offentlig støtte fem gange hyppigere end etniske danskere, viser nye tal.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I cafeen i Det Grønlandske Hus har to kvinder afsluttet frokosten, mens det grå københavnerlys siver ind gennem vinduerne med udsigt til baggårdens gamle bygninger.

Og ja, svarer de begge prompte: Danskerne kan være temmelig fordomsfulde over for mennesker med grønlandsk baggrund.

44-årige Guldborg Rasmussen, der har en søn med en dansk kæreste og har en dansk omgangskreds, kan konstatere, at hun ikke bliver indkaldt til samtale om de job inden for både kontor og gartneri, som hun indtil videre har søgt i Danmark. Af hendes cv fremgår hendes etniske herkomst.

Og ligesom veninden Pernille Barner bliver hun udsat for grovheder i hverdagen efter skabelonen, at grønlændere drikker og lignende fra samme skuffe.

Vi grønlændere er beskedne og ydmyge og heller ikke så gode til at spørge om hjælp

»Sidst det skete, sad vi en masse rundt om et bord, og alle sad helt tavse og ventede på en reaktion fra mig«, siger Guldborg Rasmussen. Hun er født og opvokset i den grønlandske hovedstad Nuuk i et grønlandsktalende hjem og flyttede til Danmark for halvandet år siden. Hun har tidligere ikke gået så meget i konfrontation med dem, der kommer med grovhederne. Men det er hun begyndt på.

»Vi grønlændere er beskedne og ydmyge og heller ikke så gode til at spørge om hjælp. Og det kan føre til, at mange bliver misforstået, frustrerede og vrede – og nogle giver op«, siger Guldborg Rasmussen på flydende dansk.

I en ny undersøgelse lavet for Institut for Menneskerettigheder svarer over halvdelen af de næsten 2.000 herboende grønlændere, der har deltaget i den store spørgeskemaundersøgelse, at grønlændere som gruppe efter deres opfattelse er stigmatiseret i Danmark. Mere end 4 ud af 10 har selv oplevet fordomsfuldhed fra danskere.

Andelen af grønlændere, som modtager offentlig støtte, er næsten 5 gange så stor som blandt etniske danskere. Og andelen af grønlændere indskrevet i offentlig behandling for alkoholmisbrug er ti gange højere end for etniske danskere.

Grønlændere, der flytter til Danmark, er skrøbelige allerede fra dag 1 her i landet. Mange af de voksne har ikke fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse, og relativt mange lider af helbredsproblemer. Selv om de er danske statsborgere, er der mange, som hverken kan tale eller skrive dansk.

Kortlæg ledighed

Institut for Menneskerettigheder foreslår på baggrund af de nye oplysninger, at kommunerne i deres procedurer sikrer mere ligebehandling af grønlændere, at grønlændere skal have bedre kendskab til mulighederne for tolkning. Og mener også, at Beskæftigelsesministeriet skal få kortlagt og dokumenteret årsagerne til, at grønlændere har så enorme problemer på det danske arbejdsmarked.

Giver man dem mere indflydelse, er der også en chance for, at flere af dem vil tage aktivt del

Og så lyder opfordringen til social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) at sikre grønlænderne en stærkere organisering i Danmark – eventuelt ved at anerkende dem som et nationalt mindretal på lige fod med det tyske mindretal i Sønderjylland.

Ligebehandlingschef på instituttet Maria Ventegodt Liisberg understreger, at en sådan statusændring først skal ske, når grønlænderne i Danmark er blevet spurgt, om de er interesserede. Det kunne ske ved en række høringer og debatmøder. Flere organisationer for grønlændere udtrykker i rapporten ønske om en sådan status.

»Langt de fleste tiltag for grønlændere i Danmark har mest været rettet mod den mest socialt udsatte femtedel, men hvis vi ønsker en mere bred stemme til de 15.000 grønlændere i landet, kunne man starte med at få dem organiseret bedre. Giver man dem mere indflydelse, er der også en chance for, at flere af dem vil tage aktivt del«, siger Maria Ventegodt Liisberg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man banker ikke bare på

Guldborg Rasmussen, der kom fra Nuuk til København for halvandet år siden, mener, at mange grønlændere støder ind i en kulturel barriere, når de kommer her til landet.

»I Grønland kender alle i de små samfund alle, men her bliver man let anonym og overset, og man banker ikke bare på hos nogen og siger hej, som man gør i Grønland«.

To etager længere oppe i Grønlændernes Hus i København er der sælskind på kontorstolene hos direktøren, Leise Johnsen. Hun mener, at fordomme blandt danskere bunder i uvidenhed:

»Stadig flere grønlændere vælger at bosætte sig i Danmark, så vi bliver nødt til at sætte ind både mod den sociale nedtur, mange oplever, den manglende arbejdsmarkedstilknytning og den generelle oplevelse af fordomsfuldhed, som et mere bredt udsnit har erfaringer med. Det starter med, at politikerne bredt erkender, at dette er et issue. Et vigtigt et«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden