Børn. Et stigende antal danskere rejser til udlandet for at benytte sig af en rugemor, hvilket ikke er lovligt i Danmark. Danmarks største fertilitetsklinik, Copenhagen Fertility Center, melder om forespørgsler på rugemødre på månedlig basis.
Foto: Jan Grarup (Arkivfoto)

Børn. Et stigende antal danskere rejser til udlandet for at benytte sig af en rugemor, hvilket ikke er lovligt i Danmark. Danmarks største fertilitetsklinik, Copenhagen Fertility Center, melder om forespørgsler på rugemødre på månedlig basis.

Samfund

Flere benytter en rugemor i udlandet

Dansk forbud mod betalte rugemødre får stadig flere til at benytte rugemødre i udlandet. Flere partier åbne for at se på en lempelse af reglerne.

Samfund

Hvert år rejser et stigende antal danskere til udlandet for at få et barn gennem en rugemor. I Danmark er rugemoderskab ikke lovligt, og derfor omgår parrene reglerne ved at rejse til lande, hvor det er tilladt, for her at få en udenlandsk kvinde til at bære deres barn.

»Det er blevet udbredt på en måde, som vi ikke før har set i en dansk sammenhæng«, siger Michael Nebeling Petersen, der er forsker ved Syddansk Universitet og beskæftiger sig med fertilitetsturisme og rugemoderskab: »Flere og flere danskere bruger muligheden, som opfattes som en reproduktiv teknologi blandt mange. For mange er det nu blevet en del af paletten, så at sige«.

Vi får henvendelser om rugemødre på månedlig basis nu

Der findes ikke præcise tal for, hvor mange det drejer sig om, men ifølge en rundspørge foretaget af Magasinet Zetland i fjor er der tale om mindst 222 danske børn, der er kommet til verden på denne måde gennem de sidste 20 år. Magasinet havde spurgt 12 tilfældigt udvalgte surrogatklinikker, ud af hundredvis alene i USA, om antallet af danske kunder.

Hos Copenhagen Fertility Center, der er Danmarks største fertilitetsklinik, kan man også mærke den stigende interesse.

»Vi får henvendelser om rugemødre på månedlig basis nu«, siger overlæge Svend Lindenberg:

»Det er begyndt inden for det seneste år til halvandet. Vi ved, at der er nogle, der er endt med at tage til Amerika«.

Homoseksuelle par drager fordel af indisk lovgivning om rugemødre. Kilde: Politiken.tv/Reuters

Danskere er de sidste 30 år rejst til udlandet for at bruge rugemødre. Indtil midten af 00’erne foregik det primært i USA, hvor surrogaci typisk koster mellem en halv og en hel million kroner.

Men den globale rugemorindustri boomer i disse år, hvor også lande som Indien, Thailand og Ukraine har meldt sig på banen med betydelig lavere priser – helt ned til 120.000 kroner. Og det har været med til at gøre fænomenet mere udbredt.

Han ser det som næste kapitel i historien om, at danske kvinder venter længere med at få børn end tidligere:

»Derfor kan vi kun forvente at fænomenet bliver større«.

Fanget i en juridisk gråzone

Ifølge Mikkel Raahede, der er formand for den nystiftede forening DARE, som arbejder for, at betalt rugemoderskab skal være lovligt i Danmark, er det især mandlige homoseksuelle par og heteroseksuelle par, hvor kvinden ikke kan blive gravid, der bruger en rugemor. Men Mikkel Raahede har også mødt enlige mænd, som nu ser surrogaci som en mulighed for at få ønsket om et barn opfyldt:

»Det er i princippet alle, du kan forestille dig. De fleste heteroseksuelle par har været igennem alle mulige andre former for fertilitetsbehandling. En del af de homoseksuelle har også været igennem andre løsningsforslag i regnbuekonstellationer«, siger Mikkel Raahede, der har fået tre børn gennem en amerikansk rugemor.

Han mener, at det skal være nemmere for danske par at komme hjem til Danmark og være en familie. De par, der bruger en rugemor i udlandet, befinder sig i en juridisk gråzone, for selv om de ikke bryder lovgivningen i det land, hvor de bruger rugemoren, er aftalen om rugemoderskabet ikke gyldig i Danmark.

Det sætter forældrene og barnet i et juridisk limbo, fordi den danske stat ikke anerkender dem som forældre; ifølge dansk lov er rugemoren nemlig barnets mor. Samtidig er det ulovligt at annoncere efter en rugemor.

»Den største frygt hos dem, jeg har talt med, er, hvad der sker, når de skal hjem. Hvad hvis de bliver fanget i et land, hvor de ikke har visum til at opholde sig, men samtidig ikke kan få indrejsetilladelse til barnet? Hvad hvis barnet bliver taget fra dem? Hvad hvis de skal i fængsel?«, siger Mikkel Raahede:

»Det her er almindelige lovlydige borgere, der ønsker sig noget så brændende, men som føler sig tvunget til at bryde dansk lovgivning«.

Radikale vil lempe reglerne

I Folketinget er der nu partier, som er parate til at tillade rugemødre i Danmark.

»Vi vil gerne have, at flere skal have muligheden for at få børn – her er en rugemor en måde at få børn på«, siger de radikales sundhedsordfører, Lotte Rod. Hun mener, at der skal være tale om såkaldt altruistisk rugemoderskab, hvor kvinden ikke modtager betaling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi ønsker at åbne op for, at andre kvinder end bare dem, man er i familie med, skal kunne være rugemor. Dermed åbner man også op for, at man gerne må annoncere«, siger Lotte Rod.

LÆS OGSÅ:

Også hos Liberal Alliance, Alternativet og SF er man åbne for at se nærmere på, om de danske regler kan lempes, men Folketingets store partier afviser ideen:

I Venstre mener man, at »det er etisk problematisk, hvis en kvinde skal kunne tvinges til at bortgive et barn, fordi hun er bundet af en kontrakt«, siger sundhedsordfører Jane Heitman.

Lise Lott Blixt fra Dansk Folkeparti peger på, at det har psykiske konsekvenser for den kvinde, der vælger at være rugemor:

»Vi ser, at det psykisk kan det betyde noget for den enkelte, mens andre gør det, fordi de skal tjene penge. Derfor ønsker vi det ikke indført i Danmark«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce