Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forvandling. Muhib, som her tjekker de voksne på afstand, var sky, indtil han kom i vuggestue. »Nu råber han ’hej’ til folk og smiler og snakker hele tiden«, siger hans mor, Sara Rizwan, som fik hjælp af sundhedsplejerske Lene Marie Kjær.
Foto: Cicilie S. Andersen

Forvandling. Muhib, som her tjekker de voksne på afstand, var sky, indtil han kom i vuggestue. »Nu råber han ’hej’ til folk og smiler og snakker hele tiden«, siger hans mor, Sara Rizwan, som fik hjælp af sundhedsplejerske Lene Marie Kjær.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støtte: Uden sundhedsplejersken var Muhib ikke kommet i vuggestue

For pakistanskdanske Sara Rizwan var sundhedsplejerskens indsats afgørende for, at hun turde sende sit barn i vuggestue i stedet for at passe ham derhjemme.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sara Rizwans søn Muhib var sky og græd, hver gang der kom nogen på besøg i hjemmet i Tingbjerg. Men Muhib var Saras første barn, og i starten troede hun egentlig, at hans opførsel var meget normal.

Da sundhedsplejerske Lene Marie Kjær begyndte at komme på besøg hos familien i udkanten af København, gik det dog ret hurtigt op for hende, at Muhib havde brug for at komme ud blandt andre børn og blive stimuleret – både sprogligt og socialt. Sara Rizwan vidste bare ikke, hvordan de danske institutioner fungerede, og i Pakistan, hvor hun og hendes mand kom fra, er det ikke normalt at få sine børn passet i så tidlig en alder.

Før han startede i institution, græd han, hver eneste gang der kom nogen på besøg. Nu råber han 'hej' til folk og smiler og snakker hele tiden

»Min mand og jeg kendte ikke til det danske system – hvad var vuggestue egentlig for noget? Kunne de passe godt på mit barn derhenne? Kunne pædagogerne kommunikere med ham? Alle de ting var vi ret nervøse for«, fortæller hun.

Lene Marie Kjær fik dog overbevist familien om, at Muhib og Sara skulle gå med hende ned i Legestuen i Tingbjerg og med egne øjne se, hvad en vuggestue egentlig var for en størrelse.

Legestuen er et sted, hvor forældre hver tirsdag formiddag gratis kan tage deres 0-3-årige børn med ned og få en smagsprøve på institutionslivet.

»Lene arbejdede med mig, og så gik vi sammen ned i Legestuen, og jeg fik talt med en pædagog og så med mine egne øjne, hvordan børnene havde det sjovt og blev stimuleret. Men hvis ikke Lene havde hjulpet mig på vej, så havde Muhib nok ikke gået i vuggestue«, fortæller Sara Rizwan og uddyber: »Nu har han fået gode venner, og han er slet ikke sky længere. Før han startede i institution, græd han, hver eneste gang der kom nogen på besøg. Nu råber han ’hej’ til folk og smiler og snakker hele tiden«, siger hun.

Nødvendigt med tillid

Muhib er i dag to et halvt år og har været i daginstitution i over et år. Det er dog langtfra alle forældre i København, der ligesom Sara Rizwan ender med at sende deres børn i institution. Københavns Kommune vurderer, at cirka 700 udsatte børn i stedet bliver passet derhjemme, og for mange af dem betyder det manglende sproglige såvel som sociale kompetencer, når de starter i skole.

På sigt risikerer det desuden at sætte sit præg på alt fra ordforråd over karakterer til generel trivsel gennem hele uddannelsessystemet. Derfor foreslår Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), nu, at endnu flere udsatte børn skal i institution – og her spiller sundhedsplejersker som Lene Marie Kjær en hovedrolle med deres oplysningsarbejde. De er nemlig ofte de eneste, som får opbygget tillidsfulde relationer til de udsatte familier, som stort set ikke er i kontakt med systemet.

»Vi skal have overbevist de her familier om, at vi vil dem og deres børn det bedste. Dernæst kan vi få dem med på besøg i en vuggestue eller en anden institution, og de skal selv se, at det er godt for deres børn. Det er ikke bare gjort med et brev fra kommunen – det kræver mange små skridt og langvarig tillidsopbygning«, siger Lene Marie Kjær.

I sit daglige arbejde i nogle af Københavns mest belastede og isolerede boligområder bruger hun meget tid på at forklare familierne om hverdagen i en daginstitution. Ofte handler det nemlig om at forklare dem og gøre dem trygge ved pasningsordningerne, som de sjældent ved særlig meget om.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Motorik, sprog og gode venner

»Nogle synes, det er for dyrt, og nogle har andre reservationer. Men ofte kan forældrene godt selv se, at deres børn har behov for noget andet end bare at gå derhjemme, men så ved de måske ikke, hvad alternativerne er. Der er mange mødre, der har sagt til mig, at de ville ønske, at de havde kendt til daginstitutionerne noget tidligere«, siger Lene Marie Kjær.

For Sara Rizwan har hendes og Muhibs møde med den danske institutionskultur været en succesoplevelse. Hun har nu fået muligheden for at gå til sprogundervisning, mens hendes mand er på arbejde, og for Muhib har vuggestuen betydet bedre motorik, gode venner og ikke mindst en indgang til det danske sprog.

»Jeg er sikker på, at han nu vil få meget lettere ved at starte i skole. Og efter jeg var i legestue med Muhib, har jeg anbefalet mange andre forældre herude at gøre det samme«, fortæller Sara Rizwan, der efter planen føder en lillebror eller lillesøster til Muhib i november. »Og han eller hun skal helt sikkert i vuggestue fra starten«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden