Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
BUREAUKRATI. Pædagogerne skal arbejde mere med børnene og bruge mindre tid på dokumentation. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen

BUREAUKRATI. Pædagogerne skal arbejde mere med børnene og bruge mindre tid på dokumentation. Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mindre papirarbejde skal give mere nærvær i børnehaven

Regeringen vil give børn mere tid sammen med pædagogerne ved at luge ud i dokumentationskrav. Men det løser ikke problemet med for få voksne, siger forsker.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Pædagoger bruger for meget tid på at dokumentere, hvad de laver sammen med børnene, og på at skrive ned i skemaer, hvad børnene kan.

Derfor skal der luges ud i »uhensigtsmæssige dokumentationskrav«. Formålet er at frigøre mere tid til, at børnene kan få omsorg og nærvær.

Sådan lyder det fra børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V). Hun kommer med en klar opfordring til kommunerne, der står for en stor del af de dokumentationskrav, som daginstitutionerne får pålagt.

»I nogle kommuner arbejder pædagogerne med 10 forskellige programmer, hvor de skal dokumentere det enkelte barns udvikling på 10 forskellige måder, i stedet for at man bare har én måde. Det er overdokumentation og lægger op til papirarbejde, der er unødvendigt«, siger ministeren.

Hun forventer, at kommunerne vil være med til at løse opgaven. Også selv om der ikke er tale om et decideret krav.

»Jeg har en klar forhåbning om, at vi ønsker det samme: at frigøre flere minutter og måske halve og hele timer til børnene i stedet for papirarbejde«, siger Ellen Trane Nørby, der nu igangsætter en national kortlægning af de nuværende dokumentationskrav.

Meget tyder på, at der er kommet flere. I en ny undersøgelse fra fagforeningen FOA, lavet af Bureau 2000, svarer 72 procent af 778 daginstitutionsledere ja til, at omfanget af dokumentationsarbejdet hos pædagogerne er steget siden 2011.

De krav, som staten stiller til dokumentation er en sprogvurdering af de 3-årige, hvor der er en formodning om, at barnet har brug for sprogstimulering. Derudover skal alle dagtilbud evaluere deres pædagogiske læreplan hvert andet år, herunder dokumentere, at de valgte pædagogiske metoder virker.

Elisa Bergmann, der er formand for pædagogernes fagforening, Bupl, kalder børneministerens udmelding for et »godt initiativ«, hvis kommunerne tager opfordringen alvorligt.

»Men der er forskel på dokumentation. Noget giver mening, og andet er meningsløst. For eksempel når nogle kommuner vil sprogteste alle børn, hvilket tager lang tid. Børn udvikler sig forskelligt, og man kan ikke sætte en opskrift på, hvordan alle skal udvikle sig«, siger hun og understreger samtidig, at den tid, som mindre papirarbejde vil kunne frigive i nogle kommuner til børnene, ikke løser »normeringsproblemet«.

Børn udvikler sig forskelligt, og man kan ikke sætte en opskrift på, hvordan alle skal udvikle sig

Samme vurdering har Peter Østergaard Andersen, der er lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling under Københavns Universitet, og som forsker i blandt andet dokumentation i dagtilbud.

»Det er ikke en forkert ambition at lette på dokumentationskravene, som der er kommet flere af, men det er nok ret utilstrækkeligt i forhold til at skabe mere tid til at være sammen med børnene«, siger forskeren, der fortæller, at det især er dokumentation af børnenes sproglige og motoriske færdigheder, som kommunerne pålægger daginstitutionerne.

Selv om dokumentationskravene ifølge forskeren er lavet efter »de bedste hensigter«, er der flere ulemper forbundet med dem.

»Problemet er, at man kommer til at bruge så lang tid på det, samt at når pædagogerne evaluerer, undersøger og beskriver børnene, kan det ofte lægge op til en distance til barnet. Det gør det sværere for pædagogerne at være nærværende og omsorgsfulde, når man hele tiden skal iagttage ud fra skemaer«, siger han og peger på endnu et problem:

»Det er usikkert, hvad den megen viden egentlig bliver brugt til – om den bare bliver noteret i et program til kommunen, eller om den overhovedet giver anledning til refleksioner blandt personalet«.

Peter Østergaard Andersen sætter i øvrigt spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad kommunerne vil tage ministerens opfordring til sig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan være en forholdsvis billig omgang at sige, at nu skal kommunerne fravige nogle af dokumentationskravene. Det er ikke et spørgsmål om bare lige at ændre procedure, fordi der er tale om en forvaltningspraksis«, siger han.

Lis Tribler (S), der er medlem af KL’s børne- og kulturudvalg, er enig i, at dokumentationskravene mange steder har taget overhånd, men at hun »ikke kan vide«, om alle kommunerne vil lytte til ministeren.

»Vi vil fra KL’s side opfordre kommunerne til at kigge nærmere på de dokumentationskrav, som de stiller til deres dagtilbud. Der skal ikke være urimelige krav. Man bør måske spørge sig selv: Hvad gavner det?«.

Hvorfor har det taget overhånd?

»Der har været meget fokus på effektivisering og på, om man får nok for pengene, og det har bundet vores institutioner rigtig meget i stedet for at koncentrere sig om kerneopgaven og sikre sig, at børnene trives. Børn er små individer, der kan noget på forskellige niveauer, og det er ikke altid let at sætte det, de kan, ind i regneark og dokumentationskrav«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden