Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Majken Bislev-Jensen står bag borgerforslaget 'klimaopråb,' studerer miljøøkonomi og har lavet en CO2-beregner.
Foto: Peter Hove Olesen

Majken Bislev-Jensen står bag borgerforslaget 'klimaopråb,' studerer miljøøkonomi og har lavet en CO2-beregner.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimaildsjæl: Majken Bilslev-Jensen sagde sit job i bankverden op. Nu er hun en klimaildsjæl

Majken Bilslev-Jensen skiftede bankjobbet ud med miljøøkonomi. Nu har hun udviklet en CO2-beregner, så den enkelte kan tage ansvar for klimaet, og hun vil også råbe politikerne op, før det er for sent.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der findes kun den her verden, der findes kun den her verden…«

Da Majken Bilslev-Jensen var barn, messede hun ofte ordene til sig selv i spejlet. Hun stod helt tæt på glasset, så pupillerne udvide sig og blev vildt bange.

Hun forstod aldrig, hvorfor hun gjorde det. Eller hvorfor det skræmte hende. Men måske kunne hun allerede dengang mærke, at der var noget galt.

»Jeg tror måske, det handler om, at jeg godt vidste, at jorden er unik. At vi ikke kender til andre planeter, der kan holde på liv som vores«, siger 36-årige Majken Bilslev-Jensen, der sidder i køkkenet i sin lejlighed på Nørrebro i København.

I ti år arbejdede hun med investeringer i storbanker som Nordea og Danske Bank. Men der manglede en dybere mening med jobbet. Derfor valgte Majken Bilslev-Jensen at sige det sikre job op og begynde på en kandidat i miljøøkonomi. På det nye studie fik hun kendskab til de såkaldte tipping points, som vendte op og ned på hele hendes opfattelse af klodens tilstand.

Et tipping point er det punkt, hvor klimaet ændrer sig så fundamentalt, at vi ikke længere kan vende tilbage til udgangspunktet.

»Jeg anede overhovedet ikke, at de eksisterede. At en lille temperaturstigning kan få det hele til at gå amok. Det gik lige i maven«, fortæller Majken Bilslev-Jensen og folder hænderne om vandglasset på bordet.

»Jeg har altid tænkt, den der Paris-aftale, plus minus to grader, det gør vel ikke så meget«.

Det var umuligt for Majken Bilslev-Jensen at gå rundt med den nye viden uden at gøre noget. Hun snakkede med sin mand om det. Om at deres piger måske ikke ønskede at få børn, hvis der ikke var nogen sikker fremtid på jorden. Det slog hende helt ud.

Flyrejser eller oksekød

Først begyndte Majken Bilslev-Jensen at poste opslag på Facebook med råd til, hvad man selv kan gøre for klimaet.

»Jeg synes, der var en jungle af klimaråd, fra at vaske på 40 grader til at hækle sine egne karklude. Jeg ville gerne finde de råd, som er mest effektive, og som man kan gøre nu og her«, siger Majken Bilslev-Jensen og åbner sin bærbare computer på køkkenbordet. Hendes skitse til en ny CO2-beregner ligger klar i et Excelark.

»Det specielle ved den her beregner er, at den kommer med forslag til, hvor man kan spare«, fortæller Majken Bilslev-Jensen, som har brugt sin erfaring med kvantmodeller til at udvikle den.

»Jeg har ikke kunne finde andre beregnere, heller ikke internationalt, som kan det«.

Majken Bilslev-Jensen kører musen over arket, hvor der er fem kategorier, man kan prioritere. For eksempel kan man sætte flyrejser over oksekød, og så vil det blive taget med i beregningerne, forklarer hun.

»Jeg er jo stadig lidt ny i det her klima. Men jeg synes, der er en tendens til, at så skal man være veganer eller slet ikke køre i bil eller aldrig flyve. Her kan man prioritere, hvordan man vil spare. Det er ikke enten eller«.

Men nytter det overhovedet noget, at vi hver især gør de her småting?

»Det gør det. Det har jeg regnet på«, svarer Majken Bilslev-Jensen prompte. »Man kan sænke sit klimaaftryk med en tredjedel, hvilket er ret godt. Men to tredjedele skal komme fra politisk side«.

Naturen skal med i regnestykket

Derfor begyndte Majken Bilslev-Jensen også at engagere sig politisk. Hun oprettede Facebook-gruppen Klimanetværket, hvor medlemmerne kan diskutere nye ideer. Det var også her, at hendes borgerforslag ’Klimaopråb’ blev udviklet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Forslaget går ud på at indregne påvirkning af naturen i den samlede økonomi, forklarer Majken Bilslev-Jensen. Fra årene i den finansielle verden husker hun, hvordan økonomien konstant skulle ’suboptimereres,’ uden at der blev taget hensyn til, om det for eksempel gik udover ren luft eller drikkevand.

»Det går ikke, at det er to separate verdener. Vi er nødt til på en eller anden måde at få indregnet naturen i økonomien - i de priser vi betaler for tingene«, siger Majken Bilslev-Jensen og sætter vandglasset fra sig på bordet.

Udover Borgerforslaget og Facebook-gruppen står Majken Bilslev-Jensen også i spidsen for organisationen Citizens Climate Lobby Denmark, som hun fik til Danmark i oktober. Græsrodsbevægelsen startede oprindelig i USA og har en mærkesag; at få CO2-afgifter på fossile brændsler som olie og kul.

Majken Bilslev-Jensen er overbevist om, at det er den rigtige vej frem.

»Hvis det bliver dyrere at købe de varer, der forurener mest, køber forbrugerne jo også dem, der forurener mindre«.

Men hun ved også, at det bliver en svær sag, fordi der ikke er politisk populært at gøre varer dyrere.

»Jeg tror, jeg tænker meget i risiko. Det er jeg jo også vant til fra den finansielle verden. Jeg synes, det er en sindssyg risiko, vi er ude i, hvis vi ikke handler her og nu på klimaforandringerne«, siger Majken Bilslev-Jensen og kniber de grønne øjne sammen.


»Det kan jeg slet ikke forstå, at vi er okay med«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden