Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Hvorfor skal vi gå i skole og læse til fremtiden, når ingen alligevel prøver at redde den?« Sådan lyder spørgsmålet til politikerne fra skole- og gymnasieelever, der i dag strejker for klimaet 14 steder i landet.
Foto: Jens Dresling

»Hvorfor skal vi gå i skole og læse til fremtiden, når ingen alligevel prøver at redde den?« Sådan lyder spørgsmålet til politikerne fra skole- og gymnasieelever, der i dag strejker for klimaet 14 steder i landet.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

2.000 børn og unge går på gaden og laver en 'Greta Thunberg'

Skoleelever kræver, at politikerne også lytter til dem. For klimadebatten handler om deres fremtid.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn og unge i hele landet går i dag på gaden for klimaet. De kræver at blive hørt af politikerne. Også selv om de ikke kan stemme ved et kommende folketingsvalg.

Det er dem, der kommer til at mærke mest til klimaforandringerne, lyder det fra Den Grønne Studenterbevægelse, som sammen med frivillige gymnasieelever og forældre arrangerer klimastrejken. Derfor skal politikerne også lytte.

Studenterbevægelsen regner med, at omkring 2.000 børn og unge vil strejke i dag. Det er 1.300 mere end for 2 måneder siden, da den første klimastrejke for skoleelever blev afholdt. Da strejkede 700 børn og unge i 6 forskellige byer.

Strejken er inspireret af den medieomtalte skoleelev fra Sverige – den nu 16-årige Greta Thunberg. Hun sad foran den svenske Riksdag i 21 dage op til det svenske folketingsvalg og hver fredag efter valget for at vise sin frustration over politikernes manglende handlekraft.

»De unge er superfrustrerede over ikke at have en politisk stemme, når de er under 18. Det er jo deres fremtid, politikerne sidder og forhandler om«, siger Sussi Lillelund Christiansen, der er medlem af Den Grønne Studenterbevægelse. Hun er selv 26 år og universitetsstuderende.

»De kan jo sagtens se, hvad klimaforandringerne gør, og samtidig hvor lidt politikerne handler. Det er en stor frustration for mange unge«, siger hun.

Klimastrejken i dag er den anden i rækken herhjemme for skoleelever. Den første blev afholdt 30. november sidste år. Siden er navnet på strejken blevet ændret fra ’skolestrejke’ til ’klimastrejke.’ Det er stadig primært skoleelever, som går på gaden, men alle skal være velkomne, lyder begrundelsen.

En nordisk strejke

Strejkerne for klimaet er blevet et internationalt fænomen, og de afholdes rundt om i verden hver fredag. I sidste uge demonstrerede 70.000 unge for klimaet i Belgien, fortæller Sussi Lillelund Christiansen.

I dag er det heller ikke kun i Danmark, at skoleelever går på gaden. Klimastrejkerne har spredt sig til de øvrige nordiske lande. Både i Finland, Norge og Sverige afholdes der klimastrejker. Sverige er det land, der er længst med klimaopråbet. Her afholdes der strejker i 120 byer.

Sussi Lillelund Christiansen mener, at Sverige er længere fremme med klimapolitikken – blandt andet på grund af skoleeleven Greta Thunberg.

»De har lige haft et folketingsvalg sidste efterår. Det bliver folk også mere politiske af. Men jeg tænker da klart, at Greta har været med til at rykke ved klimadebatten i Sverige«.

I Danmark strejkes der i København, Århus, Aalborg, Odense, Viborg, Sønderborg, Roskilde, Ribe, Vejle, Rønne, Hillerød, Svendborg – i Nuuk på Grønland og i Thorshavn på Færøerne.

For Sussi Lillelund Christiansen og de andre arrangører er det vigtigt, at eleverne bliver taget seriøst, når de bruger deres dag på at strejke. Sussi Lillelund Christiansen mener, at medierne tidligere har omtalt klimastrejken som en pjækkedag for elever.

»Det er en politisk aktion. Det er ikke, fordi vi hellere vil være udenfor i bidende kulde end i skole. Det her er ikke noget, der bare lige bliver gjort for sjovt«, siger hun.


Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden