Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningBørn og unge i hele landet går i dag på gaden for klimaet. De kræver at blive hørt af politikerne. Også selv om de ikke kan stemme ved et kommende folketingsvalg.
Det er dem, der kommer til at mærke mest til klimaforandringerne, lyder det fra Den Grønne Studenterbevægelse, som sammen med frivillige gymnasieelever og forældre arrangerer klimastrejken. Derfor skal politikerne også lytte.
Studenterbevægelsen regner med, at omkring 2.000 børn og unge vil strejke i dag. Det er 1.300 mere end for 2 måneder siden, da den første klimastrejke for skoleelever blev afholdt. Da strejkede 700 børn og unge i 6 forskellige byer.
Strejken er inspireret af den medieomtalte skoleelev fra Sverige – den nu 16-årige Greta Thunberg. Hun sad foran den svenske Riksdag i 21 dage op til det svenske folketingsvalg og hver fredag efter valget for at vise sin frustration over politikernes manglende handlekraft.
»De unge er superfrustrerede over ikke at have en politisk stemme, når de er under 18. Det er jo deres fremtid, politikerne sidder og forhandler om«, siger Sussi Lillelund Christiansen, der er medlem af Den Grønne Studenterbevægelse. Hun er selv 26 år og universitetsstuderende.
»De kan jo sagtens se, hvad klimaforandringerne gør, og samtidig hvor lidt politikerne handler. Det er en stor frustration for mange unge«, siger hun.
Klimastrejken i dag er den anden i rækken herhjemme for skoleelever. Den første blev afholdt 30. november sidste år. Siden er navnet på strejken blevet ændret fra ’skolestrejke’ til ’klimastrejke.’ Det er stadig primært skoleelever, som går på gaden, men alle skal være velkomne, lyder begrundelsen.
En nordisk strejke
Strejkerne for klimaet er blevet et internationalt fænomen, og de afholdes rundt om i verden hver fredag. I sidste uge demonstrerede 70.000 unge for klimaet i Belgien, fortæller Sussi Lillelund Christiansen.
I dag er det heller ikke kun i Danmark, at skoleelever går på gaden. Klimastrejkerne har spredt sig til de øvrige nordiske lande. Både i Finland, Norge og Sverige afholdes der klimastrejker. Sverige er det land, der er længst med klimaopråbet. Her afholdes der strejker i 120 byer.
Sussi Lillelund Christiansen mener, at Sverige er længere fremme med klimapolitikken – blandt andet på grund af skoleeleven Greta Thunberg.
»De har lige haft et folketingsvalg sidste efterår. Det bliver folk også mere politiske af. Men jeg tænker da klart, at Greta har været med til at rykke ved klimadebatten i Sverige«.
I Danmark strejkes der i København, Århus, Aalborg, Odense, Viborg, Sønderborg, Roskilde, Ribe, Vejle, Rønne, Hillerød, Svendborg – i Nuuk på Grønland og i Thorshavn på Færøerne.
For Sussi Lillelund Christiansen og de andre arrangører er det vigtigt, at eleverne bliver taget seriøst, når de bruger deres dag på at strejke. Sussi Lillelund Christiansen mener, at medierne tidligere har omtalt klimastrejken som en pjækkedag for elever.
»Det er en politisk aktion. Det er ikke, fordi vi hellere vil være udenfor i bidende kulde end i skole. Det her er ikke noget, der bare lige bliver gjort for sjovt«, siger hun.
