Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Vådområderne fjerner kvælstoffet ved at fastholde vandet fra markerne. Når det ligger stille, frigiver vandet helt af sig selv kvælstoffet til atmosfæren, før det flyder videre ud i fjorde eller hav.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landbruget: I 2019 får vi bedre styr på kvælstofudledningen

Efter en kritisk rapport lover Landbrug & Fødevarer nu, at der i år kommer gang i såkaldte ’minivådområder’, som vil mindske kvælstofudledningen fra landbruget. Ekspert kalder tiltaget for en lille detalje i det større billede, mens ministeren varsler strammere regler.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Landbruget vil reducere udledningen af kvælstof med såkaldte ’minivådområder,’ som renser vandet fra markerne, før det siver ud i havene. Sådan lyder det fra landmændenes interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Udmeldingen kommer efter en ny opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, som viser, at landmændene slet ikke har levet op til målsætningen om at mindske kvælstofudledningen.

Landbrug & Fødevarer peger på to forhold, som har gjort sig gældende: det dårlige vejr, der har haft betydning for de afgrøder, der skulle optage kvælstoffet, og minivådområderne, som har været udfordret af forskellige restriktioner.

Det sidste er der nu kommet styr på, lyder det fra landbruget.

»Vores forventning er, at 2019 bliver året, hvor vi for alvor kommer i gang med minivådområderne«, siger Anders Panum, vand- og naturpolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Vådområderne fjerner kvælstoffet ved at fastholde vandet fra markerne. Når det ligger stille, frigiver vandet helt af sig selv kvælstoffet til atmosfæren, før det flyder videre ud i fjorde eller hav.

Anders Panum mener, at begyndervanskeligheder med at etablere en brugbar minivådområde-ordning er en af hovedårsagerne til, at landmændene ikke er nået længere med at reducere udledningen.

»Der er ingen økonomisk gevinst i at etablere minivådområderne, og til at begynde med skulle landmændene selv lægge ud for tilskuddet til opsættelsen. Det skal de heldigvis ikke mere«, siger han.

Den ændring, samt andre forbedringer af ordningen, mener Anders Panum vil få langt flere landmænd til at melde sig.

Landbrug & Fødevarer oplyser, at der sidste år var 78 ansøgninger om at få etableret et minivådområde. I 2019 forventer de, at 400 landmænd vil søge om tilladelse til et minivådområde.

I den omdiskuterede landbrugspakke fra 2015 fik landmændene lov til at gøde jorden mere. Til gengæld skulle landbruget i fællesskab – og frivilligt – reducere den samlede udledning af kvælstof.

Helt præcis skulle landbruget reducere udledningen med 2.450 tons kvælstof inden 2021. Opgørelsen fra ministeriet, som Berlingske beskrev forleden, viser, at landbruget er langt fra mål.

De har realiseret 284 tons. Det svarer til 12 procent af den lovede reduktion.

Kvælstof forurener mest

Forskning viser, at kvælstof fra landbruget er hovedårsagen til den dårlige tilstand i fjorde og kystvande. Senest har en rapport fra DTU og Aarhus Universitet slået fast, at alle andre faktorer end kvælstofudledning har minimal indflydelse på vandmiljøet.

Jens Kjerulf Petersen, professor ved DTU, står bag rapporten. Han var selv overrasket over, at andre faktorer – for eksempel plastik i havene – ikke havde større indflydelse på vandmiljøet.

»Der er ingen tvivl om, at næringsstoffer fra land er det mest forurenende på nationalt plan«, siger han.

Stiig Markager, som er professor i biologi ved Aarhus Universitet, beskriver minivådområder som et »udmærket« tiltag. Men han peger samtidig på, at det er en meget lille detalje i det større billede.

»Det kan godt være, at man kan spare et par hundrede tons med minivådområderne, men i forhold til at de årlige udledninger skal der langt mere til«.

Det ligger ikke langt fra Landbrug & Fødevarers vurdering. Her gætter Anders Panum på en reduktion på 200-300 tons.

For Stiig Markager er der ingen tvivl om, at man er nødt til at tage landbrugsjord ud af drift, hvis det for alvor skal lykkes at reducere udledningen af kvælstof.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Landbrugsarealet skal reduceres med i hvert fald 15 procent – og det ved alle godt«.

Det går for langsomt med vådområder

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mener ikke, at landbruget har gjort tilskrækkeligt for at forbedre vandmiljøet. Det uddyber han i en pressemeddelelse.

»Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig«.

Ministeren understreger, at han vil se på, hvad der ellers kan gøres, hvis landbruget ikke leverer.

»Der skal ikke være nogen tvivl – hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde«.

Ministeren oplyser desuden, at regeringen om få uger vil komme med et lovforslag, der skal stramme reglerne for kontrol og sanktioner for kvælstofudledning.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden