Over halvdelen af de kvinder, der går i Mødrehjælpens ambulante voldsbehandling, har en mellemlang eller lang videregående uddannelse bag sig, og kun 13 procent af kvinderne står uden for arbejdsmarkedet.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af Mødrehjælpen, som har set på, hvilke kvinder der gør brug af deres behandlingstilbud ’Ud af voldens skygge’, som er et forløb på halvandet år med psykologhjælp og rådgivning for kvinder, der har forladt voldelige partnere.
»Det viser, at voldsudsatte kan være os alle sammen. Voldsudsatte er ikke nødvendigvis en arbejdsløs kvinde, der sidder i en lille lejlighed. I vores ambulante tilbud møder vi oftest personer, hvor både voldsudøveren og den voldsudsatte har et vældigt godt og højtstående arbejde«, siger Trine Schaldemose, der er vicedirektør i Mødrehjælpen.
Undersøgelsen bygger på interviews med 12 kvinder og en spørgeskemaundersøgelse af 397 kvinder, der de seneste fem år har modtaget voldsbehandling i Mødrehjælpen. Fælles for mange af kvinderne er, at de har levet med vold i familien i en lang årrække.
En tredjedel af kvinderne har levet i et voldeligt forhold i fem til ti år. Cirka hver tredje af kvinderne havde ikke fået hjælp fra sociale instanser, før de startede i Mødrehjælpen, hvilket betyder, at børnene også har levet med vold i hjemmet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her