0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Enhedslisten er klar med en mundbindsplan, men den skal måske ikke gælde hele landet

Enhedslistens Peder Hvelplund foreslog mandag at indføre krav om mundbind i offentlig transport. Han medgiver dog, at der er forskel på smitterisiko i landets kommuner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck
Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Du foreslår i et interview med DR Nyheder i dag at indføre et krav om, at alle skal bære mundbind i offentlig transport. Hvorfor skal vi det, når det ikke er retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne?

»Der er en gruppe af udsatte og særligt sårbare borgere, der ikke bruger offentlig transport, fordi de er bekymrede for smitterisikoen. Der er et ligestillingsperspektiv i, at vi har en gruppe af særligt udsatte borgere, som samfundet har en forpligtelse til at beskytte særligt. Det er helt rimeligt, at vi gør, hvad vi kan, for at de også kan benytte den offentlige transport. Det er klart, at der ikke er en garanti for, at udsatte ikke bliver smittet med et krav om mundbind, men det vil mindske smitterisikoen betydeligt«.

Men når vi kigger på smittetilfælde i Danmark, er smitterisikoen i forvejen lav. Vi har 89 nye tilfælde siden i fredags og 18 personer, der er indlagt i hele landet. Antallet af indlagte falder og falder. Hvorfor skal vi så alle sammen bære mundbind i offentlig transport?

»Vi skal vise hensyn over for de udsatte grupper, og det er stadig sådan, at retningslinjerne for dem er et afstandskrav på 2 meter. Vi har en forpligtelse til at sikre, at så længe at vi har de retningslinjer, og så længe der er risiko for, at der kan bryde smitte ud igen, så tager vi det hensyn. De har de samme rettigheder til at benytte den offentlige transport som alle andre«.

Sundhedsordførere fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Venstre afviser over for DR Nyheder at indføre et krav om mundbind i det offentlige rum på grund af det lave smittetryk. Er det ikke op til de danske sundhedsmyndigheder – fremfor politikere – at bedømme, om risikoen er for stor for de udsatte grupper nu?

»Der er bestemt et hensyn at tage til, hvad sundhedsmyndighederne siger, men vi må bare konstatere, at der også er et hensyn at tage til ligestilling. Derfor ligger der også et politisk ansvar«.

Der er bestemt et hensyn at tage til, hvad sundhedsmyndighederne siger, men vi må bare konstatere, at der også er et hensyn at tage til ligestilling

Sundhedsstyrelsen er kommet med nye retningslinjer om mundbind, som blandt andet indeholder en anbefaling af, at man har det på, når man kommer hjem fra en rejse i et højrisikoområde, når man er på vej hen for at blive testet eller som pårørende til en person, der er særligt udsat. Hvorfor er de anbefalinger ikke gode nok?

»Det er de også. Jeg har bare et ønske om, at vi går skridtet videre. Der bliver også stillet krav om at bære mundbind i fly og lufthavne. Derfor er det paradoksalt, at det ikke gør sig gældende i den offentlige transport. Alle skal kunne tage offentlig transport uden risikoen for at eksponere sig for smitte. Det er klart, at et mundbind i sig selv ikke er nok til, at man ikke bliver smittet, men det minimerer risikoen og gør, at flere kan benytte sig af den offentlige transport. Det er også derfor, vi ser, at det er et krav i andre lande«.

Men giver det mening at sammenligne situationen i Danmark med for eksempel Frankrig, Italien og delstater i USA, hvor man har krav eller anbefalinger om mundbind, men hvor smitteudviklingen også har set helt anderledes og meget mere drastisk ud?

»Det er rigtigt, at vi har få tilfælde nu, men det ændrer ikke på, at vi har en gruppe af borgere, der ikke kan bruge den offentlige transport. Når man gør det i andre lande, er det også for at sikre, at smitten netop ikke spreder sig, fordi vi ved, at der kan komme små udbrud lokalt, og dem kan vi ikke altid kan nå at bremse«.

Der er lige nu 29 kommuner, hvor der ikke har været et eneste nyt smittetilfælde i tre uger. Skal man også gå med mundbind i offentlig transport i de kommuner?

»Selvfølgelig kan man moderere på det efter regionale hensyn. Jeg er helt åben over for andre muligheder – man kan også se på, om de særligt udsatte skal få stillet gratis flextransport til rådighed«.

Annonce

Så kravet om mundbind behøver ikke nødvendigvis at gælde alle steder i Danmark?

»Det er noget, vi skal undersøge med sundhedsmyndighederne. Det, der er afgørende, er, at udsatte borgere har mulighed for at benytte sig af offentlig transport. Hvordan det konkret skal udmøntes regionalt, må vi jo så se på«.

Er det nok kun at indføre et krav om mundbind i offentlig transport? Hvad med andre offentlige rum med tætte menneskemængder som eksempelvis supermarkedet?

»Det primære er, at vi starter med at sikre den offentlige transport. Det at kunne komme ud at handle og passe sit sociale liv er så basal en ret, at vi skal starte der. Og så kan vi løbende se på, om det skal være et krav andre steder«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts