Alle har set billeder fra et gerningssted. Rød- og hvidstribet polititape spærrer stedet af, mens teknikerne indsamlet bevismateriale. Uden for afspærringen holder mænd og kvinder i uniform vagt. Ofte er det bevæbnede politifolk, nogle gange er det hjemmeværnsfolk – uden våben.
Det er urimeligt, mener Eigil Schjønning. Han er oberst, chef for hjemmeværnet på Sjælland og ked af, at hans frivillige hjemmeværnsmedlemmer i flere situationer har stået som det, han opfatter som skydeskiver i kritiske situationer.
I februar 2015 blev der uden varsel åbnet ild med et kraftigt automatvåben mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Her beskyttede betjente og livvagter fra efterretningstjenesterne i Sverige og Danmark den svenske kunstner Lars Vilks. Alligevel blev stedet mål for et terrorangreb.
En halv times tid senere var en storstilet jagt på terroristen i gang. Og blandt dem, der var tilkaldt, var en gruppe hjemmeværnsfolk, der aflastede politiet ved at stå for den ydre bevogtning af gerningsstedet. De ubevæbnede frivillige skulle holde uvedkommende borte fra Krudttønden. »De havde deres våben med, for de var på vej hjem fra en skydeøvelse, og helt rutinemæssigt kommer de ud til området. Der er ikke behov for bevæbnet indsats, så de kører våbnene ind til Svanemøllen Kaserne«, fortæller obersten.
»Først hen ad vejen finder vi ud af, at der er en gerningsmand på fri fod, som politiet ikke kan finde. Han er bevæbnet. Det her er da vist mere end bare lige en gerningsmand, der har skudt på én, han var sur på, og så var smuttet derfra«.
Ubeskyttede ved Krudttønden
Gerningsmanden bag angrebet på Krudttønden var kommet væk ved at kapre en bil. Han endte med at gemme sig for politiet i området omkring Mjølnerparken på Nørrebro.
Imens ledte svært bevæbnet politi efter den undvegne overalt i København, mens de ubevæbnede hjemmeværnsfolk bemandede de ydre afspærringer omkring det terrorramte kulturhus.
»Sagens alvor går først op for politiet og os på det tidspunkt, hvor Dan Uzan blev skudt inde ved synagogen. Det her er da helt tosset«, tænkte hjemmeværnschefen og politiets ledelse ifølge Schjønning.´
Kort efter midnat havde gerningsmanden begået sit andet terrordrab. Vagten Dan Uzan blev myrdet ved synagogen i Indre By, hvor også to uniformerede betjente blev beskudt og såret.
Og klokken 00.59 kom ordren om at få bragt de ubevæbnede frivillige hjemmeværnsfolk i sikkerhed. »Uniformeret personale kunne antages at udgøre et mål for terrorister«, lød begrundelsen ifølge den evaluering af hændelserne, Rigspolitiet fremlagde nogle måneder senere.
DOKUMENTATIONRigspolitiets gennemgang af terrorhændelserne i februar 2015 ( eksternt link)
Begivenhederne nager Eigil Schjønning i dag. Hjemmeværnsfolk tilkaldes regelmæssigt af politiet, når der er brug for ekstra mandskab til for eksempel trafikregulering eller bevogtning af gerningssteder. Ganske som det skete den dag, da en gruppe frivillige fra Hjemmeværnet blev sat til at beskytte kulturhuset på Østerbro efter skyderiet.
»Det er klart, at hvis angrebet på Krudttønden skete nu og ikke for halvandet år siden, så havde jeg i dag ikke accepteret, at vi skulle gå ind ubevæbnede«, siger Eigil Schønning. Han er stærk tilhænger af, at hjemmeværnsfolkene rutinemæssigt må bære deres tjenestevåben, så de kan forsvare sig mod angreb, hvis de er ude at bistå politiet. »Vi er ved at bevæge os ind i et trusselsniveau, hvor vi er nødt til at tænke os om«, mener han.
»Alvorlig« trussel
Trods de alvorlige begivenheder den februardag sidste år, er hjemmeværnsfolkene fortsat ikke bevæbnede og dermed ikke beskyttet mod angreb, når de er på opgave for politiet. Det var blandt andet hjemmeværnsfolk, der bevogtede gerningsstedet og senere flugtbilen efter et voldsomt bandeopgør på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København. En blev dræbt og tre andre såret ved skyderiet i begyndelsen af oktober.
DRAB
Bagefter blev frivillige hjemmeværnssoldater anmodet om at bevogte gerningsstedet. De havde ingen tjenestevåben på sig. Det bekymrer deres chef.
Slagkraften fra et projektil, hvad enten den er fra et bandemedlem eller fra en terrorist, er den samme.
Eigil Schjønning
»Det er et led i en bandekrig og har ikke noget med terrorisme at gøre. Men nu er det sådan, at slagkraften fra et projektil, hvad enten den er fra et bandemedlem eller fra en terrorist, er den samme. Så ved nogle af de her opgaver er vi nødt til at tænke os rigtigt godt om med hensyn til de indsatte soldaters sikkerhed«, foreslår han.
Det bliver ikke bedre af, at terrortruslen mod danskerne ifølge Politiets Efterretningstjeneste er »alvorlig«.
Når jeg siger til 5-10-15 soldater, at de skal ud til denne her opgave og tage uniformen på for at løse en helt banal afspærringsopgave eller bevogtningsopgave, så sender jeg dem samtidig ud som sådan en stor målskive for onde kræfter.
Eigil Schjønning
