Alle har set billeder fra et gerningssted. Rød- og hvidstribet polititape spærrer stedet af, mens teknikerne indsamlet bevismateriale. Uden for afspærringen holder mænd og kvinder i uniform vagt. Ofte er det bevæbnede politifolk, nogle gange er det hjemmeværnsfolk – uden våben.
Det er urimeligt, mener Eigil Schjønning. Han er oberst, chef for hjemmeværnet på Sjælland og ked af, at hans frivillige hjemmeværnsmedlemmer i flere situationer har stået som det, han opfatter som skydeskiver i kritiske situationer.
I februar 2015 blev der uden varsel åbnet ild med et kraftigt automatvåben mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Her beskyttede betjente og livvagter fra efterretningstjenesterne i Sverige og Danmark den svenske kunstner Lars Vilks. Alligevel blev stedet mål for et terrorangreb.
En halv times tid senere var en storstilet jagt på terroristen i gang. Og blandt dem, der var tilkaldt, var en gruppe hjemmeværnsfolk, der aflastede politiet ved at stå for den ydre bevogtning af gerningsstedet. De ubevæbnede frivillige skulle holde uvedkommende borte fra Krudttønden. »De havde deres våben med, for de var på vej hjem fra en skydeøvelse, og helt rutinemæssigt kommer de ud til området. Der er ikke behov for bevæbnet indsats, så de kører våbnene ind til Svanemøllen Kaserne«, fortæller obersten.
»Først hen ad vejen finder vi ud af, at der er en gerningsmand på fri fod, som politiet ikke kan finde. Han er bevæbnet. Det her er da vist mere end bare lige en gerningsmand, der har skudt på én, han var sur på, og så var smuttet derfra«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
