Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SIKKERHED. Ubevæbnede hjemmeværnsfolk på opgaver for politiet er i unødvendig fare i disse terrortider, advarer chefen for Totalforsvarsregion Sjælland.
Foto: Peter Hove Olesen

SIKKERHED. Ubevæbnede hjemmeværnsfolk på opgaver for politiet er i unødvendig fare i disse terrortider, advarer chefen for Totalforsvarsregion Sjælland.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjemmeværnschef advarer: Ubevæbnede soldater er mål i en terrortid

Myndighederne ignorerer risikoen for de frivillige, der hjælper politiet med bevogtningsopgaver, advarer lederen af hjemmeværnssoldaterne på Sjælland. Han vil lade dem bære våben, så de kan forsvare sig.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alle har set billeder fra et gerningssted. Rød- og hvidstribet polititape spærrer stedet af, mens teknikerne indsamlet bevismateriale. Uden for afspærringen holder mænd og kvinder i uniform vagt. Ofte er det bevæbnede politifolk, nogle gange er det hjemmeværnsfolk – uden våben.

Det er urimeligt, mener Eigil Schjønning. Han er oberst, chef for hjemmeværnet på Sjælland og ked af, at hans frivillige hjemmeværnsmedlemmer i flere situationer har stået som det, han opfatter som skydeskiver i kritiske situationer.

I februar 2015 blev der uden varsel åbnet ild med et kraftigt automatvåben mod kulturhuset Krudttønden på Østerbro i København. Her beskyttede betjente og livvagter fra efterretningstjenesterne i Sverige og Danmark den svenske kunstner Lars Vilks. Alligevel blev stedet mål for et terrorangreb.

En halv times tid senere var en storstilet jagt på terroristen i gang. Og blandt dem, der var tilkaldt, var en gruppe hjemmeværnsfolk, der aflastede politiet ved at stå for den ydre bevogtning af gerningsstedet. De ubevæbnede frivillige skulle holde uvedkommende borte fra Krudttønden. »De havde deres våben med, for de var på vej hjem fra en skydeøvelse, og helt rutinemæssigt kommer de ud til området. Der er ikke behov for bevæbnet indsats, så de kører våbnene ind til Svanemøllen Kaserne«, fortæller obersten.

»Først hen ad vejen finder vi ud af, at der er en gerningsmand på fri fod, som politiet ikke kan finde. Han er bevæbnet. Det her er da vist mere end bare lige en gerningsmand, der har skudt på én, han var sur på, og så var smuttet derfra«.

Ubeskyttede ved Krudttønden

Gerningsmanden bag angrebet på Krudttønden var kommet væk ved at kapre en bil. Han endte med at gemme sig for politiet i området omkring Mjølnerparken på Nørrebro.

Imens ledte svært bevæbnet politi efter den undvegne overalt i København, mens de ubevæbnede hjemmeværnsfolk bemandede de ydre afspærringer omkring det terrorramte kulturhus.

»Sagens alvor går først op for politiet og os på det tidspunkt, hvor Dan Uzan blev skudt inde ved synagogen. Det her er da helt tosset«, tænkte hjemmeværnschefen og politiets ledelse ifølge Schjønning.´

Kort efter midnat havde gerningsmanden begået sit andet terrordrab. Vagten Dan Uzan blev myrdet ved synagogen i Indre By, hvor også to uniformerede betjente blev beskudt og såret.

Og klokken 00.59 kom ordren om at få bragt de ubevæbnede frivillige hjemmeværnsfolk i sikkerhed. »Uniformeret personale kunne antages at udgøre et mål for terrorister«, lød begrundelsen ifølge den evaluering af hændelserne, Rigspolitiet fremlagde nogle måneder senere.

DOKUMENTATIONRigspolitiets gennemgang af terrorhændelserne i februar 2015 ( eksternt link)

Begivenhederne nager Eigil Schjønning i dag. Hjemmeværnsfolk tilkaldes regelmæssigt af politiet, når der er brug for ekstra mandskab til for eksempel trafikregulering eller bevogtning af gerningssteder. Ganske som det skete den dag, da en gruppe frivillige fra Hjemmeværnet blev sat til at beskytte kulturhuset på Østerbro efter skyderiet.

»Det er klart, at hvis angrebet på Krudttønden skete nu og ikke for halvandet år siden, så havde jeg i dag ikke accepteret, at vi skulle gå ind ubevæbnede«, siger Eigil Schønning. Han er stærk tilhænger af, at hjemmeværnsfolkene rutinemæssigt må bære deres tjenestevåben, så de kan forsvare sig mod angreb, hvis de er ude at bistå politiet. »Vi er ved at bevæge os ind i et trusselsniveau, hvor vi er nødt til at tænke os om«, mener han.

Foto: NAVNTOFT NANNA

»Alvorlig« trussel

Trods de alvorlige begivenheder den februardag sidste år, er hjemmeværnsfolkene fortsat ikke bevæbnede og dermed ikke beskyttet mod angreb, når de er på opgave for politiet. Det var blandt andet hjemmeværnsfolk, der bevogtede gerningsstedet og senere flugtbilen efter et voldsomt bandeopgør på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København. En blev dræbt og tre andre såret ved skyderiet i begyndelsen af oktober.

DRAB

Bagefter blev frivillige hjemmeværnssoldater anmodet om at bevogte gerningsstedet. De havde ingen tjenestevåben på sig. Det bekymrer deres chef.

Slagkraften fra et projektil, hvad enten den er fra et bandemedlem eller fra en terrorist, er den samme.

»Det er et led i en bandekrig og har ikke noget med terrorisme at gøre. Men nu er det sådan, at slagkraften fra et projektil, hvad enten den er fra et bandemedlem eller fra en terrorist, er den samme. Så ved nogle af de her opgaver er vi nødt til at tænke os rigtigt godt om med hensyn til de indsatte soldaters sikkerhed«, foreslår han.

Det bliver ikke bedre af, at terrortruslen mod danskerne ifølge Politiets Efterretningstjeneste er »alvorlig«.

Når jeg siger til 5-10-15 soldater, at de skal ud til denne her opgave og tage uniformen på for at løse en helt banal afspærringsopgave eller bevogtningsopgave, så sender jeg dem samtidig ud som sådan en stor målskive for onde kræfter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark. Angreb kan finde sted, uden at der på forhånd foreligger efterretningsmæssige indikationer herpå«, advarede PET’s Center for Terroranalyse i sin seneste vurdering tidligere i år.

DOKUMENTATIONSådan ser PET terrortruslen mod Danmark ( eksternt link)

Det er en risiko, Eigil Schjønning tager alvorligt.

»Når jeg siger til 5-10-15 soldater, at de skal ud til denne her opgave og tage uniformen på for at løse en helt banal afspærringsopgave eller bevogtningsopgave, så sender jeg dem samtidig ud som en stor målskive for onde kræfter«, siger han.

Samtidig er politiet stærkt belastet af alt for mange opgaver, der gør det nødvendigt at overveje, hvad der kan gøres for at lette presset på betjentene. Her kan Hjemmeværnets særlige beredskabsstyrker være et alternativ.

»Man skal ikke have ret meget indsigt i politiets dagligdag for at vide, at de ikke har ret meget at skrue op med, hvis der sker et eller andet. Derfor er det rettidig omhu at spørge: Hvad gør vi nu, hvis der sker et eller andet?«.

»Jeg synes godt, at man kunne blive mere ivrige i at erkende, at der kan komme – eller rettere – kommer situationer, hvor vi får behov for at trække på støtte fra militæret for at have flere bevæbnede mennesker på gaden. For at skabe tryghed i samfundet«.

Forsvarsledelse ikke bekymret

Kommer der et angreb, så må vi passe på os selv eller civile omkring os. Det er dog ret svært, hvis soldaten ikke er bevæbnet.

Schjønning er overbevist om, at hjemmeværnsfolk fra beredskabsstyrkerne vil kunne håndtere rollen fuldt ud.

»Det eneste, soldaterne må, er at passe på sig selv og andre. Kommer der et angreb, må vi passe på os selv eller civile omkring os. Det er ret svært, hvis soldaten ikke er bevæbnet«.

Han mener, at Rigspolitiet og militærledelsen i Værnsfælles Kommando gør modstand mod tanken. Efter hans mening ligger der en bekymring for at få soldater på gaderne bag det, han ser som en ulyst til at forberede sig på en militær deltagelse i sikkerhedsberedskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det kan jeg såmænd godt forstå. Det er jo ikke sådan, vi ønsker, at vort land skal være. Det er klart, at det ikke er sjovt at se sit samfund blive lidt mere militariseret, end det var før, men nogle gange er det svært at pege på en anden vej«.

»Vi skal være rigtigt agtpågivende og være klar til at imødegå, hvad der måtte komme. Det var, hvad man lærte af Krudttønden«.

Militærets ledelse ser ikke situationen så kritisk som Eigil Schjønning. Det er den konkrete situation, der er afgørende, finder chefen for Værnsfælles Kommando, Flemming Lentfer: »Når det gælder soldaternes sikkerhed, er det trusselsvurderingen, der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvordan de afgivne enheder og soldater skal udrustes. Vi har dog stor tillid til, at Hjemmeværnets personel kan løse de opgaver, som politiet beder om hjælp til – herunder at de kan løse opgaven med våben, hvis der er behov for det«, mener han.

Rigspolitiet ønsker ikke at kommentere advarslen fra oberst Schjønning.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden