Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Peter Klint (arkiv)
Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver 8. ansat langtidssygemeldes i løbet af et år i pressede børnehaver

Flere opgaver og færre hænder får skylden for, at pædagoger og medhjælpere går på sygedagpenge.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn i vuggestuer og børnehaver må ofte undvære de voksne, der plejer at tage sig af dem. Hele 12 procent – eller hver 8. – af det pædagogiske personale i kommunale daginstitutioner kom på sygedagpenge i perioden marts 2015-marts 2016, hvilket er en forøgelse på 8 procent i forhold til 2013.

Dermed var de syge i mindst 30 dage. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Politiken.

Blandt offentligt ansatte kvinder blev 11,4 procent langtidssygemeldt, mens det gjaldt for 8,5 procent privatansatte. Fagfolk peger på flere arbejdsopgaver, blandt andet i form af dokumentationskrav og besparelser på dagtilbuddene i en del af landets kommuner, som årsager.

»Det pædagogiske personale har et hårdt arbejdsmiljø; deres sygdomsrate er langt højere end i andre fag, og samtidig skærer man på institutionerne, så der er færre ansatte. Det sætter hverdagen og økonomien i institutionerne under pres, når der skal findes vikarer til at dække sygefraværet. Det her er en advarselslampe, der lyser«, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker i AE.

Hun tilføjer, at pædagoger er en af de faggrupper, der ligger dårligst i arbejdsmiljøundersøgelser, og kritiserer regeringen for, at den i 2025-planen, der for nylig blev udskudt, har lagt op til et offentligt forbrug på 0,5 procent om året. Med flere børn, ældre og flygtninge fremover bør det være 0,6 procent årligt, vurderer AE.

Staten bruger årligt cirka 30 milliarder kroner på dagtilbud generelt. Og regeringen har afsat 580 millioner kroner over de næste fire år til at styrke dagtilbud. Men det er ifølge Mie Dalskov Pihl »lappeløsninger«.

Forsker: Nye opgaver giver pres

Også Jan Kampmann, der er professor ved Center for Daginstitutionsforskning, Roskilde Universitet, vurderer, at besparelser kan forklare langtidssygefraværet. Ifølge pædagogernes fagforening, Bupl, er der cirka 4.000 færre pædagoger i dagtilbuddene i forhold til 2009. Dertil kommer flere opgaver.

»De seneste 5-10 år er antallet af opgaver og forpligtelser, der påhviler pædagogerne, steget ganske voldsomt. De skal leve op til læreplanerne, teste børnene og dokumentere, hvad børnene laver, og hvad de får ud af det. Daginstitutioner er ikke længere kun et sted, hvor det skal være rart for børn at være. De skal primært forberede børn på skolen, og derfor er pædagogernes opgaver øget, men uden at ressourcerne er fulgt med«, siger han og tilføjer, at pædagogerne har fået mindre indflydelse på deres opgaver, der i højere grad er bestemt oppefra af kommunerne.

Ifølge professoren er de 12 procent, der langtidssygemeldes, kun toppen af isbjerget. Derudover kommer sygefravær, som kan vare fra 1 til 29 dage. Ifølge tal fra Danmarks Statistik havde pædagoger i 2015 15 sygedage, hvor kommunale medarbejdere i snit havde 13.

»Institutioner, der er ramt af højt sygefravær, er oftest også ramt af høj grad af personalegennemstrømning. Begge dele er rigtig skidt for børnenes hverdagstrivsel, fordi de har brug for en tryg base og tætte forbindelser for at kunne udvikle sig og udfolde sig«, siger Jan Kampmann.

Sanne Lorentzen er formand for Lederforeningen, der ligger under Bupl. Ud over et øget arbejdspres, forandringer i arbejdsopgaver og manglende ressourcer peger hun også på fysisk nedslidning og børnenes hyppige forkølelser som årsager til højt sygefravær.

Andre faggrupper har også de udfordringer. Handler det om dårlig arbejdsmoral?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nej. Pædagoger bruger sig selv på en anden måde. De er deres eget arbejdsværktøj. Når vi gentagne gange er alene med mange børn og derfor ikke kan gøre det med dem, som vi gerne vil, giver det stress«, siger Sanne Lorentzen.

Handler det også om dårlig ledelse?

»Nej, ikke kun det. Men der kan godt være nogle ledere, der ikke er tydelige nok i forhold til, hvilke opgaver pædagogerne skal prioritere. Det har man brug for, når der er rigtig travlt«.

V til kommuner: Invester i børnene

Undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen kalder det »voldsomt«, at hver 8. pædagogisk ansat i løbet af et enkelt år kommer på sygedagpenge. Hun afviser, at regeringen vil skrue mere op for det offentlige forbrug end 0,5 procent, og opfordrer kommunerne til at reducere sygefraværet i dagtilbuddene.

Samtidig bør kommunerne kigge på, hvor meget de beder personalet dokumentere, hvad børnene laver, og i det hele taget prioritere daginstitutionerne højere, sige hun: »Vi skal ikke poste flere penge i den offentlige sektor. Jeg ved godt, at mange kommuner har en stram økonomi, men det er godt givet ud, hvis man investerer i børnepasning. Det har betydning for, om folk vil bosætte sig i kommunen og dermed for skatteindtægter i kommunekassen«.

Ifølge Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg, har kommunerne fokus på at nedbringe sygefraværet i alle sektorer. Ziegler påpeger, at KL har en opgørelse, der viser, hvilke faggrupper i kommunalt regi der i løbet af et år har over 21 sygedage. Og her ligger pædagoger tæt på gennemsnittet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Men at hver 8. langtidssygemeldes, er for højt et niveau. Nogle steder lykkes det fint at nedbringe sygefraværet, og andre steder går det knap så godt. Det er ikke nemt og skyldes mange forhold. Vi ved, at ledelse spiller en stor rolle«, siger Ziegler. Han understreger, at kommunerne prioriterer dagtilbuddene, og at udgiftsniveauet har været »nogenlunde konstant« siden 2011.

Hvorfor investerer kommunerne ikke mere i dagtilbud?

»Den kommunale økonomi er generelt stram, og vi er hele tiden nødt til at effektivisere. Vi prioriterer dagtilbuddene, men ligefrem at bruge flere penge per barn er svært«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk foldbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden