Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Børn kan blive vant til vold

Børn kender ikke deres rettigheder, når det kommer til vold, viser ny undersøgelse.

Samfund
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er det vold, hvis en far rusker hårdt i sin søn, når han ikke opfører sig ordentligt? Og er det lovligt?

Hvad børn svarer til det, afhænger blandt andet af, om de selv er blevet udsat for vold i hjemmet. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet.

Mens hvert fjerde barn, der selv har været udsat for vold, svarer, at det er i orden, at forældre rusker i deres børn, hvis de ikke hører efter, mener kun 12 procent af dem, der ikke har oplevet vold, det samme.

De siger til sig selv, at det ikke er noget særligt at blive udsat for vold - at det er der mange, der har prøvet. 'Jeg er ikke den eneste'.

Børnene er også i tvivl, om det overhovedet er lovligt. 34 procent af de voldsramte børn tror, at lovgivningen i Danmark tillader, at forældre rusker deres børn, mens det samme kun gør sig gældende for knap halvt så mange, 18 procent, af de børn, der ikke har været udsat for vold.

De forskellige opfattelser af, hvad vold er, har noget at gøre med »børns eventyrlige tilpasningsevne«, mener formanden for Børnerådet, Per Larsen:

»Børn viser en ultrolig stor tolerance og beskyttelse over for deres forældre. De er så loyale, at det gør helt ondt. Og det kommer det så også til at gøre på nogen af dem. I takt med at de beskytter deres forældre i stedet for at fortælle nogen om, hvad de oplever, udvikler de måske en tankegang om, at det er normalt«, siger han.

Ifølge Per Larsen skal vi blive meget bedre til at oplyse børn om, hvad vold er, og hvad deres rettigheder er:

»Rettigheder skal simpelthen på skoleskemaet, for i dagens Danmark må børn ikke være så meget i tvivl om, hvad der er lovligt«, siger han.

Det er sådan, de overlever

Børnepsykolog John Halse, der tidligere har været formand for Børns Vilkår og været medlem af Børnerådet, er enig med Per Larsen i, at de voldsramte børn opfatter vold anderledes, fordi de tilpasser sig deres virkelighed. Det er deres måde at »overleve« på:

Når man er vokset op i et miljø, hvor ens angst hurtigt vækkes, så man så sjældent som muligt er uforberedt på, hvad der kommer til at ske, så har man nogle særlige handlemønstre

»Børnene bygger historier op om sig selv og om deres familie for at nedtone, hvad der foregår. De siger til sig selv, at det ikke er noget særligt at blive udsat for vold - at det er der mange, der har prøvet. 'Jeg er ikke den eneste'. Det gør børn i mange sammenhænge, og i mange sammenhænge hjælper det dem«, forklarer han.

Det er Lone Beyer, der er psykolog, skoleleder og næstformand i Børnerådet, enig i. Og samtidig handler det for nogen også om, at »hvis man er udsat for grov vold, tænker man ikke, at noget så simpelt som for eksempel at blive rusket i er vold«, siger hun.

Mine venner har prøvet det samme

Børn, der selv har været udsat for vold, kender desuden i højere grad jævnaldrende, der oplever det samme. Hvert tredje voldsramte barn kender andre børn i lignende situation, mens det samme kun gør sig gældende for 18 procent af de børn, der ikke selv har været udsat for vold.

De er så loyale, at det gør helt ondt. Og det kommer det så også til at gøre på nogen af dem.

Ifølge Lone Beyer handler det blandt andet om, at børnene formentlig tror, at vold i hjemmet er mere almindeligt, end det reelt er. Derudover ved børn, der er vokset op i et hjem med vold, hvordan børn fra sådanne hjem reagerer, og de spotter dem derfor nemmere end andre børn:

»Når man gennem hele sin opvækst har været nødt til at have så mange følere ude hele tiden for at vurdere enhver situations alvor, så genkender man også de handlemønstre hos andre. Professionelle vil også kunne blive trænet op til at kunne det, men jeg er slet ikke i tvivl om, at når man er vokset op i et miljø, hvor ens angst hurtigt vækkes, så man så sjældent som muligt er uforberedt på, hvad der kommer til at ske, så har man nogle særlige handlemønstre«, forklarer hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden