Børn kan blive vant til vold

Børn kender ikke deres rettigheder, når det kommer til vold, viser ny undersøgelse.

Samfund

Er det vold, hvis en far rusker hårdt i sin søn, når han ikke opfører sig ordentligt? Og er det lovligt?

Hvad børn svarer til det, afhænger blandt andet af, om de selv er blevet udsat for vold i hjemmet. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet.

Mens hvert fjerde barn, der selv har været udsat for vold, svarer, at det er i orden, at forældre rusker i deres børn, hvis de ikke hører efter, mener kun 12 procent af dem, der ikke har oplevet vold, det samme.

De siger til sig selv, at det ikke er noget særligt at blive udsat for vold - at det er der mange, der har prøvet. 'Jeg er ikke den eneste'.

Børnene er også i tvivl, om det overhovedet er lovligt. 34 procent af de voldsramte børn tror, at lovgivningen i Danmark tillader, at forældre rusker deres børn, mens det samme kun gør sig gældende for knap halvt så mange, 18 procent, af de børn, der ikke har været udsat for vold.

De forskellige opfattelser af, hvad vold er, har noget at gøre med »børns eventyrlige tilpasningsevne«, mener formanden for Børnerådet, Per Larsen:

»Børn viser en ultrolig stor tolerance og beskyttelse over for deres forældre. De er så loyale, at det gør helt ondt. Og det kommer det så også til at gøre på nogen af dem. I takt med at de beskytter deres forældre i stedet for at fortælle nogen om, hvad de oplever, udvikler de måske en tankegang om, at det er normalt«, siger han.

Ifølge Per Larsen skal vi blive meget bedre til at oplyse børn om, hvad vold er, og hvad deres rettigheder er:

»Rettigheder skal simpelthen på skoleskemaet, for i dagens Danmark må børn ikke være så meget i tvivl om, hvad der er lovligt«, siger han.

Det er sådan, de overlever

Børnepsykolog John Halse, der tidligere har været formand for Børns Vilkår og været medlem af Børnerådet, er enig med Per Larsen i, at de voldsramte børn opfatter vold anderledes, fordi de tilpasser sig deres virkelighed. Det er deres måde at »overleve« på:

Når man er vokset op i et miljø, hvor ens angst hurtigt vækkes, så man så sjældent som muligt er uforberedt på, hvad der kommer til at ske, så har man nogle særlige handlemønstre

»Børnene bygger historier op om sig selv og om deres familie for at nedtone, hvad der foregår. De siger til sig selv, at det ikke er noget særligt at blive udsat for vold - at det er der mange, der har prøvet. 'Jeg er ikke den eneste'. Det gør børn i mange sammenhænge, og i mange sammenhænge hjælper det dem«, forklarer han.

Det er Lone Beyer, der er psykolog, skoleleder og næstformand i Børnerådet, enig i. Og samtidig handler det for nogen også om, at »hvis man er udsat for grov vold, tænker man ikke, at noget så simpelt som for eksempel at blive rusket i er vold«, siger hun.

Mine venner har prøvet det samme

Børn, der selv har været udsat for vold, kender desuden i højere grad jævnaldrende, der oplever det samme. Hvert tredje voldsramte barn kender andre børn i lignende situation, mens det samme kun gør sig gældende for 18 procent af de børn, der ikke selv har været udsat for vold.

De er så loyale, at det gør helt ondt. Og det kommer det så også til at gøre på nogen af dem.

Ifølge Lone Beyer handler det blandt andet om, at børnene formentlig tror, at vold i hjemmet er mere almindeligt, end det reelt er. Derudover ved børn, der er vokset op i et hjem med vold, hvordan børn fra sådanne hjem reagerer, og de spotter dem derfor nemmere end andre børn:

»Når man gennem hele sin opvækst har været nødt til at have så mange følere ude hele tiden for at vurdere enhver situations alvor, så genkender man også de handlemønstre hos andre. Professionelle vil også kunne blive trænet op til at kunne det, men jeg er slet ikke i tvivl om, at når man er vokset op i et miljø, hvor ens angst hurtigt vækkes, så man så sjældent som muligt er uforberedt på, hvad der kommer til at ske, så har man nogle særlige handlemønstre«, forklarer hun.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce