0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

De svageste elever stuves sammen i klasserne

På korte ungdomsuddannelser er det normalt med 32-34 elever i hver klasse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tobias Selnæs Markussen
Foto: Tobias Selnæs Markussen

Velkommen til CPH WEST - Vetsegnens store uddannelsesfabrik. Her er 29 elever i hg13.Foto: Tobias Selnæs Markussen

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er klasseforskelle i det danske uddannelsessystem – i bogstaveligste forstand.

Elever, der i disse dage starter på erhvervsrettede handelsuddannelser, sidder endnu tættere i klasselokalerne end deres jævnaldrende i gymnasiet.

»Det er jo helt bagvendt og helt forkert, at de, som har de dårligste forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, også har de dårligste forhold«, siger Lisa Luk, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.

32 elever i hver klasse
På CPH WEST, som med 10.000 elever er den københavnske vestegns store uddannelsescenter, starter således syv nye klasser med hver 32 elever på grundforløbet inden for butik og kontor.

»Det er mange at proppe ind i en klasse«, erkender afdelingsleder på CPH WEST Martin Lasse Hansen. »Men sådan har det været i al den tid, jeg har været afdelingsleder herude. Vi starter med 32-34 elever i hver klasse, men vi ved, at der typisk er 3-4 stykker, der aldrig dukker op eller skifter spor allerede inden for den første måned. Og så er vi nede på mere normale klassestørrelser«, siger han.

Svagere skolekundskaber end i gymansiet
Eleverne på erhvervsuddannelserne har typisk svagere skolekundskaber end i gymnasiet, og mange kommer fra hjem, hvor forældrene kun har lidt uddannelse.

Netop denne gruppe unge har tendens til at falde ud af uddannelsessystemet og regeringen har store ambitioner om, at flere af dem skal klare sig igennem. Lisa Luk mener, at de store klasser i sig selv er med til at øge frafaldet.

»Vi har oplevet klasser med op til 37 elever. De kan ikke sidde ordentligt, der er ikke plads til deres ting, og der er alt for meget larm. Og det, at man starter med at proppe alt for mange ind, gør, at der falder endnu flere fra«, siger hun.
Forslag om loft på 28 elever i gymnasiet

I det almene gymnasium er to ud af fem gymnasieklasser i år startet op med flere end 30 elever, og gennemsnitligt sidder der 28,4 elever i hver klasse. Det har fået SF’s uddannelsesordfører, Nanna Westerby, til at foreslå et loft på 28 elever per klasse, eller et højeste gennemsnit på 26 elever for et gymnasium som helhed.

Forslaget omfatter ikke umiddelbart de korte handelsuddannelser.

»Det er naturligt at tage fat på gymnasieuddannelserne i første omgang. Men vi vil gerne se på det, og måske kan vi sammen med S komme med et fælles forslag, der omfatter alle ungdomsuddannelserne«, siger Nanna Westerby.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere