videoovervågning. Kameraer som dette skal forhinde unge i at begå hærværk.
Foto: JACOB EHRBAHN

videoovervågning. Kameraer som dette skal forhinde unge i at begå hærværk.

Uddannelse

Massiv overvågning på mange skoler

37 ud af 46 kommuner bruger kameraer og vagtværn for at stoppe hærværk på folkeskolerne.

Uddannelse

Hærværk og indbrud er blevet så omfattende på landets folkeskoler, at videoovervågning og patruljerende vagtmænd er meget udbredt.

Det viser en rundspørge, Politiken har foretaget hos landets kommuner.

Ud af 46 besvarelser oplyser 37 kommuner, at de har overvågningskamera på mindst en af deres skoler, 18 kommuner benytter sig af vagtværn, og 10 har hegn for at holde uvedkommende ude.

Overvågning giver mindre kriminalitet »I flere tilfælde har vi identificeret de unge, der har påsat brande og bagefter kunnet tage fat i dem«, siger risikokoordinator i Gribskov Kommune Henrik Olsen.

Vi fandt et bord, hvor der stod ’luderskole’ skrevet med sprittusch, så det var knap så professionelt.

Kommunen bruger også 60.000 kroner om måneden på vagtværn, der patruljerer ved skolerne.

Over halvdelen af de 46 kommuner har skoler, der i år har været ofre for hærværk og indbrud.

Samtidig svarer størstedelen af dem, at foranstaltningerne har mindsket de kriminelle handlinger. Alligevel bruger flere kommuner over en million kroner årlig på at forhindre hærværk og indbrud.

I København lød regningen sidste år på over 6 millioner kroner.

Ofte begås det af elever på skolen, fortæller forsker i elevmobning og fænomenet skolevrede Helle Rabøl Hansen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Børn hævner med hærværk
»En del af de børn, jeg interviewer, som har begået hærværk mod deres skole, er meget vrede og har lyst til at hævne sig af forskellige grunde. Nogle af dem, fordi de føler sig ydmyget og uretfærdigt behandlet af en lærer, som de synes har misbrugt sin position«, siger hun.

Helle Rabøl Hansens forskning viser, at sanktioner – hvis de bruges ofte og meget konsekvent – kan have en slagside. Især for elever, hvis forhold til lærerne er skidt.

»I stedet for gentagne gange at sætte dem uden for døren og give karantæne skal lærerne prøve at arbejde mere forebyggende, forstå, hvad der ligger bag vreden hos eleven, og forsøge at undgå den negative konfliktspiral, der kan ende i skolevrede«, siger forskeren.

Skoler kameraovervåger
Inspektør Henrik Østergaard på Valdemarskolen i Ringsted har lige fået grønt lys af kommunen til at bruge kameraer. Skolen har ofte været ramt af hærværk.

»Vi har fået ødelagt en hulens masse brandsikre døre, som de har brækket op. Indbruddene har kostet skolen 100.000 kroner af eget budget«, siger skoleinspektøren og tilføjer:

»Det går ud over nogle af de elever, der har behov for støtte i undervisningen. De vil ikke kunne få det alligevel«.

Henrik Østergaard skønner, at elever står bag to af indbruddene.

»Vi fandt et bord, hvor der stod ’luderskole’ skrevet med sprittusch, så det var knap så professionelt«, siger han.

Når overvågning tager overhånd

Kommunernes Landsforening vil ikke tage stilling til, om brugen af overvågning på skolerne har taget overhånd. »Men det er vigtigt, at kommunerne overholder spillereglerne, når man sætter overvågning op. Blandt andet ved ikke at bruge det som pædagogisk redskab, og det har vi heller ikke kendskab til, at man gør«, siger formand for KL’s børne- og kulturudvalg Jane Findahl (SF).

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce