Timemangel. Rasmus Bonde er konstitueret skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Skolen er en af de 29, der i København ikke har givet elever de timer, som de har krav på.
Foto: EHRBAHN JACOB

Timemangel. Rasmus Bonde er konstitueret skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Skolen er en af de 29, der i København ikke har givet elever de timer, som de har krav på.

Uddannelse

Hver anden skole i København underviser for lidt

Skolelederne i København sættes under opsyn. Det skal sikre, at eleverne får de timer, som loven kræver.

Uddannelse

53 procent af folkeskolerne i Københavns Kommune underviser mindre end den minimumsgrænse, som staten har fastlagt.

Det viser en endnu ikke offentliggjort kvalitetsrapport fra Københavns Kommune.

Det er »fuldstændig urimeligt«, mener formand for Skole og Forældre i København Jens Thorsen.

»Vi kan ikke leve med, at børnene ikke får den undervisning, de skal have. Det må forvaltningen gøre noget ved«, siger han.
Borgmester: Det er ikke godt nok

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) erkender, at det ikke er godt nok.

»Det er et kæmpe problem, for der er en grund til, at staten planlægger med det antal timer«, siger hun og tilføjer:

»Minimumstimetallet er det, man regner med, at et barn skal have for at blive så dygtig, som man kræver, det skal være«.

Tilsyn med skolelederne
For at sikre, at eleverne får de timer, de skal, vil Københavns Kommune nu føre tilsyn med skolelederne.

»Hvis vi kan se, at der på en skole ikke bliver planlagt med statens minimumstimetal, vil en af vores områdechefer kalde skolelederen til samtale eller løbende bede om at få dokumentation, så det rigtige antal timer bliver planlagt og afholdt«, siger Anne Vang.

Nogle af skolerne bryder loven i enkelte fag, mens andre gør det inden for faggrupperne, der skal udgøre en vis del af børnenes skolegang. For eksempel den naturvidenskabelige, som blandt andet geografi og biologi hører under.

Store forskelle på skolerne
Ifølge pædagogisk konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef, der har været med til at lave rapporten, er der store forskelle på, hvor mange timer der mangler på skolerne.

»Et slemt eksempel kan være, at man har givet alle elever på et klassetrin fire lektioner om ugen i dansk i stedet for fem. Så kommer de til at mangle 30 dansktimer på et år. I sådan nogle tilfælde har vi pålagt skolen at give eleverne en time mere året efter«, fortæller han.

Problemer med at tolke reglerne
En del af årsagen til de manglende timer er problemer med at tolke reglerne om, hvor mange timer klassetrinene skal have på de forskellige fagområder, samt et besværligt indberetningssystem.

Det fortæller formand for Københavns Skolelederforening Axel Bech.

»Det har givet en masse fejlberegninger, som der efterhånden skulle være rettet op på. Men der er klart skoler, der har store problemer, og det hænger sammen med deres økonomi«, siger Axel Bech.

Problemet er, at skolerne får penge efter antal elever i klasserne fortæller han:

»Derfor har skoler med mindre klasser svært ved at overholde minimumstimetallet, sammenlignet med skoler, der har 26 elever i klasserne«.

Formanden for Københavns Skolelederforening er positivt stemt over for Anne Vangs beslutning om at føre tilsyn.

Landsdækkende problem
Problemet med at give elever de timer, de har krav på, gælder i hele landet, men omfanget er blevet mindre. Hvor det i skoleåret 2006 til 2007 gjaldt 21 procent af eleverne, er det nu 16 procent, viser en rapport fra Undervisningsministeriet.

»Man må ikke planlægge med færre timer, end det fremgår af lovgivningen, og det skal håndhæves. Det har vi netop skabt værktøjerne til at sikre«, siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Hun henviser til, at kommunerne blandt andet har fået et brev fra hende og Kommunernes Landsforening om at skærpe opmærksomheden omkring minimumstimetallet. Desuden har ministeriet lavet en temaside om timetal, der skal hjælpe skolerne.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce