Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Timemangel. Rasmus Bonde er konstitueret skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Skolen er en af de 29, der i København ikke har givet elever de timer, som de har krav på.
Foto: EHRBAHN JACOB

Timemangel. Rasmus Bonde er konstitueret skoleleder på Vesterbro Ny Skole. Skolen er en af de 29, der i København ikke har givet elever de timer, som de har krav på.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hver anden skole i København underviser for lidt

Skolelederne i København sættes under opsyn. Det skal sikre, at eleverne får de timer, som loven kræver.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

53 procent af folkeskolerne i Københavns Kommune underviser mindre end den minimumsgrænse, som staten har fastlagt.

Det viser en endnu ikke offentliggjort kvalitetsrapport fra Københavns Kommune.

Det er »fuldstændig urimeligt«, mener formand for Skole og Forældre i København Jens Thorsen.

»Vi kan ikke leve med, at børnene ikke får den undervisning, de skal have. Det må forvaltningen gøre noget ved«, siger han.
Borgmester: Det er ikke godt nok

Børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) erkender, at det ikke er godt nok.

»Det er et kæmpe problem, for der er en grund til, at staten planlægger med det antal timer«, siger hun og tilføjer:

»Minimumstimetallet er det, man regner med, at et barn skal have for at blive så dygtig, som man kræver, det skal være«.

Tilsyn med skolelederne
For at sikre, at eleverne får de timer, de skal, vil Københavns Kommune nu føre tilsyn med skolelederne.

»Hvis vi kan se, at der på en skole ikke bliver planlagt med statens minimumstimetal, vil en af vores områdechefer kalde skolelederen til samtale eller løbende bede om at få dokumentation, så det rigtige antal timer bliver planlagt og afholdt«, siger Anne Vang.

Nogle af skolerne bryder loven i enkelte fag, mens andre gør det inden for faggrupperne, der skal udgøre en vis del af børnenes skolegang. For eksempel den naturvidenskabelige, som blandt andet geografi og biologi hører under.

Store forskelle på skolerne
Ifølge pædagogisk konsulent i børne- og ungdomsforvaltningen Claus Detlef, der har været med til at lave rapporten, er der store forskelle på, hvor mange timer der mangler på skolerne.

»Et slemt eksempel kan være, at man har givet alle elever på et klassetrin fire lektioner om ugen i dansk i stedet for fem. Så kommer de til at mangle 30 dansktimer på et år. I sådan nogle tilfælde har vi pålagt skolen at give eleverne en time mere året efter«, fortæller han.

Problemer med at tolke reglerne
En del af årsagen til de manglende timer er problemer med at tolke reglerne om, hvor mange timer klassetrinene skal have på de forskellige fagområder, samt et besværligt indberetningssystem.

Det fortæller formand for Københavns Skolelederforening Axel Bech.

»Det har givet en masse fejlberegninger, som der efterhånden skulle være rettet op på. Men der er klart skoler, der har store problemer, og det hænger sammen med deres økonomi«, siger Axel Bech.

Problemet er, at skolerne får penge efter antal elever i klasserne fortæller han:

»Derfor har skoler med mindre klasser svært ved at overholde minimumstimetallet, sammenlignet med skoler, der har 26 elever i klasserne«.

Formanden for Københavns Skolelederforening er positivt stemt over for Anne Vangs beslutning om at føre tilsyn.

Landsdækkende problem
Problemet med at give elever de timer, de har krav på, gælder i hele landet, men omfanget er blevet mindre. Hvor det i skoleåret 2006 til 2007 gjaldt 21 procent af eleverne, er det nu 16 procent, viser en rapport fra Undervisningsministeriet.

»Man må ikke planlægge med færre timer, end det fremgår af lovgivningen, og det skal håndhæves. Det har vi netop skabt værktøjerne til at sikre«, siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Hun henviser til, at kommunerne blandt andet har fået et brev fra hende og Kommunernes Landsforening om at skærpe opmærksomheden omkring minimumstimetallet. Desuden har ministeriet lavet en temaside om timetal, der skal hjælpe skolerne.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden