Uddannelse

Dyr undervisning kan spares væk

Knap hver tredje folkeskole bruger ny pædagogik, der betyder, at færre børn skal have dyr specialundervisning.

Uddannelse

Det er torsdag formiddag, og Ali har engelsk. Han sidder helt stille på sin stol og smiler til sin lærer, der fortæller, hvad klassen skal lave i timen.

Sådan har det ikke altid været. For ikke så lang tid siden larmede Ali nemlig konstant, forstyrrede undervisningen og var dårlig til de fleste fag.

LÆS ARTIKEL Tidligere ville Ali have fået specialundervisning alene med en lærer. Eller også havde hans lærere givet op og sendt ham til en specialskole. Men han går stadig i sin helt almindelige klasse på Nymarkskolen i Slagelse. Hele dagen.

Læringsmiljø og pædagogisk analyse på skoleskemaet
Skolen er nemlig en af de mange folkeskoler i landet, der er begyndt at arbejde med den såkaldte LP-model, der står for ’læringsmiljø og pædagogisk analyse’.

Modellen er blevet populær på kort tid – i 2007 brugte 42 folkeskoler den – i dag er det knap 500 ud af 1.500 folkeskoler. Det viser nye tal fra University College Nordjylland.

Det er, som om lærerne i folkeskolen har vandret i mørke i de seneste 20 år og ikke har turdet gøre noget ved børn med problemer.

Nymarkskolen indførte modellen i 2007, og over en treårig periode har alle skolens lærere får uddannelse i at arbejde med LP.

LÆS ARTIKEL

Siden da er antallet af elever, der går i specialklasser eller modtager specialundervisning i alle eller nogle af timerne, faldet fra 104 til kun 9 børn.

Modellen er en langsigtet investering
Det er sket, efter at Slagelse Kommune har investeret 8 millioner i at give sine folkeskoler bedre muligheder for at rumme specialbørn.

»Uddannelse i LP-modellen er en væsentlig del af det. Den økonomiske gevinst regner vi med at høste om et par år«, fortæller skolechef i kommunen Lena Lund Pedersen.

Hun peger på, at en elev, der får individuel specialundervisning på en folkeskole i mere end 12 timer om ugen, koster cirka 250.000 kroner om året.

LÆS ARTIKEL

En elev, der går på en specialskole et stykke fra sit hjem, koster 400.000, blandt andet på grund af udgifter til taxakørsel.

Specilaundervisning blev til bedre karaktergennemsnit
På landsplan kostede specialundervisning sidste skoleår 12,8 milliarder kroner, viser en undersøgelse, som regeringen har fået lavet. Det svarer til en tredjedel af folkeskolens budget.

Grundtanken bag LP-modellen er, at undervisningen skrues sammen, så der er plads til flere af de elever, der tidligere ville have fået specielundervisning. Uden at det går ud over de andre i klassen.

LÆS ARTIKEL

På Nymarkskolen er karaktergennemsnittet til afgangsprøverne steget med over en halv karakter, siden LP-modellen blev indført.

»I mange år har vi skældt og smældet på de vanskelige elever. Nu er vi gået væk fra, at det er barnet, der har et problem, til at se på, hvorfor barnet skejer ud, samtidig med at vi ser på, om vores undervisning er god nok«, siger lærer på Nymarkskolen Tina Hansen.

Modellen kigger efter fejl på skolerne og ikke hos børnene

Skoleleder René Nielsen er begejstret: »Det her virker. Det er, som om lærerne i folkeskolen har vandret i mørke i de seneste 20 år og ikke har turdet gøre noget ved børn med problemer. I stedet har de ekskluderet dem til andre skoletilbud«. En norsk undersøgelse viser, at andelen af elever, der får specialundervisning, er faldet knap 20 procent på skoler, der bruger modellen.

Nu er vi gået væk fra, at det er barnet, der har et problem, til at se på, hvorfor barnet skejer ud, samtidig med at vi ser på, om vores undervisning er god nok.





LÆS ARTIKEL

Også her er karaktererne forbedret, fortæller professor Thomas Nordahl, der står bag modellen: »I stedet for at kigge efter fejl hos eleverne, kigger lærerne på undervisningen. Tit er det den, der er noget galt med, ikke børnene«.

I organisationen Skole og Forældre, er formand Benedicte Ask Skotte positiv:

»Mange børn vil have glæde af at være i en normalklasse. Børn ønsker at være som alle andre, ikke at blive ekskluderet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce