Tyvstartere. Som eksperiment gik syv elever fra udvidet matematikhold i 9. klasse på Køge Private Realskole op til studentereksamen i matematik sammen med 2.g'erne på Køge Handelsgymnasium og bestod med glans. Her ses Mathilde og Stine.
Foto: Mathias Christensen (arkiv)

Tyvstartere. Som eksperiment gik syv elever fra udvidet matematikhold i 9. klasse på Køge Private Realskole op til studentereksamen i matematik sammen med 2.g'erne på Køge Handelsgymnasium og bestod med glans. Her ses Mathilde og Stine.

Uddannelse

Gymnasier slækker på kravene i matematik

Det er blevet langt lettere at bestå faget matematik for nutidens gymnasielever. Krisetegn, mener ekspert.

Uddannelse

34 procent af opgaverne med ligninger og grafer skal være rigtige. Så har en elev i det almene gymnasium bestået matematik.

Dermed er det blevet betydelig lettere at klare sig gennem faget, skriver metroXpress.

Man skal helt tilbage til 1983, for at det krævede færre rigtige svar at bestå matematik på B-niveau, og for A-niveau har en lavere grænse aldrig været registreret, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Uændrede krav ville dumpe hver tredje Fagkonsulent Bjørn Grøn i Undervisningsministeriet forklarer udviklingen med, at den nye karakterskala har gjort det lettere at bestå.

Desuden vælger langt flere unge i dag gymnasiet, og 85 procent af dem har matematik på mindst B-niveau.

»Faget er vokset eksplosivt, og derfor har vi valgt at sige, at hvis man har fulgt med og kan de basale ting, så består man også«, siger Bjørn Grøn.

»Hvis vi fastholdt niveauet fra gamle dage, ville dumpeprocenten måske blive 20-30, og det ville ikke være acceptabelt i længden«.

Han understreger, at der stadig skal det samme til for at få middel- og topkarakter.

Ekspert: Det et krisetegn

Men den udvikling møder modstand i erhvervslivet og hos en ekspert. Samfundet har nemlig ikke brug for elever, der kan mindre, men alligevel består.

»Det er et krisetegn for gymnasiets matematikundervisning, at man sænker kravene til at bestå i stedet for med pædagogiske tiltag reelt at løfte de svagestes læring«, siger Lena Lindenskov, der er lektor i matematikkens didaktik ved DPU, Aarhus Universitet.

Formanden for matematiklærerne i gymnasiet, Olav Lyndrup, så også gerne, at der ikke skulle slækkes på niveauet. Det er bare ikke muligt at undgå.

»Efter en time med 31 elever i klassen kan man være helt svedt, fordi de spørger om så mange forskellige ting på forskellige niveauer«.

LÆS OGSÅ

»Det tager tid at tilpasse undervisningen. Derfor kan jeg også godt leve med, at de får en ærlig chance for at bestå, når den politiske holdning er, at gymnasiet skal være en masseuddannelse«, siger han.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce