Det koster penge at ansætte en mand, mens det er gratis at forfremme en kvinde.
Sådan fungerer en særlig ordning på Københavns Universitet, der blev indført for tre år siden for at rette op på, at kun 13 procent af professorerne var kvinder.
Mens kvindekvoter ellers er blevet afvist i Danmark, indførte KU dermed en direkte positiv særbehandling af kvinder på alle fakulteter.
Og sidste år fulgte Aarhus Universitet efter med en lignende bonus.
Hver eneste gang, der forfremmes en kvinde via de her principper, er der en potentiel diskriminationssag
Professor og kønsforsker, Hans Bonde
Andelen af kvinder stiger
Og ordningen har virket – hvor kvinderne før kun snuppede 15 procent af de nye professortitler, er andelen siden vokset til 28 procent, eller næsten det dobbelte.
Men nu går en kendt mandlig professor og kønsforsker, Hans Bonde fra Institut for Idræt, til angreb på bonusordningerne. Han mener, at det ikke længere er de rene akademiske kriterier der afgør, hvem der ansættes.
»Det er nogle helt nye og unfair kriterier, som bygger på et spinkelt grundlag. Hver eneste gang, der forfremmes en kvinde via de her principper, er der en potentiel diskriminationssag«, mener han.
Kvinder udløser penge til ekstra professorstilling
Et antal kvindelige professorer – afhængigt af fakultet – udløser penge til en ekstra professorstilling.
Dermed nærmest tvinger den trængte økonomi på universiteterne de enkelte institutter til at ansætte kvinder for at få del i den økonomiske bonus, mener Hans Bonde.
De akademiske medarbejderes fællestillidsrepræsentant, lektor Leif Søndergaard fra Biologisk Institut, bekræfter, at der er en vis utilfredshed med ordningen.
»Der er mange, der er skeptiske over, at man bruger penge på det. Man laver nogle initiativer på baggrund af en meget klemt økonomi, så når man ansætter flere kvinder, betyder det, at man skærer andre stillinger væk«.
Som eksempel nævner han sit eget Biologisk Institut, der lige nu trues af endnu en skrap sparerunde.
»Der er ikke økonomi til at beholde alle, men samtidig har ledelsen lovet at fastansætte fire kvindelige medarbejdere – hvis stillinger indgår i bonuspuljen, og det betyder, at der er endnu flere af de andre, der skal skæres væk«, fortæller han.
Hemmingsen: Ordningen har været en succes Københavns Universitet fik i sin tid dispensation fra loven om ligebehandling for at gennemføre ordningen. Men rektor Ralf Hemmingsen er ikke enig i kritikken. »Ordningen er saglig og har været en succes«, siger han. »Hvis instituttet ikke har råd til at besætte en stilling med en mand, skal de lade være med at opslå den«, siger han. Professor: En bagudstræbende kritik
En anden, som er helt uenig i kritikken, er professor på Nordiske Studier og Sprogvidenskab Bente Rosenbeck, som sad med i den arbejdsgruppe, der kom med forslag til metoder, der kunne få flere kvinder ansat. »Jeg synes, det er en bagudstræbende kritik«, siger hun. »Københavns Universitet lå lavest med kvindeandele i Danmark, samtidig med at Danmark ligger lavest i Norden og meget lavt i EU – skal man så ikke gøre noget for at blive et moderne universitet, hvor også kvinder er ansat? KU er blevet kendt ude i verden og har fået ros for ordningen, som vækker opmærksomhed,« siger hun. Et eksempel på et område, hvor bonusordningen virkelig har gjort en forskel, er Det Teologiske Fakultet. Her havde der aldrig været ansat en kvindelig professor før. Men siden 2008 er der ansat fem kvinder og en mand i professorstillinger – så nu er kvindeandelen oppe på 5 af 14, eller 36 procent.
