Klar til VM? Få daglige opdateringer fra den danske lejrLæs mere

testklar. Oscar (tv.) og  Julius går i 7.x på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole i Valby. Ligesom flere andre af klassekammeraterne synes de, at eleverne sagtens kunne blive  testet noget mere i skolen. »Så ved man bedre, hvor god eller gårlig man er«, siger Julius
Foto: Sara Galbiati

testklar. Oscar (tv.) og Julius går i 7.x på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole i Valby. Ligesom flere andre af klassekammeraterne synes de, at eleverne sagtens kunne blive testet noget mere i skolen. »Så ved man bedre, hvor god eller gårlig man er«, siger Julius

Uddannelse

Københavns elever skal testes mindre

Politikernes beslutning om at droppe Pisa-test i hovedstaden møder kritik. Vigtig viden går tabt, lyder bekymringen fra seniorforsker.

Uddannelse

Det bobler og sprutter i det lille kar med vand og grums, som Emilia og Theo spændt kigger på inde bag beskyttelsesbrillerne.

»Vi skal skille stoffer fra hinanden – altså salt, sand og jernfiltspåner. Ved at dampe vandet er det til sidst kun sandet, der er tilbage«, forklarer Emilia glad og peger hen på bunsenbrænderen, der får vandet til at syde.

Børnene, som er i gang med et fysikeksperiment, går i 7. x på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole i Valby. Klassen er en af de mange, der i 9. klasse skulle have været testet i den såkaldte Pisa København-test, der måler eleverne i læsning, naturfag og matematik.
Seneste Pisa-test var hård ved København

Men før påske besluttede politikerne i København med børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) at afblæse testen, der ellers er blevet gennemført i 2004, 2007 og 2010.

Anne Vang afviser, at beslutningen har noget at gøre med mediedækningen af de hidtidige kritiske resultater. Den seneste Pisa København viste blandt andet, at de danske drenge var sakket knap et halvt år bagud i forhold til 2007.

LÆS OGSÅ

»Det har ikke kun været negativt; der har også været positive resultater. Jeg er overbevist om, at der stadig vil være rig lejlighed til, at journalister kan skrive om fremgang og tilbagegang i den kvalitetsrapport, som der også bliver lavet«, siger hun med henvisning til den årlige rapport, som blandt andet omhandler elevernes trivsel og 9. klasses afgangskarakterer.

Skolerne er ramt af mange dokumentationskrav og test, og Pisa er begyndt at blive et testtyranni



»Skolerne er ramt af mange dokumentationskrav og test, og Pisa er begyndt at blive et testtyranni, som grundlæggende er usundt for folkeskolen. Pengene (de 700.000 kroner, som testen koster, red.) kan bruges bedre«, tilføjer borgmesteren.

Forsker kritiserer beslutningen
Kommunen risikerer at gå glip af vigtig viden om elevernes faglige kunnen, siger seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fra Anvendt Kommunalforskning. Hun har været med til at lave den seneste Pisa-undersøgelse.

»Det, Pisa gør, som er unikt, er at tage en måling på, hvor gode eleverne er til at anvende den faglige viden, de har fået, når de er 15 år. For eksempel hvor gode de er til at finde og vurdere informationer i en tekst. Pisa giver også vigtige oplysninger om, hvor stor en andel af eleverne der ville kunne gennemføre en ungdomsuddannelse«, siger Chantal Pohl Nielsen og tilføjer:

»I Pisa får man viden om helt andre ting end blot en karakter. En viden, der kan være et advarselsflag om: Hov, her har vi et problem«.

Borgmester vil hellere opkvalificere lærerne
Anne Vang, er det ikke ærgerligt at gå glip af den viden?

»Vi vil hellere bruge pengene på at opkvalificere lærerne. For eksempel ved aktionslæring. Vi skal gå fra testkultur til evalueringskultur. Pisa er et stilbillede«, siger hun.

Flere skoler i kommunen bruger allerede såkaldt aktionslæring, som Anne Vang nu vil satse mere på. Kort fortalt handler det om, at lærerne i team udvikler undervisningen ved løbende at eksperimentere med den og observere hinandens timer.

Læseforsker og Pisa-ekspert Jan Mejding fra Aarhus Universitet, DPU, er enig med Chantal Pohl Nielsen i, at man fremover i København ikke vil få et lige så detaljeret billede af blandt andet elevernes læseforståelse.

»Pisa er en bredere læsetest end afgangsprøven. Hvis politikerne i en periode har lyst til at prøve noget nyt, kan man ikke fortænke dem i det. Men efter noget tid bliver man nødt til at samle op igen og se, om eleverne er blevet dygtigere, og det kan man kun gøre ved at måle dem«, siger han.

Elev ærgrer sig over beslutningen
Inde i 7. x på Sankt Annæ Gymnasiums folkeskole synes Julius, det er ærgerligt, at Pisa København bliver droppet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg synes godt, man kunne teste mere. Hvis man ikke tester så meget, kan det være, at man ikke helt ved, hvor gode eller dårlige eleverne er. Hvis man ikke undersøger tingene, kan man jo ikke ændre dem«, fortæller drengen, mens sidekammeraten Oscar nikker.

»Det er vigtigt, at man ved, om eleverne er gode til at læse og forstå en tekst. Det er især vigtigt i fysik, for hvis man ikke forstår, hvad man skal gøre i et forsøg, kunne man komme til at lave eksplosioner«, siger han og spærrer øjnene op.

Klassekammerat synes, der er test nok

Sådan ser klassekammeraten Clara dog ikke på det. »Jeg synes, vi har mange test i forvejen; der er også de nationale test, så jeg er ikke bekymret. Pengene kunne nok bruges bedre«, siger hun. Eleverne i folkeskolen skal igennem skoletiden gennemføre 10 obligatoriske nationale test i forskellige fag.



FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce