REFORM. Uddannelsesordfører Morten Østergaard (R) vil reformere læreruddannelsen.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

REFORM. Uddannelsesordfører Morten Østergaard (R) vil reformere læreruddannelsen.

Uddannelse

Regeringen kræver dygtigere lærere

Fremtidens lærere skal være fagligt stærkere og i højere grad forberedes på at møde eleverne, mener regeringen

Uddannelse

Regeringen lægger op til markante ændringer af læreruddannelsen for at højne lærernes faglighed og kendskab til virkeligheden bag katederet.

Det fremgår af regeringens udspil til en kommende reform af læreruddannelsen, som i de kommende uger skal forhandles på plads mellem regeringen samt Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Regeringen vil først og fremmest sørge for, at de lærerstuderende fremover i højere grad uddanner sig til at undervise i fag, der står opført på skoleskemaet - særlig vil regeringen øge antallet af dansk- og matematiklærere.

Praktikophold skal bedømmes Men derudover skal de studerende også i højere grad bedømmes på, hvordan de klarer sig, når de står ansigt til ansigt med eleverne.

Det skal ifølge regeringen ske ved at indføre karakter for de studerendes praktikophold, ligesom det fremover skal blive sværere at bestå læreruddannelsen.

Det sker gennem en række stramninger af kravene til de studerendes eksamen.

»Vi går fra en detaljeret, politisk regulering af, hvad de studerende skal igennem, til højere barre for, hvad de studerende kan, når de skal ud og undervise«, siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

»Der er behov for at styrke sammenhængen til folkeskolens praksis«, tilføjer han.

Krav om universitetsniveau

De Konservative har forud for forhandlingerne talt for at løfte læreruddannelsen op på universitetsniveau, men det krav imødekommes ikke i regeringens udspil.

Til gengæld lægger regeringen op til helt at skrotte faget 'kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab', som de studerende hidtil har skullet gennemføre som led i uddannelsen.

FACEBOOK

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce