Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Indsats. Siden 1996 er der hvert år brugt omkring 160 mio. på den omfattende indsats for tosprogede børn
Foto: Finn FRANDSEN (arkivfoto)

Indsats. Siden 1996 er der hvert år brugt omkring 160 mio. på den omfattende indsats for tosprogede børn

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sprogplan er slået fejl i København

Års indsats for at lære indvandrerbørn i hovedstaden at læse bedre har ikke virket.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tosprogede elever i de københavnske folkeskoler og frie skoler er ikke blevet bedre til at læse de seneste 3 år.

Efter 15 års massiv indsats ligger de fortsat markant under det læseniveau, som danske folkeskoleelever har.



Det viser rapporten ’Pisa København 2010’, der bliver offentliggjort i dag. Mens danske elever i 9. klasse scorer 496 Pisa-point i læsning, får tosprogede elever 416 point. Det er blot fire point mere end i 2007, og dermed ligger de stadig næsten to klassetrin under de danske elever.

Tallene er »skræmmende«
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder tallene »skræmmende« og kræver nu, at overborgmester Frank Jensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) kommer til møde hos ham.

»De fire point er total stagnation, og det betyder, at det her er meget alvorligt for Københavns Kommune. Jeg mener, at Anne Vang og Frank Jensen skal lave en handlingsplan, for det her kan man simpelthen ikke være bekendt. Læsning er fundamentet for, at man kan klare sig i fremtidens samfund«.

»Vi bliver nødt til at gøre mere«
Siden 1996 er der hvert år brugt omkring 160 mio. på den omfattende indsats for tosprogede børn. Dertil kommer i de senere år udgifter til heldagsskoler, intensive undervisningsforløb – såkaldt turbodansk – og ekstra timer, som både danske og tosprogede børn har glæde af.

»Vi bliver nødt til at gøre mere«, erkender Anne Vang:

»Det er positivt, at de tosprogede er blevet bedre i matematik og naturfag, men vi har brug for, at fremgangen også slår igennem i dansk«, siger hun og tilføjer, at de københavnske skolebørn i 2. og 6. klasse netop har fået en ekstra dansktime om ugen, og der er planer om at give eleverne to dansktimer mere i overbygningen fra næste skoleår.

Eksperterne er overraskede
De ringe læsefærdigheder hos børn med indvandrerbaggrund overrasker eksperterne

»Vi kan simpelthen ikke forklare, hvorfor de ikke har rykket sig mere i læsning, for man kunne naturligvis have haft en forventning om, at de mange tiltag ville smitte af«, siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der har været med til at skrive rapporten.

Indsatsen har nok været fokuseret for meget på de mindre klasser, mener Niels Egelund, der anbefaler Københavns Kommune at udvikle klare læsestrategier for elever i 7.-9. klasse.

Er rykket i matematik og naturfag
Også seniorforsker Chantal Pohl Nielsen fra Anvendt Kommunalforskning, der har været med til at lave rapporten, er overrasket over, at de tosprogede elever ikke har rykket sig mere i læsning:

»Men jeg synes, at man skal glæde sig over, at eleverne har rykket forholdsvis meget i matematik og naturfag«.

Jarlov kritiserer kommunen
Næstformand i Børne- og ungeudvalget i Københavns Kommune Rasmus Jarlov (K) kritiserer kommunen.

»Det er helt forfejlet, at kommunen i årevis har brugt så mange penge på modersmålsundervisning. De penge skal bruges til dansktimer«, siger han. Journalist og forfatter Lars Olsen, som har skrevet bogen ’Den sociale smeltedigel’, kalder udviklingen »et enormt nederlag«.

»København kan ikke løse problemet uden at lave en anden fordeling af eleverne. Noget af det mest veldokumenterede er klassekammerateffekten – altså når børn i klassen lærer af hinanden. Den effekt forsvinder på skoler med over 50 procent indvandrerbørn«, siger Lars Olsen og henviser til, at København driver 14 af de 38 skoler i landet, hvor mere end hver anden elev har indvandrerbaggrund.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden