Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bagud? 9. klasse-eleverne på Klostervængets Heldagsskole diskuterer, hvorfor tosprogede er bagud sammenlignet med danske elever i Pisa Etnisk, som offentliggøres i dag. Foto: Mie Brinkmann

Bagud? 9. klasse-eleverne på Klostervængets Heldagsskole diskuterer, hvorfor tosprogede er bagud sammenlignet med danske elever i Pisa Etnisk, som offentliggøres i dag. Foto: Mie Brinkmann

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tosprogede står i stampe i folkeskolen

En ny Pisa-undersøgelse skal give svaret på hvorfor.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er mislykkedes folkeskolen at løfte tosprogede til et niveau, der er i nærheden af etnisk danske elever.

Til folkeskolens 9. klasses afgangsprøve i sommer var der en forskel på halvanden til to karakterer mellem de to elevgrupper. Og sådan har det været i mindst fem år, viser nye tal fra Undervisningsministeriets databank. Bekymrende, siger professor Per Fibæk Laursen ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).



»Problemet har været kendt længe. Alligevel er det ikke blevet bedre, men det er også et utrolig svært problem at løse, blandt andet fordi det har at gøre med sproglige og kulturelle ting i elevernes hjem«, siger han.

Tosprogede er langt fra danskeres niveau
Pisa-målingerne fra 2005 og 2009, der blandt andet tester elevernes læsefærdigheder, viser også, at tosprogede er langt fra deres danske kammeraters niveau.

Selv om der fra 2005 til 2009 er blevet lidt færre tosprogede, der forlader folkeskolen med elendige læsekundskaber, ligger de stadig halvandet klassetrin under danske elever.

På Klostervænget Heldagsskole i København, hvor stort set alle elever har indvandrerbaggrund, er de netop i færd med at forberede sig på afgangsprøven i 9. klasse.

»Man vil gerne være en af de kloge« Spørgsmålet er, om Hasan, Nader, Fatma, Sania og Majid har fået lige så meget ud af skolen, som Clara, Amalie, Nikolaj, Peter og Ida fra en tilsvarende klasse på en af byens ’hvide’ skoler. Som Majid Hardan siger det: »Man vil jo gerne være nogle af de kloge, der får fantastiske uddannelser«. Set på afgangskaraktererne ligger Klostervængets Heldagsskole tredjelavest i Danmark. Sidste års afgangsklasse skrabede bunden med et snit på 3,7. En af de nærmeste naboskoler, Randersgade Skole lidt længere inde på Østerbro, fik 5,9.

Indvandrerkoncentrationer for høje
I den store Pisa Etnisk-undersøgelse, som forskerne fremlægger i dag, graves der nærmere i årsagerne til, at det stadig ikke er lykkedes at slå bro over den etniske uddannelseskløft. Eleverne i 9. u har deres eget bud på, hvorfor de ligger under gennemsnittet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man vil jo gerne være nogle af de kloge, der får fantastiske uddannelser.



»Det burde være mere lige, når vi er født og vokset op her. Måske er det, fordi der er skoler med mange indvandrere«, siger Fatma Hussein Mohammad.

Lige præcis, siger professor Per Fibæk Laursen fra DPU:

»På grund af bosætningsmønstre er der en tendens til, at indvandrerelever er koncentreret i bestemte skoler, mens andre skoler stort set ingen har. Der er behov for, at man får blandet, så danske elever kan være med til at løfte elever med anden etnisk baggrund end dansk«.
Danskere vælger Klostervænget fra

Den forrige Pisa Etnisk-undersøgelse fra 2005 viste, at 10 procent tosprogede elever er grænsen for, hvornår resultaterne begynder at trække ned.

På Klostervænget Heldagsskole har de danske østerbrofamilier valgt skolen fra, i takt med at andelen af indvandrerelever voksede.

Eleverne i 9. u er blevet tilbage. De er glade for klassen og sammenholdet, men det kunne være dejligt, hvis her også var nogle indfødte danskere.

»Hvis vi havde danske kammerater, kunne vi lære noget af hinanden«, mener Sania Kausar.
Efterlyser stærke lærere

»Vi bor i et dansk samfund, men vi omgås næsten ikke danskere, undtagen lærerne«, siger Majid. Hjemme taler hun ofte arabisk med sine forældre. Så er det sværere at udvikle sit ordforråd. Det er også sværere at få hjælp med lektierne.

Det andet, de efterlyser, er stærke lærere, som ikke giver op. De erkender selv, at de ikke altid er de nemmeste elever. Der har været perioder, hvor nogle stykker, der forstyrrede undervisningen, fik lov at tage over og køre lærerne ned.

»Man spiller en rolle, hvor man lader, som om man ikke går op i at lære noget. Men inderst inde vil man jo gerne«, siger Majid.

»Læreren er som en mor for os«
Det var særlig slemt i 6-7. klasse, hvor lærerne havde svært ved at styre klassen. Så kom de bagud, og hver gang en lærer skiftede job eller var syg, blev det bare endnu værre.

Meget har rettet sig her på det sidste. Deres nuværende dansk- og klasselærer, Maria Mittag, tog over i 8. klasse og brugte en masse kræfter på at få klassen løftet.

»Hun har taget kontrollen og insisterer på, at vi skal komme til tiden. Hun er ligesom en mor for os«, siger Fatma.

»Maria har givet os håbet tilbage«, siger Hasan Radencic.

Faste rammer en nødvendighed
Det har også gavnet dem, at skolen i 2007 blev til heldagsskole med flere timer i en række af fagene. Forventningen er, at de vil klare sig pænt til afgangsprøven. Til prøveeksamen i biologi fik de 7,1 i gennemsnit, og i projektopgaverne fik de 7,5.

Halvdelen af eleverne er parat til at fortsætte direkte i gymnasiet, og det er Maria Mittag tilfreds med: »Jeg synes, det er nogle meget dygtige elever med masser af potentiale. De knokler virkelig, både med lektier og fritidsjob«.

Et fagligt højt niveau inden for faste rammer og struktur er hendes opskrift.

»De her elever vil meget gerne udfordres, og jeg kører et lige så højt fagligt niveau, som jeg ville på enhver anden skole. De kan mærke, hvis man på forhånd giver op. Og så er det vigtigt, at man ikke taler om ’jer’ og ’os’, men om ’vi’ i forhold til samfundet og fremtiden«, mener hun.

De unge skal motiveres

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl, er der hårdt brug for ændringer, hvis især drenge og elever med udenlandsk baggrund skal klare sig bedre i folkeskolen. »Nogle elever profiterer ikke af den gængse måde at undervise på. Der er brug for tiltag som værkstedsundervisning, og at man ændrer overbygningen. Det handler om at finde nøglen til de unges motivation, så de står og tripper for at komme videre med en uddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Det gør de ikke i dag«, siger hun og understreger, at kommunerne ikke kan løfte opgaven alene. »Vi vil rigtig gerne i forhandlinger med vores partnere, som er staten, lærere og forældre«, siger hun.




Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden