Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Studenterråd: Flere studerende får forkert rådgivning

Universiteternes studenterråd peger på, at flere studerende kommer i klemme i systemet.

Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studerende fejlinformeres som aldrig før.

Det mener flere af landets studenterråd, som peger på universiteternes nedskæringer som årsagen til den stigende fejlinformation.

»Der er flere og flere, der kommer i klemme i systemet, og jeg oplever en stigende tendens til fejlinformation. Det handler om, at der ikke er penge til at levere et ordentligt produkt«, siger formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet Bjarke Lindemann Jepsen.

Formand: En helt uacceptabel situation

Han støttes af Sidsel Gro Bang-Jensen, formand for Studenterrådet ved Roskilde Universitet.

»Det virker, som om der ikke er god kommunikation internt, så man kan ofte få forskellige svar fra universitetet på det samme spørgsmål. Det er en helt uacceptabel situation for de studerende«, siger hun.



Anders Bæksgaard er en af mange studerende, der har oplevet problemet, da universitetets SU-kontor ikke gav ham de rigtige oplysninger om SU-reglerne i praktik. Det kostede ham 36.000 kroner i lån.

»Man gør klogt i altid at dobbelttjekke den information, man får fra universitetet«, siger han.

Fortvivlede studerende som Anders Bæksgaard ser også formanden for Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Per Dalbjerg, der »oplever en stigende tendens til fejlinformation«.



Rektor på SDU og talsmand for Danske Universiteter Jens Oddershede afviser at kunne se voksende fejlinformation fra universiteterne. Han kan dog godt forstå kritikken og erkender, at fejl kan forekomme.

»Det er forkert at give økonomien skylden for det. Uanset hvordan tiderne er, bliver man nødt til at arbejde på at forbedre kommunikationen. Mange af os er i færd med processer, som forsøger at imødekomme den kritik, jeg godt kan forstå, der kan forekomme«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden