0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uro er folkeskolens største problem

Larm i klassen bekymrer forældre mere end for få undervisningstimer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Uddannelse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Færre elever i klasserne, udskolingslinjer og 500 millioner kroner til it.

Sådan lyder nogle af buddene fra regeringen og oppositionen på, hvordan vi får en bedre folkeskole.

Men elevernes forældre er optaget af noget mere basalt.

I en ny meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, svarer knap hver anden forælder med børn i folkeskolen, at uro og larm er det største problem i undervisningen.

Hver fjerde svarer, at det største problem er for få undervisningstimer, mens hver syvende mener, at det er lærernes evner.

Skolelederen skal træde i karakter
»Uro i timerne er et af folkeskolens største problemer. Paradoksalt nok er det gratis at løse, og det, der burde være nemmest at løse. Men vejen dertil har mange knaster«, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Niels Egelund. Det kræver, at den pågældende skoles ledelse og lærere bliver enige om at satse på mere ro. Og at man kan få forældrene med, siger professoren:

»Det svære ved det er at være konsekvent om de regler, som man sætter. Det er helt afgørende, at skolelederen træder i karakter og siger: Det her gælder alle lærere. Vil læreren ikke følge linjen, må vedkommende finde et andet sted«.

Megafonmålingen viser også, at syv ud af ti forældre mener, at mange forældre ikke tager nok ansvar for, at deres børn er klar til skoledagen.

»Skolerne må sige: Det er ikke et serviceorgan – og kræve, at barnet er udhvilet, tasken pakket og madpakken smurt«, siger Niels Egelund.

Formand er overrasket
Formand for Skolelederforeningen Anders Balle er overrasket over, at uro i klassen fylder så meget hos forældrene.

»Den viser, at vi skal have mere fokus på klasserumsledelse. Og at vi som ledere skal være mere tydelige over for lærerne, i forhold til hvordan vi håndterer børnene, og hvilke forventninger vi har«, siger han.

Ifølge Niels Egelund har autoritære lærere en stor indflydelse på, om der er ro i klassen. Men mange lærere bryder sig ikke om at være en autoritet.

»Det forsvandt med ungdomsoprøret og reformpædagogikken i 1960’erne, hvor eleverne stoppede med at sige ’De’ og blev venner med lærerne«, siger han og peger på, at skolerne med fordel kan bruge sanktioner for at få ro i klassen.

Eleverne skal straffes
Sanktionerne kan være at sende eleverne til eftersidning, hvis ikke de respekterer, hvad læreren siger. Eller at lade eleverne blive hjemme fra spændende ekskursioner.

Dertil kommer, at de fysiske rammer har indflydelse på, om der er ro.

»Mange steder sidder eleverne sammen fire og fire. Når lærerne står med ryggen til mod tavlen, forstyrrer de hinanden og har bagefter ikke forstået, hvad læreren forklarede. I stedet bør eleverne sidde på rad og række med ansigtet mod læreren«, siger Niels Egelund, der også finder det problematisk, at mange lærere kommer for sent til timerne, fordi undervisningen så starter med uro.

Læreren skal være mere tydelig
Benedikte Ask Skotte, der er formand for landsforeningen Skole og Forældre, tror ikke, at straf virker på den lange bane.

»Vi skal fokusere på, at læreren skal være mere tydelig og markere: Nu begynder undervisningen. Når læreren sætter rammen, tror jeg, eleverne er mere opmærksomme«, siger hun.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu