MØNSTERBRYDER. Peder Lykke Skolen på Amager har held med at ruste tosprogede elever til ungdomsuddannelserne. Dermed går skolen mod en generel tendens.
Foto: Lars Just

MØNSTERBRYDER. Peder Lykke Skolen på Amager har held med at ruste tosprogede elever til ungdomsuddannelserne. Dermed går skolen mod en generel tendens.

Uddannelse

Kommunal plan er slået fejl: Tosprogede taber terræn i skolen

Færre unge med etnisk minoritetsbaggrund gennefører eller kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

Uddannelse

Trods flere handlingsplaner, nedsættelse af en eksperttænketank og status som særligt indsatsområde med øremærkede midler går det den forkerte vej for Københavns Kommune med at ruste tosprogede elever i folkeskolen frem mod ungdomsuddannelserne.

Andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, er faldet med 3,6 procentpoint til godt 80 ud af 100 børn, viser nye tal fra Københavns Kommune.

Samtidig er det ikke lykkedes at lukke gabet mellem et- og to-sprogede elevers karaktergennemsnit fra 2010 til 2011.

Ekspert er overrasket Dermed har den øgede fokus, som blev iværksat i 2009, på at få tosprogede elever til at klare sig bedre ved afgangsprøven ikke båret frugt, som det ellers var hensigten.

Kommunens handlingsplan har desuden et erklæret mål om at »gøre det muligt for langt flere elever med anden etnisk baggrund end dansk at gennemføre en ungdomsuddannelse«, men heller ikke det er indfriet.

Udviklingen kommer bag på professor i pædagogik ved Aarhus Universitet Niels Egelund:

»Tilbagegangen er markant. Det er bekymrende og særdeles overraskende, fordi København er en af de kommuner, der har satset massivt på folkeskolen og på de tosprogede elever i mange år«.

LÆS OGSÅ Godt 30 procent af folkeskoleeleverne i København har minoritetsbaggrund, og kommunen har blandt andet oprustet ved at tilbyde kurser i dansk som andetsprog til skolelærere.

I 2010 skabte en såkaldt Pisa-måling håb om, at indsatsen virkede: Tosprogede elever var blevet bedre til matematik, og gabet på til etnisk danske elever var mindsket i naturfag.

Et led i Københavns oprustning var også en eksperttænketank for integration, som i 2010 fremlagde en række anbefalinger til forbedring af folkeskolen - herunder tættere dialog mellem skole og kommune, fokus på etniske minoritetsdrenge og danske som andetsprog samt en større indsats for »at gøre eleverne parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse«.

»En trist statistik«

Formand Agi Csonka betegner de nye tal som »en trist statistik«: »Vi skal have et meget skarpere blik for at rette indsatsen mod de svage skoler. Københavns Kommune har ikke været god nok til at følge op. Man giver skoler midler, men følger ikke tilstrækkeligt op på, om man når målene og skaber resultater«, siger hun.

Integrationsborgmester i København Anna Mee Allerslev (R) lover at gå sin indsats efter i sømmene:

»Den glædelige nyhed er, at det går den rigtige vej, hvis man måler over en længere periode. Men det er klart, at det her ikke er tilfredsstillende«, siger hun.

LÆS OGSÅ Borgmesteren varsler en ny ungestrategi, der skal komme den negative udvikling til livs, men erkender, at kommunen kan blive bedre og lover, at »der kommer noget konkret ud af det«.

»Vi har ikke været gode nok på børneområdet, men det vil vi arbejde for fremover. Vi skal tage det meget mere seriøst«, siger hun.

Korrektion: Efter at denne artikel først blev publiceret er der foretaget en rettelse i teksten. I den første version skrev vi, at forskellen mellem et- og tosprogede københavnske skoleelevers karakterer ved folkeskolens afgangsprøve voksede fra 2010 til 2011. Forskellen var i praksis uændret, viser et notat fra kommunen.

Redaktionen

FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce